Frikirkesagen – Hvad handler den om?

I 2010 og 2012 modtog Silkeborg Kommune to henvendelser med bekymringer for børn og unge med relation til den tidligere Byens Kirke og en præst i kirken.

Tilfrosset sø

I 2010 og 2012 modtog Silkeborg Kommune to henvendelser med bekymringer for børn og unge med relation til den tidligere Byens Kirke og en præst i kirken.

På baggrund af den store medieinteresse for sagen har Silkeborg Kommune udarbejdet dette notat. Notatet er siden juni 2016 løbende blevet udbygget i takt med detaljeringsgraden i spørgsmålene fra medierne.

Her kan du læse, hvad sagen handler om, og hvordan Silkeborg Kommune har håndteret den:

  • Frikirkesagen kort fortalt
  • Hvor mange henvendelser har Silkeborg Kommune fået? 
  • Hvad er indholdet i henvendelserne? 
  • Hvordan har Silkeborg Kommune samarbejdet med politiet? 
  • Hvilken hjælp iværksatte Silkeborg Kommune? 
  • Hvor mange familier og børn var Silkeborg Kommune i kontakt med? 
  • Kunne vi have handlet anderledes i sagerne i 2010 og 2012? 
  • Hvad omfatter Silkeborg Kommunes myndighedsansvar? 
  • Kan der søges aktindsigt i børne- og familiesager?

Frikirkesagen kort fortalt
  • I 2010 og 2012 bliver en frikirkepræst ved Byens Kirke politianmeldt. 
  • Samtidig får kommunen to henvendelser med bekymringer for børn og unge, der kommer i kirken.
  • Bekymringerne handler altovervejende om økonomiske forhold og om grænseoverskridende, manipulerende og sekterisk adfærd. 
  • I henvendelsen i 2012 er der også ukonkrete oplysninger om angiveligt seksuelle overgreb mod to navngivne voksne og en unavngiven mindreårig. 
  • Kommunen overgiver alle informationer til politiets efterforskning. 
  • Kommunen er i kontakt med i alt otte familier med 14 børn og unge med relation til frikirken. 
  • Politiets efterforskning i 2010 og 2012 fører ikke til tiltale mod præsten. 
  • Politiets efterforskning giver heller ikke kommunen nye oplysninger. 
  • I 2016 begynder en række unge at fortælle politiet ting, de ikke tidligere har villet fortælle om præsten. 
  • Politiet efterforsker sagerne som inkluderer sædelighedsforbrydelser.

Hvor mange henvendelser har Silkeborg Kommune fået?
I alt har Silkeborg Kommune modtaget to henvendelser fra borgere med bekymringer for børn og unge med relation til frikirken. Én i 2010, og én i 2012.

Desuden har Silkeborg Kommune i 2016 fået en henvendelse fra en fagprofessionel med bekymringer for en ung, der tidligere har haft relation til frikirken.

Silkeborg Kommune tog på baggrund af medieomtalen af frikirken i 2012 initiativ til, at en af kommunens SSP-medarbejdere gjorde skolerne opmærksom på frikirken. En skole meldte tilbage, at den var bekendt med, at børn fra fire familier havde en relation til frikirken, men at der i øvrigt ikke var andre bekymringer i den anledning.

I alt har Silkeborg Kommune haft kontakt til otte familier, hvor 14 børn og unge under 18 år har været i kontakt med frikirken, nogle dog kun perifert, fx gennem deltagelse i et enkelt møde.

Hvad er indholdet i henvendelserne?
Bekymringerne i henvendelserne, der vedrørte børn under 18 år, handlede overordnet om økonomiske forhold, fx bekymring om penge, som de unge skulle give til præsten, samt om grænseoverskridende, manipulerende og sekterisk adfærd, fx om unge, der skulle spise eget opkast, eller som blev overhældt med tændvæske med trusler om at tænde ild, eller nøgne drenge, der i en slags leg på en lejr skulle smøres ind i olie.

Informationerne blev overgivet til politiets efterforskning, og Silkeborg Kommune er vidende om, at politiet efterforskede sagerne.

