Overnatning i skolelokaler, sale og haller

Din forening, skole eller klub kan i forbindelse med forskellige arrangementer låne et klasselokale eller en hal i Silkeborg Kommune til at overnatte i.
Børn der holder pause i gymnastiksal

Søg om overnatning

Når I skal søge om at overnatte i et kommunalt lokale, er der tre trin, I skal igennem:

  1. Først søger I om lån af lokalet hos Kultur- og Borgerservice-afdelingen for at sikre jer, at de lokaler, I ønsker at bruge er ledige. Hvis der er tale om skolelokaler, koordinerer Kultur- og Borgerserviceafdelingen med den pågældende skole.
    Klik på den grønne boks øverst til højre i skærmbilledet for at søge.
  2. Når I har modtaget en godkendelse fra Kultur- og Borger-serviceafdelingen, skal I søge om lov til at overnatte i dem hos Midtjysk Brand og Redning.
  3. Husk senest tre dage efter jeres overnatning at melde tilbage til Kultur- og Borgerserviceafdelingen, hvor mange I overnattede. Herefter vil I modtage en regning.

Kontakt Midtjysk Brand og Redning:

Midtjysk Brand og Redning

Pris

Det koster 25 kroner per person per overnatning.

Retningslinjer for overnatning

Silkeborg Kommune stiller klasselokaler og haller til rådighed for overnatning i forbindelse med stævner, træningslejre, turneringer med mere.

Ønsker I at overnatte i et kommunalt lokale, skal I sende en ansøgning til Kultur- og Borgerserviceafdelingen senest 10 dagen inden overnatningen.

Kommer ansøgningen senere end 10 dage inden overnatningen, kan I forvente, at ansøgningen bliver afvist.

I kan læse mere om lån af klasselokaler og haller, hvem der kan låne lokalerne og på hvilke vilkår i retningslinjerne nedenfor. 

Retningslinjer for overnatning (pdf)

Sidst opdateret