Sikker sejlads for institutioner, klubber og foreninger

Kortmateriale til brug for medarbejdere med endags sikkerhedskursus i kano og kajak
kano i soeen

Ny Sølov særligt for skoler og institutioner m.v.

På baggrund af den nye Sølov som folketinget har vedtaget pr. 01.10.12, der skal sikre bedre forhold for alle passagerer, som kommer til skade til søs.

I den nye lov er der pr. 01.04.13 stillet krav om en tvunget passageransvarsforsikring ved al erhvervsmæssig sejlads. 

Reglerne findes i EU forordningen nr. 392/2009, i Søloven og i bekendtgørelse nr. 9 af 12. januar 2013.

Reglerne gælder når sejladsen foregår under ledelse af en repræsentant fra institutionen. Det gælder også når elever selv medvirker til fartøjets fremdrift eller navigation; f.eks. ved at ro eller sætte sejlene.

Det vil sige, at når Silkeborg Kommunes institutioner har sejlads med kajakker, kanoer, joller, surfere, oppustelige gummibåde, altså mindre både under 5 meter, uden motor eller hvis motorkraft ikke overstiger 5 hk, er de omfattet af de nye regler i Søloven, da det betragtes som erhvervsmæssig sejlads.

Skoleledere o. lign skal dog være opmærksom på, at reglerne også er gældende hvis sejladsaktiviteten foregår ved, at man f.eks. har lejet en kano eller lignende til sejlads på en å og ved sejladsaktiviteter i udlandet. Her er det også kommunen der skal tegne en passageransvarsforsikring, fordi man står for driften af fartøjet, når man har lejet det.

Kortmateriale til retningslinjer for sikker sejlads i Silkeborg kommune

I nedenstående link findes kort over de beskyttede områder, som et sikkerhedskursus i kano og kajak giver adgang til at sejle på.

Kortmateriale - Søkort

Sidst opdateret