Grundvandsbeskyttelse

For at sikre rent drikkevand nu og i fremtiden skal Silkeborg Kommune planlægge for en målrettet grundvandbeskyttelse. Dette sker i form af Indsatsplaner.
billede af vand

Planlægning af grundvandsbeskyttelse

Baggrunden for planlægningen er en geologisk kortlægning, der identificere sårbare områder. Dette er fx områder uden et beskyttende lerlag. Ca. 25 % af Silkeborg Kommune er sårbart område.

Grundvandskortlægning

Staten gennemfører en grundvandskortlægning i alle områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande. Kortlægningen forventes endelig gennemført i 2017.

Kortlægningen foregår ved at afgrænse og bestemme:

  • Grundvandsmagasiner
  • Omfang af beskyttende lerlag over grundvandsmagasinerne 
  • Grund- og drikkevandskemiske forhold (vandets kvalitet) 
  • De hydrologiske forhold, dvs. grundvandsdannelse og grundvandets strømningsforhold 
  • Nuværende arealanvendelse, der virker grundvandsbeskyttende eller grundvandstruende, samt forureningskilder
Staten har udarbejdet et administrationsgrundlag for at sikre at kortlægningen gennemføres efter ensartede principper overalt i landet.

Indsatsplaner

Silkeborg Kommune skal senest i 2017 have udarbejdet indsatsplaner for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande. Dette sker i samarbejde med relevante interessenter som har interesser i grundvandsbeskyttelsen eller arealanvendelsen, fx vandværker, landbruget og skovbruget.

Her kan du læse mere

På hjemmesiden for Indsatsplaner til beskyttelse af drikkevandet kan du læse mere om status for indsatsplanerne i Silkeborg Kommune.

På denne hjemmeside kan du læse mere om hvordan vi generelt beskytter grundvandet i Danmark

På denne hjemmeside kan du læse mere om statens kortlægning af grundvandet

Sidst opdateret