Hvem skal modtage vores Kulturpriser for 2017?

Du kan stadig nå at indstille de helt rette til Silkeborg Kommunes to kulturpriser for 2017!
Børneåbningen i forbindelse med Aarhus 2017 Silkeborg Kommunes Kulturpris går til en enkeltperson, gruppe, forening, institution eller lignende, der i særlig grad har ydet en indsats for kulturlivet i Silkeborg Kommune eller i særlig grad har gjort kommunen kendt udadtil i kulturel sammenhæng.

Vi uddeler også Årets Kulturelle Iværksætterpris, som går til en enkeltperson, gruppe eller forening, som i særlig grad har taget et eksperimenterende og nytænkende initiativ, som udvikler et mangfoldigt kulturliv i Silkeborg Kommune.

Så har du gode idéer til, hvem der skal modtage priserne i år, kan du sende dit forslag med en kort begrundelse til Kultur- og Borgerservice, Rådhuset, Søvej 1-3, 8600 Silkeborg eller send en mail til Helle Bloch på mail: hzb@silkeborg.dk

Vi skal have dit forslag senest søndag den 26. november 2017.

Kulturpriserne bliver overrakt i forbindelse med Nytårskoncerten 13. januar 2018. 

Du kan læse mere om priserne og de tidligere vindere her.
Sidst opdateret