Adresse

Her kan du læse mere om hvad bopælsattest og adresseforespørgsel kan bruges til og hvordan du bestiller det.
Adresse

Bopælsattest

Hvis du har brug for at dokumentere din nuværende eller tidligere adresser, civilstand, statsborgerskab og tidligere navne, kan du bede folkeregistret om en bopælsattest. Du skal bruge løsningen i selvbetjeningsboksen. Har du brug for at dokumentere din bopæl fra før 1971, kan du ikke anvende denne ansøgning. Du skal i stedet kontakte kommunens borgerservice.

Bopælsattesten koster 52 kr. Du skal betale beløbet undervejs i bestillingen.

Din bopælsattest kan downloades via et link, når du har afsluttet din bestilling og sendes også til din Digital Post/e-Boks eller pr. brev.

Adresseforespørgsel

Med en adresseforespørgsel kan du få oplysning om en persons nuværende/seneste registrerede adresse.
Det er muligt at forespørge på adresse for op til 10 personer i ansøgningen.
Du skal angive personens navn og minimum én af følgende oplysninger: 

    - Personnummer 
    - Fødselsdato 
    - Tidligere adresse

Hvis personen du søger har beskyttet adresse, kan adressen kun udleveres, hvis du kan dokumentere, at personen har gæld til dig eller din klient. Der skal vedhæftes bilag som dokumenterer forfaldent betalingskrav mod personen.

En adresseforespørgsel koster 52 kr. pr. forespørgsel. Du skal betale beløbet undervejs i bestillingen.

Resultatet af adresseforespørgslen kan downloades via et link, når du har afsluttet din bestilling og sendes også til din Digital Post/e-Boks eller pr. brev. 

 

Sidst opdateret