Bindslevs Plads

Vi skaber et nyt levende byrum på Bindslevs Plads
Forsiden af skitseforslaget til Bindslevs Plads

Ved skolestart 2017 åbnede Campus Bindslevs Plads. Nu går vi i gang med at skabe et levende og grønt byrum rundt om campus.

Bindslevs Plads bliver et levende byrum til leg, læring og bevægelse. Her vil være grønne oaser til afslapning og fordybelse og store rum med plads til leg, koncerter og festivaler. Byrummet binder biblioteket og de mange uddannelsessteder, der ligger rundt om pladsen, sammen og skaber et fælles mødested for alle byens borgere, foreninger, elever og studerende.

Området markerer sig blandt andet med en bred rambla, som indfanger alle hovedindgange til institutionerne omkring pladsen. På ramblaen er det muligt at færdes frit mellem de enkelte institutioner og til de mindre byrum som ramblaen støder op til.

Bindslevs Plads' mindre byrum består af:

  • Et performativt rum
  • Theodoras Have
  • Parkering til handicapbiler
  • En hverdagsscene

Skitserne er lavet af Landskabsarkitekter Labland og har 5 gennemgående temaer:

  • Identitet
  • Multifunktionalitet
  • Formbarhed
  • Kreativitet
  • Midlertidighed


Se skitseforslaget og læs mere om processen bag det (pdf)


(Bruger du Internet Explorer og har problemer med at åbne pdf'en, så højreklik på linket og vælg: gem destination som)

 

 

Sidst opdateret