Genanvendelse af knust asfalt

Knust asfalt kan ikke altid genanvendes uden tilladelse efter Miljøbeskyttelsesloven. Hvornår knust asfalt kan genanvendes uden tilladelse er reguleret af Miljøstyrelsen cirkulære herom fra 1985, samt deres vejledende udtalelse om fortolkningen af cirkulæret i 2010.

Genanvendelse af knust asfalt uden tilladelse

Anvendelse af nedknust/opbrudt asfalt kan uden tilladelse efter Miljøbeskyttelseslovens § 19 anvendes til opbygning af egentlige veje- dvs. som ubunden indbygningsmateriale i vejkassens stabile gruslag eller bundsikringsslag på veje med slidlag/bærelag af bunden asfalt. Herudover kan ubunden knust asfalt anvendes til sidesikring af egentlige veje uden tilladelse efter Miljøbeskyttelseslovens § 19.

Genanvendelse af knust asfalt, der kræver tilladelse

Anvendelse til andre formål, såsom belægninger på stier, grusveje, markveje, indkørsler, vendepladser, parkeringspladser m.v. kræver tilladelse efter Miljøbeskyttelsesloven § 19.

Krav ved genanvendelse af knust asfalt

Den opbrudte asfalt skal være ren, nedknust og skal erstatte primære råstoffer.
Lagtykkelsen skal således kunne begrundes i projektet.

Silkeborg Kommune er som udgangspunkt positivt indstillet for projekter til genanvendelse af knust asfalt

  • På arealer med ikke følsom anvendelse.
  • Du skal være opmærksom på at Region Midt evt. vil kortlægge arealet som forurenet.

Ansøgning om tilladelse til genanvendelse af knust asfalt

En ansøgning om § 19-tilladelse til genanvendelse af knust asfalt skal indeholde følgende:

  • Kortmateriale over arealet, hvor det knuste asfalt skal anvendes. (adresse og matrikel nr.)
  • Beskrivelse af hvor mange m2, der skal udspredes på
  • Hvor meget knust asfalt, der skal bruges/ hvor tykt et lag, der ønskes anlagt. 
  • Beskrivelse af hvor asfalten stammer fra
  • Om der etableres et bærelag/slidlag i et andet materiale
  • En tidsplan for projektets gennemførelse.
  • Afstand til drikkevandsboringer, områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsopland til almene vandværker

Kontakt Teamvirksomheder og Jord hvis du ønsker at søge tilladelse.
I tvivlstilfælde afgør Team Virksomheder og Jord, om udlægningen kan ske med eller uden tilladelse. 

Ansøgningen skal sendes til virksomhederogjord@silkeborg.dk 

Kortlægning kan ske, uanset om udlægningen er sket i overensstemmelse med retningslinjerne ovenover og dermed er lovlig.

Sidst opdateret