Økonomisk hjælp

Økonomisk hjælp - Hvilke muligheder er der, når dit barn har en funktionsnedsættelse
smilende pige med blomster

Familier med børn med funktionsnedsættelser kan have udgifter ved forsørgelsen, som andre børnefamilier ikke har.

Forældrene kan også være nødsaget til at arbejde mindre, for at varetage barnets behov. I lov om social service er der givet mulighed for, at disse familier i videst muligt omfang bliver økonomisk kompenseret.

Kompensationen for udgifterne skal medvirke til:

  • at jeres familie kan leve så normalt som muligt uanset jeres barns handicap
  • at hindre, at jeres barns funktionsnedsættelse forværres eller får andre og mere alvorlige følger.
  • at forebygge, at børn med funktionsnedsættelse unødigt anbringes på institution eller lignende

Følgende er nogle af de muligheder der findes for at søge kompensation:

  • dækning af merudgifter ved forsørgelse af barnet i hjemmet
  • dækning af tabt arbejdsfortjeneste
  • sygedagpenge i forbindelse med pasning og ledsagelse af alvorligt syge børn
  • orlov til pasning af et barn, som er alvorligt syg eller i terminalfasen.

Dine økonomiske muligheder:

Fold alle ud

Hvad er en merudgift?

Familier med børn med funktionsnedsættelser kan have udgifter ved forsørgelsen af barnet, som andre børnefamilier ikke har.

Efter servicelovens § 41, kan forældre søge om at få dækket de nødvendige merudgifter. Familien skal selv afholde den del af udgifterne, som svarer til den udgift en børnefamilie ville have betalt, hvis barnet ikke havde en funktionsnedsættelse.

Formål:

Kommunen kan, ved at dække merudgifterne medvirke til:
  • at jeres familie kan leve så normalt som muligt uanset jeres barns funktionsnedsættelse
  • at hindre, at jeres barns funktionsnedsættelse forværres eller får andre og mere alvorlige følger.
  • at forebygge, at børn med funktionsnedsættelse unødigt anbringes på institution eller lignende
Hvad er en merudgift?

En merudgift er en ekstra udgift som er en direkte følge af barnets funktionsnedsættelse. Udgiften skal overstige den udgift familien ville have haft, hvis barnet ikke havde en funktionsnedsættelse. Der kan alene søges dækning for merudgiften.

Hvad kan man søge om?

  • udgifter til tilskudsberettiget medicin
  • ekstra udgifter til kørsel til dagtilbud som følge af barnets funktionsnedsættelse
  • nødvendige ekstra udgifter i forbindelse med barnets indlæggelse på sygehus
  • merudgifter til tøj, som skal udformes på en særlig måde, eller ekstra beklædning pga. ekstraordinært slid

Generelt skal du være opmærksom på, at udgifter som kan søges efter andre lovgivninger, ikke kan blive dækket som en merudgift. F.eks. skal udgifter til behandling dækkes via sundhedssektoren, og udgifter til undervisning skal afholdes af uddannelsessystemet.

Hvem kan søge?


Kommunen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af et barn under 18 år, hvis barnet har en:

Før merudgiften kan komme til udbetaling, skal du kunne sandsynliggøre eller dokumentere merudgifter på minimum 4.524 kr. (2014) inden for et år. Merudgifter kan være såvel løbende udgifter som enkeltudgifter.

Hvis du har flere børn med handicap, er det de samlede merudgifter for disse børn, der lægges til grund ved beregningen. Beløbet til dækning af merudgifter er uafhængigt af din indtægt og er skattefrit.

Hvordan søger jeg om dækning af merudgifter

Hvis du ønsker at søge om dækning af merudgifter, kan du henvende dig til din sagsbehandler i Børnehandicapcentret. Hvis du ikke tidligere har været i kontakt med Børnehandicapcentret, skal sagsbehandleren ifm. din ansøgning afklare, om dit barn funktionsnedsættelse er af en sådan karakter, at I er berettigede til dækning af merudgifter. Til belysning skal rådgiveren, ud over jeres oplysninger, indhente lægelige oplysninger samt oplysninger om dit barns funktionsniveau fra skole, dagtilbud eller andre relevante parter.

Link til flere info:

 

Nedenfor finder du et link til en elektronisk ansøgningsblanket. Husk at vælge Silkeborg kommune. Du skal bruge dit NemID.

Link til ansøgningsblanket



Har du yderligere spørgsmål? For yderligere information eller spørgsmål skal du kontakte dit barns sagsbehandler.

Hvad er tabt arbejdsfortjeneste?

Hvad er tabt arbejdsfortjeneste?

