Østjysk Vækstbånd

Kulturaftalen er et fireårigt samarbejde under Østjysk Vækstbånd mellem Kulturministeriet og Randers, Horsens, Viborg og Silkeborg kommuner og fortsætter til og med 2015.
Foto: Paw Friis. Grafitti på Skoletorvet.

Kulturaftalens fokus

Kulturaftalen har særligt fokus på tre indsatsområder: 

  • Den kulturelle byudvikling 
  • Ungekultur 
  • Kulturarvsspor i landskabet

Mere om Østjysk Vækstbånd

Læs mere om Østjysk Vækstbånd på Kulturregionens egen hjemmeside:

Kulturregionens hjemmeside

Herunder kan du læse mere om de kulturarrangementer, der har været gennemført i Silkeborg Kommune af Østjysk Vækstbånd.

Kulturaftaleprojekter i 2015

Fold alle ud

Kulturaftaleprojekter i 2014

Fold alle ud

BY i MØRKE

Silkeborg Bymidte blev i februar 2014 indtaget af interesserede børn og voksne med lommelygter. En lang række aktører havde stablet forskellige arrangementer på benene, som netop udnyttede aftenens mørke. Det gav nogle uventede og flotte oplevelser.  

Se billeder og video fra arrangementet BY i MØRKE

Jorns have på Torvet

I september 2014 voksede Asger Jorns have fra Albissola i Italien op på Torvet i Silkeborg, hvor også glascontaineren fra Kulturhovedstad 2017 inviterede inden for til en række spændende kulturoplevelser.

I 1954 købte Asger Jorn et hus i Albissola med en stor have, som han gennem 20 år satte sit eget præg på med et væld af vægmalerier, keramisk kunst og mosaikker, som Jorn skabte af små farvestrålende skår fra krukker, fliser, klinker, kakler og anden porcelæn. Haven fra Albissola blev bygget op på Torvet, og alle, der havde lyst, kunne komme og forvandle deres gamle klinker og potteskår til smuk mosaik i byens kunstfærdige have og skulpturer i Jorns ånd. 

Læs mere om Jorns have på Torvet i Silkeborg

Kulturaftaleprojekter i 2013

Fold alle ud

Graffiti på Skoletorvet

Skoletorvet blev omdannet til graffiti område for at sætte fokus på graffiti som streetart/kunst i unge- og bykulturen. Silkeborg mangler en lovlig graffitivæg - og dagen gav positive reaktioner fra de mange gæster på pladsen. Torvets andre beboere blandt andet pizzeria og vinbar, ville efterfølgende gerne beholde udsmykningen, og graffitipladerne fik derfor lov til at stå på Bindslevs Plads måneden ud.

Se billeder fra Graffiti på Skoletorvet

Flere billeder fra Graffiti på Skoletorvet

Torvet er omgivet af trafik på alle fire sider og graffitiarrangementet satte yderligere fokus på byplanlægningen i området, som heldigvis også er medtaget i de visioner som er indeholdt i kommuneplanen for 2013-25.

Kommuneplanen 2013-25

Projekt Street Plaza

Projektet afholdtes på P-plads ved Langsøen i Silkeborg nedenfor Jyske Bank i månederne juli og august 2013. Opbygningen af pladsen foregik i samarbejde med bl.a. Bureau Detours.

Projektet skabte stor opmærksom om brugen af byrum i Silkeborg. Borgmester Hanne Bæk Olsen åbnede pladsen, som fik fin mediedækning blandt andet i Midtjyllands Avis.

Se artikel fra Midtjyllands Avis

Flere lokale politikere var i dialog med de unge under projektet. De unge efterlyser en permanent løsning, der tilgodeser det behov for byrum, som Street Plazaen har indeholdt.

Se Street Plazaen på facebook

Der var generelt positiv tilslutning til brug af p-pladsen og de forskellige aktiviteter som var undervejs i dagtimerne, herunder en reception og minikonference med deltagelse af repræsentanter fra Bureau Detours og Silkeborg Kommune.

Se billeder fra pladsen (Billeder af Paw Friis)

Fodspor og QR-koder viser vej til kulturarven

I forbindelse med at skabe opmærksomhed på kulturarven i kommunen er der, bl.a. ved Museum Silkeborg/Blicheregnen og Aqua i Silkeborg, nedgravet store fodspor i jorden. Samtidig er der lavet guidede ture i lokalområderne samt opsat et antal QR-koder, som efter at være fotograferet af en smartphone tilbyder informationer på telefonen om det sted ejermanden befinder sig.

Sidst opdateret