§ 19-ansøgninger

Nedenfor er en tjekliste med de punkter, en ansøgning om genanvendelse af jord bør indeholde.

Oversigten er generel, og vi anbefaler, at du kontakter Team virksomheder og jord så tidligt i forløbet som muligt for at drøfte dit projekt med os.

Stamdata mv.:

  • Lokalitetens adresse
  • Matrikelnummer og ejerlav
  • Angivelse af navn, adresse og email-adresse for de involverede parter (ansøger, grundejer, bygherre, byggetilsyn og miljøteknisk tilsyn)
  • Tidsplan for projektet
  • Lokalitetens nuværende anvendelse, hvis erhverv angiv type

Forureningsforhold:

  • Historisk redegørelse
  • Kort beskrivelse af evt. konstateret forurening
  • Angivelse af jordmængde, der ønskes genanvendt
  • Situationsplan/kort over, hvor fra jorden graves op, og hvor på grunden den skal genanvendes
  • Prøvefrekvens og analyseresultater for jorden, der ønskes genanvendt
  • Vedlæg eventuelle undersøgelsesrapporter

Tag gerne en dialog med Team Virksomheder og Jord om prøveantal og analyseparametre.

Projektbeskrivelse:

  • Generel beskrivelse af det planlagte projekt (byggeri, anlægsarbejde, nedrivning, ombygninger mv.)
  • Oplysninger om planlagt arealanvendelse
  • Situationsplan/kort over det planlagte projekt, hvor vejnavne, matrikelgrænser, nordpil og målestok er angivet

I øvrigt…

Hvis du hæver terrænet mere end 30 cm, skal du indhente tilladelse efter Byggeloven eller Planloven.

Sidst opdateret