Når man har et barn med en funktionsnedsættelse, kan der opstå situationer, hvor du bliver nødt til at holde ekstraordinært fri fra dit arbejde. Sker dette, kan du søge om dækning af tabt arbejdsfortjeneste.  Det er muligt at få dækket løntabet i en kortere eller længere periode. Omfanget afhænger af dit barns behov for at blive passet i hjemmet.

Formål:

Formålet med yde dækning af tabt arbejdsfortjeneste er, at kommunen hermed kan medvirke til:
  • at jeres familie kan leve så normalt som muligt, uanset jeres barns funktionsnedsættelse.
  • at hindre, at jeres barns funktionsnedsættelse forværres eller får andre og mere alvorlige følger.
  • at forebygge, at børn med funktionsnedsættelse unødigt anbringes på institution eller lignende

Hvem kan søge?

Målgruppen for tabt arbejdsfortjeneste er forældre eller andre pårørende/nærtstående, der forsørger barnet i hjemmet. Begge forældre kan modtage hjælpen, selv om de ikke bor sammen - også selv om den ene forælder ikke har del i forældremyndigheden.

Hvad er betingelserne:

  • dit barn er under 18 år og har en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller en indgribende kronisk eller langvarig lidelse,
  • det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne eller lidelse, at barnet passes i hjemmet,
  • det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen, faderen eller anden pårørende, der passer barnet,
  • at du som forsørger helt eller delvis har måttet ophøre med din beskæftigelse for at passe barnet eller ikke kan påtage dig beskæftigelse, fordi du passer dit barn med handicap.

Tabt Arbejdsfortjeneste

Opfylder du betingelserne for at få hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, fastsættes din tidligere bruttoindtægt ud fra:
  1. den seneste lønindtægt, som du har haft inden modtagelse af tabt arbejdsfortjeneste.
  2. i de tilfælde, hvor du endnu ikke har opnået tilknytning til arbejdsmarkedet fastsættes din indtægt ud fra det, som du, efter dine forhold i øvrigt, ville have kunnet opnå.
  3. dokumenterede indtægtstab på baggrund af regnskab m.v. for en selvstændig erhvervsdrivende eller
  4. et beregnet beløb på grundlag af din hidtidige disponible indkomst i de særlige tilfælde, hvor det ikke er muligt at tilvejebringe et realistisk beregningsgrundlag for en selvstændig erhvervsdrivende, eller eventuelt udgift til en vikar.
Tillæg, som er en integreret del i lønnen, indgår i beregningsgrundlaget, hvis du normalt modtager tillæggene.

Ved beregning af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste skal der tages hensyn til de besparelser, som arbejdsophøret medfører - dog ikke besparelser vedrørende fagforeningskontingent og bidrag til arbejdsløshedsforsikring. Fradrag sker i den nettoydelse, som fremkommer efter, at der er foretaget beregning af skat, arbejdsmarkedsbidrag samt ATP-bidrag.

Tabt arbejdsfortjeneste fastsættes på baggrund af den tidligere bruttoindtægt, dog højst med et beløb på 28.443 kr. om måneden (2014-sats). Din bruttoindtægt reduceres forholdsvis i forhold til de visiterede timer. Dvs. at hvis du f.eks. modtager tabt arbejdsfortjeneste for 50% af din arbejdstid, kan du maksimalt få det halve af 28.443 kr.

Tabt arbejdsfortjeneste er en bruttoydelse, hvoraf der betales A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og ATP-bidrag.

Hvor søger jeg?

Hvis du ønsker at søge om tabt arbejdsfortjeneste, kan du henvende dig til din sagsbehandler i Børnehandicapcentret. I behandlingen af din ansøgning, skal sagsbehandleren, ud over oplysninger fra barnet og barnets forældre sikre, at der foreligger lægelig dokumentation for dit barns funktionsnedsættelse, samt oplysninger om dit barns funktionsniveau fra skole, dagtilbud eller andre relevante parter.

I Børnehandicapcenter har vi lavet en lille guide med info til dig om hvordan du søger tabt arbejdsfortjeneste.

Nedenfor finder du et link til en elektronisk ansøgningsblanket. Husk at vælge Silkeborg kommune. Du skal bruge NemID.

Du kan læse mere om tabt arbejdsfortjeneste hos Den Uvildige Konsulentordning for Handicappede.



Link til ansøgningsblanket

Har du Spørgsmål? Du kan kontakte barnets sagsbehandler for yderligere information.





Orlov til pasning af sygt barn

Alle offentlige og privat ansatte har ret til at holde orlov, hvis en pårørende er alvorligt syg eller døende. Bestemmelsen gælder også børn med handicap.

