Kulturelle tilskud

Silkeborg Kommune har en række kulturelle tilskud, som det er muligt at søge om.
Museum Jorn set ude fra

Kulturelle tilskud

Fold alle ud

Kulturel pulje

Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget afsætter ved hvert års budgetlægning et beløb til brug for bevilling af  støtte til offentlige kunst- og kulturarrangementer efter ansøgning. Vi kalder puljen "de kulturelle frie midler". Har du en forening eller fond med vedtægter, har du mulighed for at søge om støtte til et arrangement. Som hovedregel ydes der ikke tilskud til produktion, medmindre Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget har afsat midler specifikt hertil.

Målet med de kulturelle frie midler er, at så mange borgere i Silkeborg Kommune som muligt får mulighed for at opleve og deltage i de støttede kulturarrangementer.

Du kan søge om støtte til
Du kan søge om kommunal støtte til ikke-kommercielle kunst- og kulturarrangementer for eksempel:

  • Koncerter
  • Musicals
  • Festivaler
  • Kunstudstillinger
  • Teaterforestillinger
  • Danseforestillinger
  • Andre kunst- og kulturarrangementer, der medvirker til opfyldelse af retningslinjernes formål.

Du kan søge om støtte hvis
Du kan søge om tilskud, hvis du er arrangør af ikke-kommercielle kulturarrangementer i Silkeborg Kommune. Som arrangør skal du som hovedregel være:

  • En forening med vedtægter
  • En fond med vedtægter

Disse udgifter kan du få bevilget støtte til
Det samlede arrangement ifølge budget eller specifikt til:

  • Honorar ved professionel/faglig assistance
  • Markedsføringsudgifter
  • Annoncering
  • Lokaleleje
  • Leje af teknisk udstyr

Vilkår for støtte

  • Arrangementet skal foregå i Silkeborg Kommune
  • Arrangement må ikke være kommercielt
  • Arrangøren skal som hovedregel være organiseret eksempelvis som en forening eller fond med vedtægter
  • Den arrangerende forenings medlemmer af bestyrelsen må som hovedregel ikke selv modtage honorarer fra projektet
  • Arrangementet skal være med offentlig adgang
  • Markedsføringsindsatsen skal sikre offentligt kendskab til arrangementet
  • Det skal fremgå af budget og eventuelt regnskab og status for tidligere år, at arrangementet har behov for støtte 
  • På pressematerialet skal der stå, at Silkeborg Kommune støtter arrangementet
  • Bevillinger er altid etårige og følger kalenderåret
  • Som hovedregel giver Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget kun kommunal støtte til arrangementet i maksimalt 3 år
  • Som hovedregel skal arrangøren selv finansiere en del af arrangementet enten i form af entrébetaling, tilskud fra fonde eller anden sponsorering 

Ansøgningen skal indeholde

  • En beskrivelse af arrangementet
  • Et budget med udgifter og indtægter
  • En beskrivelse af markedsføringsindsatsen, herunder skal du give oplysninger om hvilke medier, du inddrager i markedsføringen af arrangementet
  • Arrangørens CVR-nummer

For at søge om støtten, skal du sende en ansøgning senest 2 måneder før, du holder arrangementet. Du skal sende ansøgningen per mail til Kultur- og Borgerserviceafdelingen.

Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget behandler løbende ansøgningerne.

Udbetaling af tilskud
Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget bevilger støtte enten som direkte tilskud eller underskudsgaranti.

Hvis Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget godkender din ansøgning, modtager du et brev fra Kultur- og Borgerserviceafdelingen, hvor vi oplyser om vilkårene for udbetalingen.

Tilskud udbetaler Kultur- og Borgerserviceafdelingen umiddelbart før arrangementets start. Tilskuddet overfører vi til din forenings eller fonds NemKonto via dit CVR-nummer.

Underskudsgaranti udbetaler vi på baggrund af det regnskab, som du sender til Kultur- og Borgerserviceafdelingen umiddelbart efter arrangementet. Ved underskudsgaranti bliver arrangementets eventuelle underskud dækket til og med det beløb, som dit arrangement har fået bevilget.

Retningslinjer 

Særlige retningslinjer

  • Kommunal honorarstøtte til rytmiske musikforeningers koncerter
  • Ansøgninger om tilskud til bogudgivelser

Oversigt over tilskud der tidligere er givet 

Tilskud til leje af mobil scenevogn

I Silkeborg Kommune har du mulighed for at få tilskud til leje af en scenevogn.

Du kan få tilskud til leje af mobil scenevogn hvis
Du har en musik- eller idrætsforening i Silkeborg Kommune. Din forening kan således få tilskud til leje af mobil scenevogn til musik- og idrætsforeningers kultur- og idrætsarrangementer i Silkeborg Kommune.

Tilskuddets størrelse
Kultur- og Borgerserviceafdelingen giver tilskud på 2.000 kroner per arrangement.

Sådan søger din forening, og sådan bliver tilskuddet udbetalt
Kultur- og Borgerserviceafdelingen udbetaler tilskuddet på baggrund af kopi af regningen på scenelejen, hvor vi kan se du har betalt lejen. Der skal stå på kopien, hvilket arrangement det drejer sig om.
Kopien sender du til Kultur- og Borgerserviceafdelingen, hvorefter vi overfører tilskuddet til din forenings bankkonto.

Tilskud til leje af og kulturelle aktiviteter i forsamlingshuse

Fold alle ud

Tilskud til kulturelle aktiviteter i forsamlingshuse

For at skabe og øge de kulturelle aktiviteter i forsamlingshusene i Silkeborg Kommune og styrke det lokale fællesskab i lokalsamfundene, afsætter Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget årligt en pulje på 50.000 kroner til dette formål.

Disse kan søge om tilskuddet

  • Forsamlingshuse
  • Foreninger eller fonde med vedtægter

Hvis I gerne vil søge om tilskud fra puljen, kan I gøre det løbende over året. I kan maksimalt få et tilskud på 5.000 kroner per aktivitet.

Ansøgningsskemaet finder I under selvbetjeningsløsningen, og I skal sende det til Kultur- og Borgerserviceafdelingen.

Hvis I vil vide mere om tilskuddet

I er velkomne til at bruge den skrivbare skabelon til at lave et opslag om jeres arrangement. Skabelonen finder I under selvbetjeningsløsningen. 

Tilskud til leje af forsamlingshus

Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget giver tilskud til leje af forsamlingshuse til godkendte foreningers arrangementer og fritidsaktiviteter. Tilskuddet dækker 75 % af lejen.

For at kunne søge om tilskuddet, skal din forening være godkendt under folkeoplysningsloven. Hvis din forening ikke er det, kan du søge om at få den godkendt via linket nedenfor.

Godkendelse af foreninger 

Ansøgningsskemaet finder du under selvbetjeningsløsningen, og du skal sende det til Kultur- og Borgerserviceafdelingen.

Hvis du vil vide mere om tilskuddet

Tilskud unge kan søge om

Fold alle ud

Ungepuljen

Du kan søge støtte til kulturaktiviteter for, med og af unge ved kulturSilkeborg.

Information om støtten og kravene til hvem, der kan modtage den

  • Du skal have tilknytning til Silkeborg Kommune
  • Du må ikke være fyldt 30 år ved udgangen af året 
  • Du kan søge inden for alle former for kultur
  • Der er flere portioner á 5.000 kroner til uddeling

Læs mere om, hvordan du søger på kulturSilkeborgs hjemmeside:

kulturSilkeborgs hjemmeside 

Sidst opdateret