Daglige gøremål, voksne

Har du svært ved at gå eller har du problemer med at klare de daglige gøremål i hjemmet fx personlig hygiejne, påklædning og husholdning kan der være behov for at låne et hjælpemiddel fra kommunens hjælpemiddeldepot
Borger og hjælper

Hjælpemidler i hjemmet

Har du behov for hjælpemidler til brug i hjemmet eller nærmiljøet skal du kontakte terapeuterne i lokalteams. De lokale terapeuter vurderer dit behov og finder bedst egnet og billigste løsning og bestiller hjælpemidlet fra hjælpemiddeldepotet.

Hjælpemidler efter træning

Hvis træning af din gangfunktion ikke kan gøre dig selvhjulpen kan du have behov for at låne en rollator, en kørestol eller et el-køretøj.

Hjælpemidler til personlig hygiejne og påklædning

Har du problemer med at klare personlig hygiejne og påklædning, vil du først blive tilbudt træning i at mestre funktionen selv, så du kan blive helt eller delvis selvhjulpen. Der kan dog fortsat være behov for toilet- og badehjælpemidler eller på- og afklædningshjælpemidler.

Hjælpemidler som køkken- og spiseredskaber

Du vil også blive tilbudt træning i at mestre rengøring, madlavning og spisning. Der kan dog fortsat være behov for hjælpemidler/forbrugsgoder, for at du kan varetage funktionen f.eks. i form af rengøringsredskaber eller køkken- og spiseredskaber.

Hjælpemidler som arbejdsmiljøredskaber

Behovet for arbejdsredskaber, som er nødvendige for at plejepersonalet kan udføre deres arbejde sundheds- og sikkerhedsmæssigt forsvarligt, vurderes også af terapeuterne i lokalteams. Det kan være plejeseng, lift, toilet og badehjælpemidler samt ændring af indretningen.

Vejledning om frit valg - Genbrugshjælpemidler (pdf)

Sidst opdateret