Du har to muligheder: 

  • du kan søge om at få plejevederlag
  • eller om at blive ansat som hjælper af kommunen.

Du kan få plejevederlag, når:

  • en læge vurderer at levetiden vil være kort, og at der kun kan tilbydes lindrende behandling.
  • den syge/døende har et plejebehov
  • den døende og dig er enige om pleje- og pasningsopgaven.
  • plejen kan varetages i dit eller den døendes hjem.

Plejevederlaget

Plejevederlaget må ikke overstige din indtægt. Beløbet svarer til 1/5 gange det sygedagpengebeløb, som du har ret til ved sygdom. Husk at Plejevederlaget er skattepligtigt.

Arbejdsgivere der betaler en ansat under orlov, kan få en refusion, der svarer til plejevederlaget. Husk at varsle din arbejdsgiver at du holder orlov, samtidig med at du ansøger kommunen

Ansat som hjælper af Kommunen, du kan blive ansat, når:

  • sygdommen er kronisk eller langvarig
  • alternativet til pasning i hjemmet er døgnophold udenfor hjemmet.
  • at plejebehovet svarer til fuldtidsarbejde
  • at den syge og dig – er enige om pasningsforløbet.
  • at du er tilknyttet arbejdsmarkedet
  • at du vurderes til at være i stand til at varetage opgaven.

Økonomi

som ansat er beløbets størrelse på 20.935 pr. måned (2014). Det er ikke muligt, at få et beløb der er større, end det du får hos din arbejdsgiver. Du bevarer retten til arbejdsløshedsdagpenge, feriepenge og lign.

Hvordan bevilges ordningerne?

Hvis du vil ansøge om plejevederlag eller ansættes af kommunen? – skal du henvende dig hos den kommune, hvor den alvorligt syge/døende opholder sig.

Søg her for plejevederlag

Søg her for ansættelsesordningen
 

Pasning af nærtstående

Bestemmelserne i servicelovens § 118 om pasning af nærtstående med funktionsnedsættelse eller alvorlig sygdom omhandler også børn med funktionsnedsættelse eller alvorlig sygdom.

Orlov til pasning af syge pårørende 



Pasning af alvorligt syg barn

Forældre til alvorligt syge børn under 18 år kan i visse tilfælde få fri fra arbejde og få en økonomisk godtgørelse:

  • såfremt barnet bliver indlagt på hospitalet (eller under hospitalslignende forhold i hjemmet) i mindst 12 dage.

Begge forældre kan deles om ordningen, fx ved at begge nedsætter arbejdstiden. Er du enlig forsørger og dit barn indlagt på sygehus, er det ikke et krav, at sygeperioden skal være 12 dage. Hvis barnet behandles i hjemmet, skal kravet om de 12 dage være opfyldt.

Økonomisk godtgørelse

Den økonomiske støtte kan gives som fuld løn, hvor arbejdsgiveren får refusion, eller via den aktuelle dagpengesats. I 2014 er det maksimale dagpengebeløb på 4.075 kr. pr. uge.

Hvem kan få godtgørelsen?

Du kan få godtgørelse, hvis:
  • du har en Lægeerklæring, der dokumenterer at barnets sygdom kræver en behandlingstid på mindst 12 dage.
  • du har ret til at få dagpenge ved egen sygdom.

Søg om sygedagpenge?

For at få økonomisk godtgørelse, skal du søge igennem din arbejdsgiver eller a-kasse. Hvis du er selvstændig? Skal du selv indberette, at du holder orlov med sygt barn.

Husk at du skal søge senest 8 uger efter første fraværsdag.

Du kan læse mere i artiklen 'Pasning af alvorligt syge børn' på borger.dk og i barselloven. Du kan læse om samspillet mellem servicelovens § 42 og barsellovens § 26 hos Den Uvildige Konsulentordning for Handicappede, DUKH.

Hvis du vil klage

Hvis du ikke er enig i kommunens afgørelse, skal du klage til kommunen inden fire uger. Afgørelsen skal så genvurderes inden fire uger, fra klagen er modtaget. Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, bliver din klage sendt videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til afgørelsen.

Børn og unge-udvalget

Hvis du ønsker at klage over en afgørelse, som er truffet af Børn og unge-udvalget, skal du indbringe din sag for Ankestyrelsen inden fire uger efter, at du har fået meddelelse om afgørelsen.

Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH) kan give dig uvildig rådgivning, når din sag er gået i hårdknude eller du føler dig uretfærdigt behandlet.

Du kan søge aktindsigt i dine sager hos kommunen, hos lægen og på hospitalets forskellige afdelinger. Læs mere her på borger.dk om at søge aktindsigt.