I en af henvendelserne var der bekymringer omkring seksuelle overgreb. Oplysningerne var ikke konkrete, og oplysningerne vedrørte navngivne voksne over 18 år, som ikke var medlemmer af de familier, som Silkeborg Kommune var i kontakt med i de øvrige børnesager i relation til frikirken.

Informationerne blev overgivet til politiets efterforskning, og Silkeborg Kommune er vidende om, at politiet efterforskede sagerne.

I samme henvendelse var der en enkelt oplysning om ikke konkrete seksuelle overgreb mod en ikke navngivet ung under 18 år, men oplysningerne var ikke tilstrækkelige til, at Silkeborg Kommune kunne identificere den unge. Informationerne blev overgivet til politiets efterforskning, og Silkeborg Kommune er vidende om, at politiet efterforskede sagen. Politiet har ikke efterfølgende kontaktet Silkeborg Kommune om den unge.

Hvordan har Silkeborg Kommune samarbejdet med politiet?
Politiet har ansvaret for at efterforske mulige strafbare forhold.

Får Silkeborg Kommune oplysninger om mulige strafbare forhold, bliver disse oplysninger videregivet til politiet til efterforskning. Det samme gælder, hvis oplysningerne vedrører unge over 18 år, som kommunen ikke har et myndighedsansvar for.

I sagen om frikirken har Silkeborg Kommune samarbejdet og været i kontakt med politiet i både 2010, 2012 og i 2016. Silkeborg Kommune fik i 2010 viden om, at der var indgivet en politianmeldelse, og derfor delte Silkeborg Kommune allerede fra den første underretning i 2010 sin viden om frikirken med politiet.

I både 2010, 2012 og 2016 har Silkeborg Kommune videregivet oplysninger om mulige strafbare forhold til politiets efterforskning om børn og unge under og over 18 år, og vi ved, at politiet har efterforsket og efterforsker sagerne.

Som det har fremgået af medierne, var præsten politianmeldt, men politiets efterforskning førte hverken i 2010 eller i 2012 til, at præsten blev tiltalt for kriminelle forhold.

Silkeborg Kommune fik ikke oplysninger fra politiet på baggrund af politiets efterforskning i 2010 og 2012, som Silkeborg Kommune skulle handle på i forhold til børn og unge. Politiet har i 2016 bekræftet over for Silkeborg Kommune, at de ikke har oplysninger liggende fra deres efterforskning i 2010 eller 2012, som de mener, vi burde have handlet på.

Endvidere har politiet oplyst, at der siden foråret 2016 er fremkommet nye oplysninger, som er blevet efterforsket, idet personer nu står frem og fortæller noget, som de tidligere ikke har ønsket at fortælle.

Hvilken hjælp iværksatte Silkeborg Kommune?
Henvendelserne, der vedrørte børn under 18 år, handlede overordnet om økonomiske forhold og grænseoverskridende adfærd.

Forældrene i de berørte familier blev generelt vurderet til at have almene forældreressourcer, og forældrene var generelt ikke selv bekymrede for deres børns udvikling og trivsel.

Behandlingen af henvendelserne førte ikke til, at Silkeborg Kommune eller familierne vurderede, at der i forhold til børnenes relation til frikirken var behov for at iværksætte støtte af hensyn til børnenes trivsel og udvikling.

Silkeborg Kommune har et ansvar for børn og unges trivsel. En del af de informationer, Silkeborg Kommune fik eller selv afdækkede, vedrørte også unge over 18 år. Disse oplysninger blev sammen med alle øvrige oplysninger med relation til frikirken videregivet til politiet både i 2010, 2012 og 2016, og Silkeborg Kommune er vidende om, at politiet har efterforsket og efterforsker sagerne.

