Opgravning

Grave tilladelse af ledning og kabel
Opgravning i vejareal

Du må ikke grave i fortov eller i vejareal uden at have søgt kommunen om tilladelse. Skal du have lagt ledninger i fortove, må du først begynde, når du har fået en gravetilladelse fra vejmyndigheden i Silkeborg Kommune.

Ejer du en ledning, kabel el. lign., er du ledningsejer.

Ønsker du at nedgrave ledninger eller udføre ledningsreparationer i vejareal eller fortov? – skal du søge en gravetilladelse. Brug selvbetjeningsboksen til højre.

Du skal betale for at få arbejdet udført og sørge for, at fortovet/vejarealet reetableres bagefter.

Hvis du som privatperson har brug for en gravetilladelse, anbefaler vi, at du kontakter en entreprenør.

For kontakt med yderligere spørgsmål, se kontaktboks i højre side.

 

Ledninger på kommunale arealer

Det meddeles herved, at Økonomi- og Erhvervsudvalget på møde den 18. januar 2016 har besluttet at ændre praksis ved etablering af anlæg (transformerstationer, trykforøgerstationer, luftledningsanlæg, teknikhuse og alle former for jordledninger og jordkabelanlæg mv.) på og i kommunale arealer.

Økonomi- og Erhvervsudvalget har den 18. januar 2016 godkendt

  • at placering af transformerstationer, ledninger mv. på kommunale arealer som udgangspunkt skal ske på gæsteprincippet
  • at praksis ændres pr. 1. marts 2016

Det betyder for ledningsejere, at næste gang I ønsker, at etablere transformerstationer,  trykforøgerstationer, luftledningsanlæg, teknikhuse og alle former for jordledninger og jordkabelanlæg mv. på/i kommunale arealer kommer de som udgangspunkt til at ligge på gæsteprincippet. Der skal som hidtil tinglyses deklaration til sikring af anlægget, ligesom der skal ske registrering i LER. Silkeborg Kommune udarbejder standarddeklaration til brug for tinglysning.

Hvis I har spørgsmål hertil, er I velkommen til at kontakte grundsalg@silkeborg.dk.

 

Sidst opdateret