Inklusion og specialtilbud

Inklusion betyder, at et barn eller ung er til stede og deltager, er accepteret og får et udbytte af at være i enten dagtilbuddet, skolen eller fritidstilbuddet.
Børn i klasseværelse

Silkeborg Kommune har som mål, at så mange børn og unge som muligt går i almindelige dagtilbud og skoler tæt på deres nærmiljø. Det giver den bedste sammenhæng for barnet og dets familie. Det er kun børn og unge med svære funktionsnedsættelser, der skal i en specialbørnehave eller en specialklasse.

Inklusion betyder, at et barn eller en ung er til stede og deltager, er accepteret og får et udbytte af at være i enten dagtilbuddet, skolen eller fritidstilbuddet.

Hvis dit barn har brug for en specialpædagogisk indsats, som kun kan udføres i en specialenhed, har Silkeborg Kommune tilbud både under Dagtilbudsloven og Folkeskoleloven:

Tilbud under Dagtilbudsloven

Silkeborg Kommune har et antal PLUS- pladser og § 32 pladser under Dagtilbudsloven. § 32 pladserne bevilliges af Børnehandicapcentret. PLUS-pladserne bevilliges af Børne- og Familieafdelingen.

Du skal tale med dit barns institution om mulighederne. Går dit barn ikke i en institution, kan du kontakt Camilla Magnussen på Camilla.Magnussen@silkeborg.dk 

Tilbud under Folkeskoleloven

Silkeborg Kommune har et antal specialklasser under Folkeskoleloven på inklusionscentre for forskellige målgrupper. Dit barn kan kun visiteres til et af disse specialtilbud gennem PPR.

Du skal tale din skole om mulighederne. De kan henvise dig videre.

Læs mere om specialklasser i boksen nedenfor.

Læs mere om inklusion

Fold alle ud

Børn i dagpleje, vuggestue og børnehave

Når vi arbejder med gode fællesskaber for børnene, spiller forældrene en vigtig rolle - det er sammen, vi skaber de bedste betingelser for børnene. Fællesskaber, hvor der er plads til forskellighed, så alle børn bliver udfordret og møder andre børn, de kan spejle sig i, og fællesskaber, der forandres og udvikles i forhold til den konkrete børnegruppe.

Inklusionscentre og specialklasser

Formålet med inklusionscentrene

Inklusionscentrene har samme funktion som specialskoler. Der er et samarbejde mellem skoler med elever med samme type vanskeligheder. Inklusionscentrene har til opgave at varetage undervisningen af elever med svære vanskeligheder inden for forskellige områder, samt at fastholde og videreudvikle de specialpædagogiske kompetencer i såvel normal- som specialundervisning.

Se en visualisering af specialstrukturen

Der er på hvert inklusionscenter tilknyttet personale, som kan rykke ud og undervise elever på distriktsskolerne via rejsehold.

Dit barn kan kun visiteres til et specialtilbud gennem PPR

Se hvordan du kan kontakte PPR

Læs om de forskellige inklusionscentre (specialskoler) i kommunen nedenfor

Inklusionscenter for elever med svære socio-emotionelle vanskeligheder

Specialklasser for elever med adfærdsvanskeligheder, trivselsproblemer, uhensigtsmæssig opførsel, som eksempelvis ikke at rette sig efter lærerne, at slå de andre elever eller lærer, at kaste med ting, være udafreagerende, at blive meget vred, mm.

Læs mere om Trivselscenter Ulvedal

Inklusionscenter for elever med svære generelle indlæringsvanskeligheder

Specialskole og specialklasser for elever med store faglige vanskeligheder i mange fag, matematik og dansk, som kan skyldes meget forsinket udvikling, svære udviklingsvanskeligheder, mental retardering, dårligt begavelse, udviklingshandicap, svært handicap, mm.

Inklusionscentret fungerer som et partnerskab omkring personaleudvikling, pædagogisk udvikling og forældresamarbejde.

Skolerne i partnerskabet (Link til skolernes hjemmesider):

Inklusionscenter for svære læsevanskeligheder

Specialtilbud til elever med læsevanskeligheder eller dysleksi (ordblindhed). De kan hjælpe med bl.a.
IT-rygsæk, hjælpemidler til læsning, IT kompensering, Læs og lær IT, læsekurser, mm.

Læs mere om inklusionscentret på Balleskolen

Inklusionscenter for svære specifikke læringsvanskeligheder

Specialklasser for elever med koncentrationsvanskeligheder, ADD, ADHD, autisme, gennemgribende udviklingsforstyrrelser, mm.

Læs mere om inklusionscentret på Langsøskolen

Inklusionscenter for elever med svære gennemgribende udviklingsforstyrrelser

Specialklasser for elever med autisme, Aspergers syndrom og andre gennemgribende udviklingsforstyrrelser

Læs mere om inklusionscentret Skolen i Nørskovlund under Ans Skole

Andre typer specialtilbud

Rejsehold

Rejsehold er et tilbud, hvor eleven/elevens distriktsskole får tilknyttet en rejseholds-lærer fra et af kommunens inklusionscentre. Rejseholds-læreren er som udgangspunkt tilknyttet i et skoleår, med henblik på at opkvalificere det pædagogiske miljø omkring eleven, således at distriktsskolen selv kan løfte undervisningsopgaven det efterfølgende skoleår. Der vil dels være tale om undervisningsopgaver og dels sparring og opkvalificering m.m. af kollegaer på distriktsskolen.

Læs mere i funktionsbeskrivelse for lærere og pædagoger tilknyttet inklusionscentre (pdf-fil)

Kvalitativ evalueringsrapport om Inklusion

Om kommunens indsats og strategi for inklusion med særligt fokus på rejseholdsfunktionen og satellitklasser. Evalueringens formål er at undersøge medarbejderes, børns og forældres oplevelser af, viden om og vurderinger af inklusionsarbejdet. Den kvalitative rapport danner grundlag for en bredere kvantitativ evaluering.

Evalueringsrapport om inklusion