Affaldsplan 2015-2024

Byrådet har vedtaget en ny Affaldsplan for Silkeborg Kommune. Planen gælder for 2015-2024
En plads i et boligområde med en flaskecontainer

Byrådet har den 26. oktober 2015 vedtaget en ny affaldsplan for Silkeborg Kommune.

Affaldsplanen 2015-2024 tager afsæt i visionen "Affald er ressourcer" og har fire fokusområder:

Fokus 1 - Ressourcerne ud af affaldet
Fokus 2 - Problemstofferne ud af affaldet
Fokus 3 - Kommunikation der skaber handling
Fokus 4 - Vi, Silkeborg Kommune som virksomhed, viser vejen

Det skal være nemt, bekvemt og overskueligt at komme af med affaldet på den rigtige måde.

Under hvert fokusområde er indsatsområder og under hver indsats er der handlinger, der skal udføres. Et vigtigt punkt i planen er, at vi skal genanvende mindst 50 %, af det affald der kommer fra husholdningerne.

Under Status er der oplysninger om bl.a. organiseringen af affaldsområdet i Silkeborg Kommune, affaldsanlæg og affaldsordninger. Der står også hvor meget affald vi frembringer i dag, og der er fremskrivninger af affaldsmængderne frem til 2024.

Vi har fokus på genanvendelse af det jord, der er i overskud fra bygge- og anlægsprojekter. Derfor har vi som noget helt nyt lavet et afsnit om Jord i Affaldsplanen. Der er derfor også foreslået mål og handlinger, der handler om genanvendelse af jord.

Se Affaldsplan 2015-2024

Sidst opdateret