Alkohol

På denne side kan du finde hjælp og rådgivning, hvis du føler, at alkohol fylder for meget i din hverdag.
Unge drikker sodavand

Læs mere om

Fold alle ud

Rådgivning og hjælp

Oplever du, at du har problemer med dit alkoholforbrug? Måske synes du, at alkohol fylder for meget i din hverdag eller måske føler du, at du drikker en smule for meget? Uanset hvad, er der hjælp at hente, hvis du er borger i Silkeborg Kommune.

Samtaler til dig med et alkoholoverforbrug

Drikker du en smule over genstandsgrænsen og vil du gerne nedsætte dit forbrug, kan du få rådgivende samtaler, som er både gratis og anonyme.

Samtalen foregår med en uddannet alkoholrådgiver. Sammen finder I ud af, hvad der skal til, for at du kan nedsætte dit alkoholforbrug.

Er du pårørende til en person med et alkoholoverforbrug har du ligeledes mulighed for at få en række rådgivende samtaler.

Klik på dette link og læs mere om mulighederne

 

Hjælp til dig som oplever problemer med dit alkoholforbrug

Oplever du problemer med dit alkoholforbrug, men har du svært ved at se en løsning på problemet, kan du gratis og anonymt modtage hjælp hos Rusmiddelcentret. Du behøver ingen henvisning for at kontakte centret og dit forløb tilrettelægges i samarbejde med dig.

Rusmiddelcentret er skabt for at hjælpe dig, der oplever problemer i dit privatliv, i dit arbejdsliv, med dit helbred eller blot er bekymret over den måde, du bruger alkohol på.

Klik på dette link og læs mere om dine muligheder

 

Sidst opdateret