Viden om

På denne side sørger vi for at klæde dig på med en masse nyttig viden om hygiejne.
Viden om

På siden kan du blandt andet finde:

  • Relevante artikler om hygiejne
  • Gode råd om rengøring, tøjvask, fødevarehygiejne og andet, som har betydning for at opretholde og sikre en god sundhed
  • Du kan også finde anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen, Fødevarestyrelsen, Statens Seruminstitut og alle de andre mange instanser, som ved rigtig meget om god hygiejne
  • Klik her og find info om forkølelse og hygiejne

Mangler du noget? Du er altid velkommen til at kontakte vores hygiejnekoordinator Marie Louise Daugaard. Du finder hendes kontaktinformationer til højre.

Fold alle ud

De fem mest beskidte steder i dit hjem

Her er de 5 mest beskidte steder i dit hjem

Hvis du tror, at dit toilet og din skraldespand er de mest bakteriefyldte steder i dit hjem, tager du faktisk fejl. Der er nemlig en række andre og mere overraskende steder, som bestemt ikke er lækre, når det kommer til bakterier, og som måske godt kunne trænge til lidt ekstra grundig rengøring. En undersøgelse lavet af NSF International, der arbejder med folkesundhed, viser de værste og mest bakteriefyldte steder i dit hjem

Her er fem af dem:

1. Køkkenvasken
Selvom du formentlig vasker op i brandvarmt vand, så er din køkkenvask alligevel en ren bakteriebombe. Den kan faktisk indeholde flere bakterier end et offentligt toilet, viser undersøgelsen fra NSF International. Det skyldes, at vasken har så meget kontakt med mad, og det skønnes, at der formentlig er 100.000 gange flere bakterier end i vasken på badeværelset. Rengøring af køkkenvasken: Derfor skal du sørge for mindst et par gange om ugen at skrubbe vasken godt med sæbe og fjerne madrester, kaffegrums og andre gamle sager.

2. Køkkensvampen
Det er ikke kun køkkenvasken, der er fyldt med bakterier. Skuresvampen, man typisk har liggende ved vasken, er nærmest endnu værre. Disse våde svampe har nemlig ideelle vækstbetingelser for bakterier, og ifølge NSF-undersøgelsen kan svampene også indeholde E.coli-bakterier samt salmonella. NSF-undersøgelsen kunne desuden konkludere, at 70 pct. af svampene efter tre ugers brug indeholdt bakterier. Rengøring af køkkensvampen: Giv din skuresvamp to minutter i mikroovnen, da det er med til at dræbe de fleste bakterier, vira og svampesporer, som kan findes i en svamp. Og udskift den gerne oftere end hver anden uge, lyder rådet.

3. Kaffemaskinen
Din kaffekande kan let være fyldt med bakterier og mug, som har ideelle vækstbetingelser i det varme miljø med damp. Rengøring af kaffemaskinen: Derfor skal du faktisk sørge for at vaske din kaffekande, hver gang du har lavet mellem 40-80 kander. Fyld den med eddike og lad den stå i 30 minutter. Kør den igennem én gang med eddike og lad den køre igennem to-tre gange med vand efterfølgende for at få eddiken helt ud efter rengøring, råder NSF International til.

4. Tandbørsteholder
Holderen til din tandbørste er helt klart et af de mest beskidte steder i huset. Faktisk indeholder en gennemsnitlig tandbørsteholder omkring to millioner bakterieceller. Rengøring af tandbørsteholderen:
Vælg derfor en holder, som kan gå i opvaskemaskinen og giv den en omgang rengøring en
eller to gange om ugen.

5. Tæpper
Selvom du flittigt støvsuger dine tæpper, er det svært at nå rigtigt til bunds i tæppet. Og
dermed giver du bakterierne de bedste muligheder for at formere sig. En undersøgelse lavet af mikrobiolog Philip Tierno fra New York University Langone Medical Center viser, at der faktisk er omkring 200.000 bakterier på én kvadratmeter tæppe. I mikrobiologens bog 'The Secret Life of Germs' forklarer han, at der findes hundredtusindvis af forskellige bakteriearter, der falder ned på tæpperne, bl.a. fra mennesker, mad, pollen og dyreskæl.

