Gudenåen

Gudenåen er med sine 176 km Danmarks længste vandløb. Vandløbene i Gudenåsystemet sætter deres præg på store dele af kommunen.


Spørgsmål og svar om Gudenåen

Fold alle ud

Viden om Gudenåen

Navnet på den nye hjemmeside dækker meget præcist hvad den rummer, nemlig viden om Gudenåen. Det er med andre ord ikke en turisthjemmeside – men en hjemmeside hvor man kan finde opdateret og let tilgængelig viden om GudenåSystemet uanset om man er journalist, skoleklasse, politiker, eller bare almindelig interesseret i hvad Gudenåen er for en størrelse og hvorfor den opfører sig som den gør f.eks. mht. vandstand og vandføring.

 

Hjemmesiden er rigt illustreret med billeder og tegninger og videoer – man kan f.eks. se hvordan grødeskæring ser ud nede under vandet. Man kan derudover finde uddybende materiale om udvalgte emner i folde-ud-bokse.

 

Find hjemmesiden her: http://videnomgudenaaen.silkeborgkommune.dk/

Hvorfor går Gudenåen over sine breder?

Vandet i Gudenåen står højt, fordi:

Vandet er blevet klart, siden vandremuslingen kom til i 2007. Vandremuslingen filtrerer vandet for plankton, så det bliver klart. Grøden (vandplanterne) kan vokse i åen i hidtil uset omfang, fordi lyset nu når ned til bunden i modsætning til tidligere, hvor algerne skyggede for undervandsplanterne. De seneste par år har der derfor været store mængder grøde i Gudenåen om sommeren. Grøden bremser vandet og får vandstanden til at stige.

Samtidig har der været meget nedbør om sommeren, og nedbørsmængden er generelt steget i Danmark igennem de seneste mange år. Samtidig er der blevet flere og kraftigere regnskyl, hvor store mængder vand på kort tid skal igennem åen. Se data fra DMI med udvikling i nedbørsmængden
Ved Tvilum bro er Gudenåens vandføring målt siden 1917, og den er steget ca. 13 % i denne periode.

Grundvandsstanden i store dele af landet er tilsyneladende steget de sidste par år, og det giver mere vand og højere vandstand i vandløbene, hvilket også kan være tilfældet i Gudenåen.

det i Gudenåen, og hvad du kan gøre, hvis du oplever gener.

Hvordan kan man løse problemet med for meget vand i Gudenåen?

Der vil højst sandsynligt komme endnu mere regn fremover, og hvis grundvandsstanden samtidigt viser sig at stige, vil vandstanden i åen sandsynligvis stige endnu mere. Kommunerne i Gudenåkomitéen er gået sammen om at arbejde på en langsigtet vision for Gudenåen, hvor der skal være plads til både vand og natur. Måske kan der laves parallelle åløb eller våde enge på nogle strækninger af åen som i gamle dage. På den måde bliver der bedre plads til de store mængder vand, der kommer i forbindelse med de kraftige regnskyl – og samtidig vil det gavne både plante- og dyrelivet.

Hvorfor slår Silkeborg Kommune ikke grøden oftere og får vandet væk?

Kommunen skal ifølge regulativet som udgangspunkt kun slå grøden én gang om året, hvis der er behov. I Gudenåen mellem Silkeborg og Kongensbro, der ligger i et EF-habitatområde, skal der være bydende nødvendige hensyn til væsentlige nationale samfundsinteresser som forudsætning for at gennemføre en ekstraordinær grødeskæring. På strækningen fra Kongensbro til Tange Sø kan supplerende grødeskæring komme på tale i særlige tilfælde efter vandløbsmyndighedens (kommunens) vurdering.

Udover disse bindinger på Gudenåen, er der også andre grunde, der taler imod mere og hyppigere grødeskæring. Grødeskæring fremmer nemlig væksten af de hurtigt voksende vandplanter på bekostning af de langsomt voksende, og så starter en ond cirkel med endnu hurtigere og kraftigere grødevækst til følge. En af disse arter er pindsvineknop, der i varmt vejr og solskin kan vokse ½ m om dagen. Det bliver derfor nødvendigt at slå grøden oftere og oftere for at holde den nede, og åens evne til at aflede vand af sig selv bliver forringet i takt hermed.

Der er store udgifter forbundet med at skære grøden, og erfaringerne viser, at en grødeskæring kun har effekt på vandstanden i et par uger. Én grødeskæring fra Silkeborg til Kongensbro med opsamling og bortkørsel af grøden koster ca. kr. 200.000, hvis grøden kan afleveres på landbrugsjord – ellers bliver det meget dyrere.

Sidden 2009 har der kørt en række klagesager over kommunes vedligeholdelse af Gudenåen på strækningen fra Silkeborg Langsø til Tange Sø. I 2012 traf Natur- og Miljøklagenævnet afgørelse om, at kommunens vedligeholdelse af Gudenåen på strækningen sker i overensstemmelse med regulativet.

Er der "propper" i åen, der hindrer vandets frie løb?

Silkeborg Kommune har fået opmålt Gudenåen fra Silkeborg Langsø til Tange Sø i 2009 og 2010 og har ikke konstateret, at der er aflejringer eller sandbanker, der indsnævrer løbet. I 2011 har kommunen gennemført en mere grundig opmåling og kortlægning af Gudenåen, der skal give mulighed for lave beregninger af vandløbets skikkelse og vandstanden fremover.


