Nye affaldsbeholdere - mere affaldssortering

Du skal sortere mere af dit affald hjemme hos dig selv. Du får derfor nye affaldsbeholdere. Til gengæld behøver du ikke køre så tit på genbrugspladsen.
Tegning af skraldespande og information om sortering

Nye affaldsordninger

Byrådet har besluttet, at vi fremover skal sortere mere af vores affald, så vi genanvender mere. Genanvendelse er godt for miljøet, fordi det kræver færre ressourcer at genanvende, end det gør at producere nye ting fra bunden. Du bidrager ved at sortere dit affald og aflevere det til genanvendelse. 

Nye beholdere

For at gøre sorteringen nem, skal du have nye affaldsbeholdere, som det sorterede affald kan afleveres i. Fremover skal du have 3 affaldsbeholdere. Affaldsbeholderne udleveres fra november 2017 til juni 2018. Vi tager et område af kommunen ad gangen.

Vi har lavet en pjece, hvor du kan læse mere om affaldssystemet, og se hvad der skal afleveres i affaldsbeholderne.

Se pjecen: Nu bliver vejen til genanvendelse nemmere.

Hvis du allerede nu vil afsætte plads til de nye beholdere, så kan du i denne illustration se, hvor meget den typiske løsning for parcelhuse komme til at fylde.

Se størrelser på de nye beholdere.


Mere information fra Silkeborg Forsyning A/S

Du vil modtage mere information, fra Silkeborg Forsyning, nogle måneder før de nye affaldsordninger træder i kraft ved din bolig. Denne information vil indeholde en vejledning og mulighed for at foretage visse tilvalg til affaldsordningerne.

Hvis du har praktiske spørgsmål til den nye ordning eller de nye affaldsbeholderne kan du kontakte Silkeborg Forsyning på telefon 89 20 64 00. Du kan også sende en mail til mail@silkeborgforsyning.dk

På Silkeborg Forsynings hjemmeside, kan du læse "Ofte stillede spørgsmål" om den nye ordning og de nye affaldsbeholdere.

Fællesløsninger for sortering af affald

Hvis du bor i et rækkehus, et sommerhusområde eller lignende, så kan en mulig løsning være at etablere fælles affaldsløsninger til nogle af affaldstyperne. Hvis du vil vide mere om fællesløsninger så kontakt Silkeborg Forsyning A/S på telefon 89 20 64 00 eller på mail til mail@silkeborgforsyning.dk.

 
Sidst opdateret