Underret kommunen!

Din underretning til kommunen kan gøre en forskel for et barn.
Kvinde skriver på tastatur

Hvornår skal du som borger underrette?

Du er som borger forpligtet til at underrette kommunens familierådgivning, hvis du får mistanke om at forældre eller andre opdragere udsætter deres børn for:

  • vanrøgt - at barnet efterlades uden pasning eller ikke får almindelig pleje
  • fysiske, psykiske eller seksuelle overgreb
  • nedværdigende behandling
  • at lade sine børn leve under forhold, som bringer deres sundhed eller udvikling i fare

Underretningspligten gælder også, hvis du får kendskab til kommende forældre, som har problemer, der giver dig en formodning om, at barnet vil få behov for særlig støtte umiddelbart efter fødslen.

Som offentligt ansat gælder skærpede regler, som du kan læse om nedenfor.

Hvordan underretter du?

Du kan kontakte kommunens Familierådgivning på den måde, som du ønsker. Du kan skrive et brev eller en e-mail, ringe eller møde frem på Familierådgivningen. Se kontaktoplysninger i højre side.

Du kan også lave en underretning via selvbetjeningsløsningen øverst til højre på denne side.

Akut hjælp til et barn

Flere oplysninger:

Fold alle ud

Anonyme underretninger

Du kan ikke maile anonyme underretninger til os. Dem skal du sende til Familierådgivningen med almindelig post. Du kan bruge blanketten øverst til højre, hvor du ikke skriver din adresse og telefonnummer.

Vi behandler anonyme underretninger lige så seriøst som enhver anden underretning. Dette gælder uanset om der er tale om en skriftlig eller telefonisk underretning.

Du vil ikke modtage et kvitteringsbrev, når du er anonym.

Hvad sker der med din underretning til kommunen?

Kommunen er forpligtet til at undersøge forholdene

Når kommunen modtager en underretning, har den pligt til at vurdere, om der er grundlag for at undersøge barnets forhold. Det vil i første omgang ofte ske ved, at kommunen tager kontakt til barnets forældre.

Der skal foretages en undersøgelse, hvis barnet trænger til særlig støtte.

Kvitteringsbrev

Familierådgivningen skal inden 6 hverdage efter modtagelsen af en underretning sende en bekræftelse til dig på, at kommunen har modtaget din underretning.

Du er som underretter ikke part i sagen

En privatperson bliver som underretter ikke part i barnets sag. Det betyder, at du ikke får at vide, hvilken hjælp eller støtte, kommunen vælger at give barnet.

Særlig underretningspligt for offentligt ansatte

Skærpet underretningspligt

Som offentligt ansat har du en særlig pligt til at underrette kommunen.

Underretningspligten er ikke betinget af, at der er tale om omsorgssvigt, overgreb eller lignende situationer. Det er tilstrækkeligt, at barnet eller den unge har vanskeligheder, som du ikke selv kan gøre noget ved.

Se servicelovens paragraf §153  

Underret sådan!

Brug selvbetjeningsboksen øverst til højre og send underretningsblanketten til e-mailadressen: underretning@silkeborg.dk  

For at sende sikkert skal du skrive fra en silkeborg.dk mailadresse eller via din private borger.dk post

Send sikkert fra borger.dk

Kvitteringsbrev

Inden 6 dage efter underretningen vil du modtage en kvittering for underretningen.

Hvis du som offentlig ansat har foretaget en underretning, vil du blive orienteret om, hvorvidt din underretning har foranlediget en undersøgelse eller foranstaltning.

Underretninger fra privatpersoner

Underretninger fra privatpersoner

Du har som borger pligt til at underrette Familierådgivningen i Silkeborg Kommune, hvis du får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældres eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling, seksuelle overgreb eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare. Dette gælder også, hvis du får kendskab til kommende forældre, der har problemer, der giver dig en formodning om, at barnet vil få behov for særlig støtte umiddelbart efter fødslen.

Du kan kontakte Familierådgivningen telefonisk eller personligt, skriftligt på mail eller per brev.

Akut

Hvis et barn har brug for akut hjælp udenfor almindelig åbningstid, kan du kontakte politiet på telefon 87 23 14 48. Politiet vil formidle kontakt til den sociale døgnvagt.

Anonyme underretninger

Vi modtager og behandler anonyme underretninger (det vil sige at Familierådgivningen ikke kender underretter) lige så seriøst som enhver anden underretning. Dette gælder uanset om der er tale om en skriftlig eller telefonisk underretning.

OBS: Du kan ikke maile anonyme underretninger, ligesom du ikke skal skrive navn, adresse og telefonnummer på underretningen. Brug formularen øverst til højre - og skriv "anonym" i stedet for dit navn. Ring på telefon 89 70 17 10 hvis du har spørgsmål.

Kvitteringsbrev

Familierådgivningen skal inden 6 hverdage efter modtagelsen af en underretning sende en bekræftelse til dig på, at kommunen har modtaget din underretning.

Du vil som privatperson ikke have aktindsigt i sagen og vil derfor i øvrigt ikke høre mere til Familierådgivningens behandling af sagen.

Brug selvbetjeningsboksen øverst til højre og send underretnings-blanketten til med sikker post via digital post på borger.dk

Husk du skal bruge dit NemID for at logge på, og vedhæfte underretningsskemaet

Sikker digital post