Silkeborg Hjælpemiddelcenter

Silkeborg Hjælpemiddelcenter varetager udbringning, hjemtagning, rengøring og reparation af genbrugshjælpemidlerne

Ansøgning om genbrugshjælpemidler

Vil du søge om et genbrugshjælpemiddel ex. stok, rollator, badetaburet eller toiletforhøjer skal du kontakte lokalterapeuterne i det område hvor du bor, læs mere under punktet Daglige gøremål i menuen til venstre.

Afhentning af hjælpemidler

Har du hjælpemidler som du ikke længere benytter, kan du bestille afhentning i Silkeborg Hjælpemiddelcenters telefontid.

Reparation af hjælpemidler

Er dit hjælpemiddel gået i stykker kan du kontakte Silkeborg Hjælpemiddelcenter i telefontiden og lave aftale om tid for reparation.

Du kan ikke blot komme på værkstedet uden aftale.

Hvis reparationen tager længere tid, kan du i nogle situationer få tilbudt et erstatningshjælpemiddel imens.

Reparation af et hjælpemiddel er gratis.

Vedligeholdelse skal du selv sørge for – fx nye dæk og slanger, udskiftning af alm. pærer og udskiftning af alm. batterier.

Busforbindelser til Silkeborg Hjælpemiddelcenter
Du har mulighed for at tage offentlig transport, når du vil besøge Silkeborg Hjælpemiddelcenter.

Nedenfor er der et link til et kort, der viser gangafstanden fra Silkeborg Hjælpemiddelcenter til stoppestedet for bybus linje 9.
På Nørreskov Bakke er der regionale stoppesteder, hvor den regionale rute 73 holder.

Kort over gangafstanden til Silkeborg Hjælpemiddelcenter (pdf)

Frit valg vejledning - Genbrugshjælpemidler (pdf)

Sidst opdateret