Rengøring af tæpper:
Det bedste er faktisk at få renset tæppet hver 18. måned.

Se største smittefarer

Vejret er blevet snusket, og det betyder, at vi i langt højere grad rager sygdomme til os.
Om efteråret og vinteren er vi mere inden for, og det gør, at smittefaren er langt højere - især i daginstitutionerne.

1. Dørhåndtag og håndtryk
Den største smittekilde er bakterier på dine hænder. I løbet af en dag klør du dig nemlig ofte i ansigtet, hvor mange af slimhinderne er lokaliseret - øjne, næse og ører, og derfor kan sygdomsbakterierne nemt bliver optaget.
Derfor er det vigtigt, at du her i indendørs sæsonen vasker hænder ofte, og især hvis du har rørt flader, som andre mennesker også har rørt ved. Det kan være stop-knappen i bussen, et dørhåndtag, et tastatur, eller hvis du har givet hånd til andre.

2. Legerum
Når børn tumler rundt inden døre, smitter de langt nemmere hinanden. Det kan være, fordi de leger med det samme legetøj eller ligger på den samme madras i legerummet.
Derfor er det vigtigt at vaske tæpper, puder og lignende lidt oftere i vinterhalvåret. Legetøjet skal også rengøres jævnligt. Større stykker kan godt gå i opvaskemaskinen, mens bamser godt tåler en tur i vaskemaskinen.

3. Bliv hjemme
Det kan være rigtig svært at holde sig hjemme, hvis man er syg. Men hvis man vælger at tage afsted på arbejde eller i skole, før man er helt rask, kan man altså smitte sine kollegaer eller kammerater, og så bliver sygdommen ved med at florere rundt.

4. Husk forebyggelsen
Rigtig mange bliver syge i vinterhalvåret, fordi indeklimaet er dårligt, kosten er ikke varieret.
Derfor er det vigtigt at have fokus på at skabe et godt indeklima ved at gøre rent, vaske sengetøj og lufte ud.
En varieret kost er vigtig, da man ved at spise varieret både får forskellige vitaminer, mineraler og proteiner, som gør, at immunsystemet fungerer optimalt. Desuden er det vigtigt med en god nattesøvn, da immunsystemet også styrkes under søvnen.

Efterårets sygdomsplager er lige rundt om hjørnet

Morgenerne er begyndt at være kolde, og det er ved at være tid til at tænde for varmen inden døre. Overgangen fra sommer til efterår er nu for alvor sat ind, og det betyder også snot og snøft.

- Om en måneds tid begynder det for alvor. Der er det højtid for luftvejsinfektioner.

Luftvejsinfektioner dækker blandt over influenza-lignende vira. Derudover er der også tale om forkølelse og hoste, som kan give sig til udslag i bronkitis og lungebetændelse. Men der er altså ikke tale om influenza. Der er bare folk, der ofte forveksler det.

- Der er stor forvirring om influenzabegrebet. Hvis man er snottet, så kalder folk det typisk for influenza, fordi det minder om, men i efteråret er der slet ikke influenza, fortæller Jens Lundgren, professor på Infektionsmedicinsk afdeling på Rigshospitalet og Københavns Universitet.

Derfor bliver vi syge
Influenzaudbruddene varer fire til seks uger hver vinter. De opstår som regel i februar, men sommetider kan de også komme snigende i december som en julegave af den ubehagelige slags. Det, som vi i efteråret, tror, er influenza, er i stedet andre vira som for eksempel Rhinovirus i næsen og Adenovirus, der kan sidde i både næse, øje og tarmkanaler.

Om udbruddet af efterårsinfektionerne i år bliver værre end normalt, kan de på Statens Serum Institut, hvor de monitorerer udbruddene, endnu ikke sige noget om. Men de er under alle omstændigheder lige på trapperne - det er sikkert og vist.