Silkeborg Kommune har i efteråret 2016 være i kontakt med en større gruppe af de unge og forældre, som var en del af den tidligere frikirke. Blandt andet for at vejlede om, hvilke muligheder de unge i dag har for at få psykologhjælp og støtte, dels gennem egen læge dels i forskellige kommunale tilbud.
Samtidigt har vi spurgt meget eksplicit ind til, om kommunen kunne have gjort andet og mere i 2010 og 2012, som eventuelt kunne have betydet, at de oplysninger som flere i 2016 har valgt at fortælle til politiet, var kommet frem tidligere. Svarene var, at ingen dengang ønskede at sige noget, fordi alle bakkede om det fællesskab, de var en del af, og fordi ingen ønskede at komme til at stå alene tilbage udenfor fællesskabet.
Vi spurgte samtidig direkte ind til, om de konkrete samtaler, som vores socialrådgivere foretog med forældre og unge kunne have været afviklet bedre eller på en anden måde. Det blev der svaret klart nej til. Der fremkom ingen ideer eller forslag til noget, kommunen kunne have gjort anderledes. Derimod var der en del selvransagelse i forhold til den måde, kirken selv havde håndteret forløbet især i 2012 på. Det handlede primært om, at man skulle have åbnet kirken for præster udefra.

Hvor mange familier og børn var Silkeborg Kommune i kontakt med?
Vi har i alt haft kontakt til otte familier, hvor 14 børn og unge under 18 år har været i kontakt med frikirken.

Nogle af børnene havde kun perifert kontakt med kirken, fx gennem deltagelse i et enkelt møde.

Vi indkaldte alle 8 familier til samtaler pr. telefon eller brev se anonymiseret brev og bad forældrene tage børnene med til mødet. Det valgte nogle af forældrene ikke at gøre. To af de otte familier valgte desuden ikke at møde op, og vi talte kun med dem i telefonen. En familie ønskede ikke at tale med os, og her undersøgte vi på skolen, om der var andre problemer med børnene. Det var der ikke. Endvidere indkaldte vi også nogle af de ældste unge til samtale, men nogle ønskede kun at tale med os i telefonen.

Vi havde således ikke fysiske møder med alle forældre og børn, men vurderede dengang heller ikke, at det var et problem, blandt andet fordi:

  • De to henvendelser, vi modtog med bekymringer for børn og unge i relation til frikirken, én i 2010 og én i 2012, overordnet handlede om økonomiske forhold fx bekymring om penge, som de unge skulle give til præsten, og om grænseoverskridende, manipulerende og sekterisk adfærd og ritualer.
  • Vi vurderede gennem samtalerne med forældrene, at de generelt havde almene forældreevner, og at man kunne tale med dem om de rejste bekymringer. 
  • Forældrene var generelt ikke selv bekymrede for deres børn. 
  • Nogle forældre ønskede som tidligere nævnt ikke at mødes med os, fordi de ikke følte behov for et fysisk møde.

Vi vidste, at der var indgivet politianmeldelse, og derfor delte vi alle vores oplysninger med politiet, så politiet kunne efterforske, om der var sket noget kriminelt, og vi ved, at politiet efterforskede sagerne, og at de gennemførte et stort antal samtaler/afhøringer i tilknytning til deres efterforskning.

Politiet vendte ikke tilbage med oplysninger, som vi skulle handle på i forhold til børn og unge.

Kunne vi have handlet anderledes i sagerne i 2010 og 2012?
Det giver naturligvis anledning til eftertanke og refleksion, om vi kunne have gjort andet og mere dengang, fordi personer i dag - fra maj 2016 og frem - står frem og fortæller politiet om forhold, som de ikke tidligere har ønsket at fortælle om.

Vi har her i 2016 været i kontakt med unge, som kom i den daværende kirke og i dens ungdomsklub, og de siger samstemmende, at de ikke mener, at vi kunne have gjort anderledes dengang, for at få dem til at fortælle det flere af dem i dag fortæller politiet.
Men uanset dette, så ville vi i dag håndtere en tilsvarende sag anderledes. Fagligheden omkring den type sager har udviklet sig siden 2010 og 2012, blandt andet som følge af overgrebspakken, som kom i 2013.

