Familievejlederordningen

Få råd og vejledning i familien
Mor og barn Hvis i bliver forældre til et barn med handicap, har i mulighed for grundig rådgivning og vejledning fra kommunen.

Forældre med et nyfødt barn med funktionsnedsættelse, eller hvor funktionsnedsættelsen konstateres under barnets opvækst, har behov og ret til en samtale med en familievejleder for en helhedsorienteret rådgivning og vejledning om familiens rettigheder og hjælpemuligheder.

For at kunne oprette en hurtig og relevant kontakt til jer som forældre vil Silkeborg Kommunes dygtige fagpersoner, derfor gerne tilbyde jer vejledning i den allerførste tid efter, at det er konstateret, at jeres barn har en funktionsnedsættelse.

Familievejledningen vil blive tilbudt indenfor tre måneder efter, at kommunen har fået kendskab til, at den nedsatte funktionsevne er konstateret.

Familievejledningen gives i henhold til Servicelovens § 11, stk. 5.

Målgruppe

Der er tale om børn under 18 år med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Familievejledning

Familievejlederen har ingen kompetence til at træffe beslutninger og er således alene et tilbud til jer om rådgivning i forbindelse med det første møde med kommunens service til forældre til et barn med en funktionsnedsættelse. I vil her få vejledning som vil give jer mulighed for at være lidt bedre forberedt på de hjælpemuligheder, samt hvilke kontakter i vil få og kan opsøge. Der tilbydes som udgangspunkt et hjemmebesøg, men samtalen kan også finde sted på kommunen.

For nærmere information om familievejlederordningen henvises til pjece: familievejlederordningen