Plakater

Her kan du se, hvor du må hænge plakater op, og hvilke regler der gælder.
Billede af plakatsøjle i Vestergade

Plakatsøjler i Silkeborg by kan frit benyttes til opklæbning af plakater. Søjlerne er placeret:

• På Torvet ved Det Gamle Rådhus
• På Chr. d. 8. Vej ved Kvickly
• På Hostrupsgade ved biblioteket

Ophængning af plakater i lysmaster uden luftledninger tillades i forbindelse med arrangementer under følgende forudsætninger:

  • Plakaterne skal anbringes, så de ikke generer udsyn til færdselsskilte og trafiksignaler eller på anden måde er til ulempe for færdslen.
  • Opsætning må kun finde sted mellem kl. 6.00 og 22.00.
  • Der må ikke bores i masterne eller anvendes andre metoder til opsætning, der kan forurene eller beskadige masterne.
  • Plakater må kun ophænges indenfor bymæssig bebyggelse – det vil sige, at der skal være bygninger som baggrund, og ikke på et grønt område.
  • Plakaterne må tidligst hænges op 14 dage før arrangementet, og de skal være taget ned senest 3 dage efter arrangementet. Overholdes denne tidsfrist ikke, kan nedtagning ske på ansøgers bekostning.
  • Plakater må ikke anbringes på broer, skabe, læskure, skilteportaler, transformatorer, standere for færdselsanvisninger og lignende steder.
  • Plakater må ikke hænge lavere end 2,3 meter over fortov eller cykelsti. -

Lysmaster med luftledning der ejes af:

EnergiMidt
Tietgensvej 2 - 4
8600 Silkeborg
tlf. 70 15 15 60

Valgplakater

Bestemmelserne om ophængning af valgplakater findes nu i Lov om offentlige veje og Lov om private fællesveje. Bestemmelserne giver umiddelbart partier og kandidater ret til at ophænge valgplakater i forbindelse med folketingsvalg, kommunale og regionale valg, valg til Europa-Parlamentet, folkeafstemninger og andre valg, der bliver afholdt på et offentligt retsligt grundlag.

Læs reglerne om ophængning af valgplakater.

Sidst opdateret