Odderen - skal vi passe godt på

Odderen blev i 2007 udnævnt som ansvarsart i Silkeborg Kommune. En ansvarsart er et dyr eller en plante, man skal passe særligt godt på.
Billede af odder

Hvor finder jeg odderen?

I Silkeborg Kommune lever odderen ved alle større vandløb og søer med en bestand af fisk. Odderen er mest nataktiv og ses sjældent om dagen. Men man kan ofte finde spor efter dem. Odderen forveksles somme tider med den noget mindre mink, som tit ses om dagen.

Odderen er fredet og må hverken jages eller indfanges. Man må heller ikke beskadige eller ødelægge yngle- eller rastepladser.

Hvorfor er odderen beskyttet?

Odderen var oprindelig vidt udbredt i Danmark, men i dag er den stærkt truet. De største trusler er trafikdrab og druknedød i ruser.

Hvad gør vi for at redde odderen?

Vi har anlagt odderpassager under trafikerede veje, og fiskeruser skal i dag have stopriste. Samtidig er vandet i søer og vandløb blevet mere klart, så odderen har nemmere ved at fange fisk.

Odderen har også spillet en rolle for valget af Natura 2000 områderne i Silkeborg kommune, og der skal tages vidtgående hensyn til arten i al sagsbehandling og planlægning. Det betyder, at Silkeborg Kommune i dag har en stor bestand af oddere i fremgang.

Hvad gør jeg ved en død odder?

Hvis du finder en død odder, skal du kontakte vildtkonsulenten i Naturstyrelsens lokale enhed Søhøjlandet (tlf. 7254 3944) eller Midtjylland (tlf. 7254 3698).

Links

Sidst opdateret