Stem på dit yndlingsmødested

Dansk Arkitektur Center (DAC) er i gang med at kåre de fem mest levende mødesteder i Danmark. Fem mødesteder i Silkeborg Kommune er med i kapløbet om titlen i Midtjylland. Du kan nu stemme på dit favoritsted.
Oestre Soebad

I Silkeborg Kommune har vi mange levende, finurlige og hyggelige mødesteder, som gør vores by helt særlig. Fem af dem er med i kapløbet om titlen som Danmarks mest levende mødested i Midtjylland. Det er Kjellerup Sportsrideklub, Østre Søbad, Multihuset i Sejs-Svejbæk, Bindslevs Plads og Sportspubben Målet, der alle er blevet nomineret på DACs Facebook-side eller på Instagram under hashtagget #DKslevendemødesteder.

Den nationale afstemning er nu skudt i gang, og du kan stemme på dit yndlingssted frem til den 14. december.

Du stemmer her

Dansk Arkitektur Center har i alt modtaget 74 nomineringer til Danmarks mest levende mødesteder.

Præmier på højkant

Den 15. december kårer Dansk Arkitektur Center Danmarks de fem mest levende mødesteder – ét i hver region. De fem deltagere, der har nomineret vinderstederne, præmieres med en tur for to til København og et besøg i Dansk Arkitektur Center. Hvis flere har nomineret det samme sted, trækkes der lod.

Læs mere om konkurrencen

Sidst opdateret