Mødregrupper

Vi har forskellige tilbud om deltagelse i mødregruppe. Vores tilbud retter sig efter, om du er første- eller andengangsfødende, om du er ung mor, eller mor med særlige udfordringer.

Mødregrupper til førstegangsfødende sker på eget initiativ via det netværk der dannes, når man deltager i Familieiværksætterne. Familieiværksætterne tilbydes kun til førstegangsfødende.

Er du flergangsfødende bliver du i stedet for tilbudt at deltage i en mødregruppe, som sundhedsplejersken i distriktet, sammensætter. Sundhedsplejersken deltager ved første møde. Herefter er gruppen selv ansvarlig for at fortsætte. Herudover danner vi grupper, hvor mødrene enten er under 23 år eller har særlige udfordringer. Du kan læse mere om grupperne herunder.

 

 

Mødregrupper er for flergangsfødende, unge mødre under 23 år eller unge mødre med særlige udfordringer

Fold alle ud

Mødregrupper

Anden- eller flergangsmødre vil blive tilbudt at komme i en mødregruppe i lokalområdet. Du tilmelder dig hos din sundhedsplejerske.

Der er 4-7 mødre i hver gruppe.

Sundhedsplejersken arrangerer og deltager i 1. besøg. Efterfølgende er det mødrene, der selv planlægger det videre forløb.

Mødregruppe for unge mødre under 23 år

Mødre under 23 år bliver tilbudt at komme i en mødregruppe sammen med andre unge mødre.

Du bliver tilmeldt gennem din sundhedsplejerske.

Tid og sted:

Mødregruppen mødes hver 2. uge i 2 timer i Villa Columbus på Vestergade 57 i Silkeborg. Det er to sundhedsplejersker, der står for gruppen.

I gruppen har du mulighed for at:

  • få samvær og aktiviteter med andre unge mødre, eksempelvis babysvømning, juletræsfest og sommerudflugt
  • få råd og vejledning vedrørende dit barns udvikling
  • udveksle erfaringer med andre unge mødre
  • dele sorger og glæder med nogle, som "ved hvordan det er"
  • støtte og hjælpe hinanden
  • få nye venskaber
  • blive mere bevidst om, hvordan dine fremtidsdrømme kan blive til virkelighed

Hvordan bliver en mødregruppe god?

  • du lytter til andre, og de lytter til dig
  • du respekterer jeres forskelligheder
  • du møder op hver gang - eller melder afbud
  • I bruger hinanden udenfor gruppen
  • du opfatter det, der tales om i gruppen, som fortroligt

Hvorfor vælge ung mødregruppe?

  • fordi det at få et barn er en stor forandring i dit liv
  • fordi du gerne vil vide mere om børns udvikling og behov
  • fordi du er usikker på at blive mor og synes, der følger en masse spørgsmål med
  • fordi du gerne vil tale med andre om dagligdags problemer, og om hvordan du kan være sammen med dit barn på en positiv måde 
  • fordi du måske er alene med barnet
  • fordi du får en mulighed for nye venskaber

Du er meget velkommen til at kontakte:

Sundhedsplejerske Jytte Egelund
Telefon: 24 28 55 40
Mail: Jytte.Egelund@silkeborg.dk                    

Eller

Sundhedsplejerske Dorith Hansen
Telefon: 23 22 17 97
Mail: Dorith.Hansen@silkeborg.dk

Mødregruppe for mødre med særlige udfordringer

Du kan gennem din sundhedsplejerske, læge, jordemor eller anden fagperson blive henvist til en mødregruppe med andre mødre, der har en livssituation, hvor de har særlige udfordringer.

Tid og sted

I mødregruppen kan der være op til 8 deltagere. Mødregruppen mødes ugentligt i tidsrummet 9.30-11.30 i Villa Columbus, Vestergade 57, Silkeborg. Det er 2 sundhedsplejersker, der står for i gruppen.

Du vil få tilsendt tidspunkt af sundhedsplejersken i gruppen.

Det er et tilbud til dig, der ønsker:

  • at være sammen med andre gravide, eller andre mødre med børn, og derved udvide dit netværk
  • at blive styrket i at være mor

Du er meget velkommen til at kontakte:

Sundhedsplejerske Lise Schønau
Telefon: 24 28 55 44
Mail: Lise.Schonau@silkeborg.dk