  • Overgrebspakken har skærpet vores tilgang til sager, hvori der indgår mistanke om overgreb, og vi ville i dag overveje at involvere SISO eller børnehusene for at få råd og vejledning. Noget vi ofte har gjort de seneste år. 
  • Vi har i samarbejde med SISO, og Politiet udarbejdet en beredskabsplan ”I barnets tarv” som handler om, hvordan vi håndterer sager med mistanke om overgreb. Og vi har i dag en intern specialgruppe som kan yde sparring til vores rådgivere i forbindelse med mistanke om overgreb.
  • Overgrebspakken har også betydet, at vores samarbejde med politi og anklagemyndighed er styrket. Vi har fået øget mulighed for at udveksle oplysninger for derigennem at forebygge overgreb mod børn og unge. 
  • Vi indgår i et formaliseret netværk med politi, anklagemyndighed og børnehuse. Her formidles ny viden og nye metoder i arbejdet med overgreb. 
  • I dag har vi, sammen med vores lokale politi, lavet et beredskab for at kunne handle på udfordringer og problemer, som er mere gruppe og lokalområde orienterede. 
  • I 2010 og 2012 var der, som i dag, stort fokus på forældrene som centrale samarbejdspartnere. Undersøgelsen dengang var påvirket af, at de to underretninger vi fik udefra, begge pegede på, at en del forældre skulle være bekymrede for kirkemiljøets negative påvirkning af deres børn. Derfor byggede vores vurderinger meget på samtaler med forældrene og på samtaler med børn, hvor forældrene var til stede. Men ingen forældre gav i samtalerne med os udtryk for, at deres børn skulle være i mistrivsel, eller at de ønskede hjælp. 
  • I dag skal der være en samtale med barnet, når der er bekymring om overgreb, og det kan eventuelt ske uden forældrenes viden og accept. Hvis børnesamtalen udelades, skal der argumenteres for dette. 
  • I dag ville vi også være mere undersøgende omkring børnenes trivsel hos andre i børnenes omgivelser, herunder på barnets skole. Men om det ville have ført til et gennembrud, ved vi ikke. Vi fik, på trods af mediedækningen i 2012, ingen henvendelser fra skoler eller lignende om børn eller unge i mistrivsel. 
  • Endvidere ville vi inddrage skolen i forhold til at få kontakt til den unge, hvis selve det at få etableret en kontakt er et problem. 
  • Vores undersøgelser i 2010 og 2012 førte ikke til grundige børnefaglige undersøgelser i forhold til enkeltbørn. Det vurderer vi i dag, at vi burde have gjort i hvert fald i forhold til en enkelt ung, som vi talte med i 2010.

Hvad omfatter Silkeborg Kommunes myndighedsansvar?
Silkeborg Kommune har efter serviceloven et myndighedsansvar for at undersøge og sætte ind med støtte, hvis der er behov for hjælp til børn og unge under 18 år.

Hvis forældre, børn/unge, pårørende, eller andre myndigheder og borgere kontakter kommunen om deres bekymrende viden om børn og unge under 18 år, eller hvis Silkeborg Kommune selv fx via institution, skole eller fritidsaktiviteter får bekymrende viden, har Silkeborg Kommune pligt til at undersøge sagerne og vurdere, om der er behov for at iværksætte støtte.

Silkeborg kommune indleder et samarbejde med forældre til børn og unge, når der er givet udtryk for bekymringer. Det sker typisk gennem samtaler med forældre/pårørende, børnene/de unge og/eller ved kontakt til skole og evt. andre myndigheder, herunder politiet, for udtalelser om børnenes trivsel og udvikling.

Kan der søges aktindsigt i børne- og familiesager?
Børnesager er som alle andre personsager ikke underlagt aktindsigt. Det skyldes hensynet til at beskytte børnene og de personfølsomme oplysninger i sagerne.

Silkeborg Kommune har ikke en særskilt sag om frikirken eller den omtalte præst.

Den viden, som Silkeborg Kommune har fået gennem henvendelser, samtaler og undersøgelser, samt Silkeborg Kommunes vurdering af børnenes trivsel og forældrenes ressourcer, er beskrevet i de enkelte familiers eller børns sager, som der ikke er aktindsigt i, fordi sagerne indeholder personfølsomme oplysninger.

Læs anonymiseret bekymringsbrev med tilbud om samtale til forældre og barn

Sidst opdateret