- Når det bliver koldere, søger vi inden døre og samler os, og det giver smittefare. Det er vores adfærd, der betyder noget. Her i efteråret forsamler vi os for eksempel i restauranter og biografer, som er smittebomber. Vores slimhinder også bliver mere modtagelige for sygdom, når det er koldt. Og så er der en tredje faktor, der spiller ind - lyset eller manglen på samme.

- Nogle mener, vores immunsystem fungerer bedre, når det er lyst. Så i den mørke tid bliver vi mere modtagelige, forklarer overlægen.

Institutionsbørn er smittebærere
Hvis du har institutionsbørn, er du især i smittefare, da børnene meget nemt smitter hinanden.
- Når børn leger sammen, har de ofte tæt fysisk kontakt. De putter måske hinandens sutter i munden, og de leger med det samme legetøj. Det er alt sammen med til at øge deres risiko for smitte.


Så syg skal du være for at blive hjemme fra arbejde

Hvornår er man egentlig for syg til at gå på arbejde?

På arbejdspladserne er meningerne delte om, hvorvidt en forkølelse kræver en sygemelding, eller om der skal en regulær influenza til.

- Man skal altså blive hjemme, hvis man risikerer at smitte.

Ved mange af efterårets sygdomsplager, som er lige rundt om hjørnet, er der stor smittefare, fordi de er luftvejsbårne og smitter, når man eksempelvis nyser.

- Hvis det er reel influenza, bør man blive hjemme fra det øjeblik, man får symptomerne til 24 timer efter, det er væk. For de andre former for virus er der ikke grund til at gå helt så omfattende til værks, for de er ikke lige så alvorlige.

Nej, du skal ikke blive hjemme ved forkølelse
Influenzaen rammer tidligst omkring juletid og er derefter i udbrud fire til seks uger. Så hvis du går rundt med influenzasymptomer her i efteråret, er der altså tale om en anden virus, der ikke er helt så alvorlig som influenzaen. Men derfor kan der alligevel godt være et behov for at blive hjemme.

- Hvis du har det dårligt, skal du selvfølgelig blive hjemme og vurdere, hvordan du har det ud fra dine symptomer.

Men hvis der udelukkende er tale om en simpel forkølelse, er der altså ikke belæg for, at du bliver hjemme.

Det er dog stadig vigtigt at have for øje, at forkølelse og de fleste andre af efterårets sygdomme er luftvejsbårne, hvilket vil sige, at smitten bliver båret videre gennem luften. Hvis du rør ved for eksempel et håndtag med bakterier og derefter klør dig i ansigtet, hvor der er mange slimhinder, kan du blive smittet, men fordi forkølelse ikke er en alvorlig sygdom med slemme symptomer, kan du sagtens tage på arbejde, så længe du beskytter dig.

- Man skal hele tiden huske at vaske hænder, for de er den største smittebærer. Håndhygiejnen er virkelig vigtig.

Efterårets sygdomme

• Forkølelse
• Roskildesyge - også kaldet omgangssyge
• RS- virus
• Halsbetændelse
• Lungebetændelse
• Influenza-lignende vira såsom Rhino- og Adenovirus

Hvad er der på dine fingre?

Med mindre du lige har været ude og grave i jorden med dine hænder, er der formentlig ikke noget synligt snavs på dine fingre. De fleste af os har OK rene hænder.

Men hvad hvis vi zoomer lidt tættere på? Hvad ser vi så? Og hvad siger vi egentlig til andre - hvis vi da overhovedet siger noget? - hvis vi synes, de har noget på fingrene, der ikke lige burde være der? Og mens vi er ved emnet - hvordan kan man vaske sine hænder, så de bliver rigtigt rene?

Det handler filmen "Hvad er der på dine fingre?" om. Den varer otte minutter

Klik på dette link og se filmen "Hvad er der på dine fingre?"

Sidst opdateret