Hvad står der i regulativet for Gudenåen

Et regulativ er et lovbundet regelsæt for en bestemt vandløbsstrækning. I regulativet  er fastsat bestemmelser om slåning af grøde og anden vedligeholdelse af vandløbet. For Gudenåen mellem Silkeborg og Tange Sø gælder, at der som udgangspunkt slås grøde én gang om året i en 7 m bred strømrende, hvis kommunen vurderer, at der er behov for det. I givet fald skal der kun slås grøde, hvis strømrenden vokser sammen og er mindre end 7 m bred. Regulativets bestemmelser om slåning af grøde gælder for perioden fra 15. juni til 1. august. På strækningen fra Silkeborg Langsø til Kongensbro, som ligger i EF-habitatområde, er der ikke mulighed for supplerende grødeskæring uden at skade den naturtype, som hedder ”vandløb med vandplanter”, og som er en del af udpegningsgrundlaget for habitatområdet. Det fremgår af en rapport, som det rådgivende firma Orbicon lavede i 2010.

Siden 2010 har Silkeborg Kommune skåret grøden i en 7 m bred strømrende mellem Silkeborg Langsø og Tange Sø. Mellem Kongensbro og Tange Sø er der gennemført én ekstraordinær grødeskæring om sommeren i situationer, hvor vandet har stået usædvanlig højt på grund af regn, og der har været bekymring for konsekvenserne, hvis endnu et kraftigt regnskyl skulle indfinde sig. De supplerende grødeskæringer har kun haft begrænset effekt i forhold til at sænke vandstanden.

I 2009 blev der ikke skåret grøde i Gudenåen mellem Silkeborg og Kongensbro, da der var en 7 m bred strømrende i forvejen i grødeskæringsperioden 15. juni til 1. august.

I årene før 2008 var det ikke aktuelt at slå grøde, da der ikke var vandplanter af betydning i Gudenåen mellem Silkeborg og Tange Sø.

I regulativet er angivet nogle mål (koter) for, hvor højt vandet må stå. Disse koter skal kontrolleres, når åen er grødefri, normalt i marts-april.

Hvad gør jeg, hvis min have er oversvømmet?

Hvis haven står under vand, kan der muligvis gives tilladelse til at hæve terrænet. Arealer helt tæt på åen, er som hovedregel omfattet af en sø- og åbeskyttelseslinje (naturbeskyttelseslovens § 16), hvor opfyldning og terrænregulering kræver dispensation. Send en ansøgning til kommunen, Teknik- og Miljøafdelingen, hvis du ønsker tilladelse til at hæve din grund eller vil foretage andre ændringer i terrænet til at hindre høj vandstand.

Hvis din grund er omfattet af en tinglyst fredning, beskyttet natur (naturbeskyttelseslovens § 3) og/eller EF-habitatområde, gives der som hovedregel ikke tilladelse til ændringer. Dette kan f.eks. gælde arealerne tættest ved åen.

Du kan se hvilke beskyttelser, der gælder for din ejendom på Miljøportalens Arealinformation www.miljoeportalen.dk (link) under ”Arealinformation”, hvor du kan søge på adresse eller matrikel nummer. Teknik- og Miljøafdelingen kan også hjælpe med at finde oplysningerne.

Hvad gør jeg, hvis jeg vil hæve min bro?

Normalt kræver det tilladelse efter vandløbsloven, vandløbsregulativet og naturbeskyttelsesloven at ændre en bro. Hvis ændringen kun består i, at broen hæves med op til 20 cm, uden at broen i øvrigt ændres, skal du blot indsende oplysningerne til kommunen, som så sender dig en bekræftelse på, at renoveringen kan ske uden yderligere sagsbehandling.                                         

Adgangen til broen kan også være oversvømmet, hvilket ofte kan afhjælpes ved at lægge brædder ud. Dette kræver heller ikke tilladelse, hvis der er tale om et simpelt anlæg. Hævning af terrænet kræver dog som udgangspunkt tilladelse. Kontakt Teknik- og Miljøafdelingen, hvis du er i tvivl.

Hvad siger vandplanerne om Gudenåen?

Miljøministeriet har udarbejdet forslag til vandplaner for hele landet – også for Gudenåen (oplandet til Randers Fjord). Formålet med vandplanerne er at forbedre vandkvaliteten i vandløb, søer, havet og grundvandet. Målet er at få mere rent og klart vand med et alsidigt plante- og dyreliv, og dette mål er bindende. Et af redskaberne til at få bedre vandkvalitet i vandløbene er at reducere grødeskæring og vedligeholdelse. Vandplanen angiver ikke ændret grødeskæring som virkemiddel til forbedring af vandkvaliteten i den del af Gudenåen, som ligger i Silkeborg Kommune. Miljøministeriet har også udarbejdet et forslag til en naturplan for EF-habitatområdet omkring Gudenåen. Naturtypen ”vandløb med vandplanter” er en del at udpegningsgrundlaget, og denne naturtype er højt prioriteret i habitatområdet. Grødeskæring er en trussel mod naturtypen ifølge forslaget til naturplan.


Sidst opdateret