Forslag til Lokalplan 12-019 for et område til en bolig på Lysbrohøjen 28C, Lysbro

Byrådet har den 28. november 2016 vedtaget at udsende forslag til Lokalplan 12-019 i offentlig høring fra den 9. december 2016 til 3. februar 2017.

Byrådet har den 28. november 2016 vedtaget at udsende forslag til Lokalplan 15-008 i offentlig høring.

Den offentlige høringsperiode er fra 9. december 2016 til 3. februar 2017.

Offentliggørelsen sker jf. planlovens § 24.

Se lokalplanen

Se beslutningsprotokollen

Din kommentar

Har du indsigelser, bemærkninger og ændringsforslag til planforslaget, skal du skrive til teknisk@silkeborg.dk eller Silkeborg Kommune, Teknik- og Miljøafdelingen, Søvej 1, 8600 Silkeborg eller anvende linket ”Din kommentar” øverst på denne side.

Høringssvar skal være modtaget af Silkeborg Kommune senest 3. februar 2017.

Lokalplanens formål er at give mulighed for en bolig på Lysbrohøjen 28C, 8600 Silkeborg.

Baggrund

Interessentselskabet Lysbrodalen I/S har ansøgt om lokalplan for en bolig.

Arealet er byzone og er en del af en tidligere dambrugsejendom.

Lokalplanforslagets midlertidige retsvirkninger

Indtil lokalplanforslaget er endeligt vedtaget, må de ejendomme, der er omfattet af forslagene, ikke udnyttes på en måde, der kan foregribe indholdet af den endelige plan. Der gælder jf. planlovens § 17, stk. 1 et midlertidigt forbud mod udstykning, opførelse og nedrivning af bebyggelse samt ændring af anvendelsen. En eksisterende lovlige anvendelse kan fortsætte som hidtil.

De midlertidige retsvirkninger gælder fra 9. december 2016 og indtil den endeligt vedtagne lokalplan er offentliggjort, dog højst indtil 9. december 2017.

Miljøvurdering

Der er lavet en miljøvurdering - den kan ses på lokalplansiden.

Miljørapporten viser, at den ansøgte bolig kan forventes at have negativ indflydelse på dyr og planter i området.

Området er ikke udpeget som naturområde, men som et område der naturmæssigt vil være en fordel at udlægge til natur.

Dyr og planter spreder sig gennem området og langs skovbrynene. Med det ansøgte projekt vil denne mulighed mindskes.

Et større egetræ i lokalplanområdets nordvestlige del bør bevares af hensyn til eventuelle flagermus.

Klagevejledning – miljøvurdering

Kun retlige spørgsmål påklages. Det vil sige, at du f.eks. kan klage, hvis du mener, at kommunen ikke har haft hjemmel til at træffe afgørelsen eller ikke har overholdt procedure- og kompetenceregler. Du kan derimod ikke klage over, at kommunen efter din opfattelse burde have truffet en anden afgørelse. Efter planlovens § 60 skal en klage være indgivet skriftlig inden 4 uger efter, at afgørelsen er modtaget. Er afgørelsen offentlig bekendtgjort (f.eks. på kommunens hjemmeside) regnes klagefristen fra bekendtgørelsen.

På hjemmesiden nmkn.dk finder du ”Klageportalen”. Du logger på med NEM-ID, og klagen sendes så automatisk til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr. 500. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Hvis du vil indbringe afgørelsen for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt.

nr. 1
Indsendt af: Jørgen Madsen
Dato:
Høringsvar vedr. Forslag til Lokalplan 12-019 for et område til en bolig på Lysbrohøjen 28C, Lysbro
Høringssvar til lokalplanforslag 12-019

Fra Enhedslisten i Silkeborg
v/ Jørgen Madsen, Lysbrogade 23, Silkeborg

I 2010 godkendte Silkeborg Byråd en lokalplan, som muliggjorde bebyggelse i det berørte område.
Miljøcenter Århus nedlage veto mod lokalplanen, fordi de tre vestligste grunde vurderes at være i strid med nationale interesser, da området fungerer som spredningskorridor for dyr og planter. Ansøger klagede til Miljøministeren over Miljøcentrets afgørelse. Miljøministeriet fastholdt 3. februar 2011 vetoet mod lokalplanen.

Miljøcentrets afgørelse:
Udlæg af byggefelter indenfor den del af lokalplanområdet hvor miljøcenteret ikke er sindet at ophæve skovbyggelinjen, betragtes som værende i strid med de statslige interesser, hvorfor indsigelsen fastholdes.
Indsigelsen betyder fortsat, at byrådet ikke kan vedtage lokalplanforslaget endeligt, før der er opnået enighed med Miljøcentret om forslagets indhold.

Man kan således fastslå, at ansøger ingen rimelig grund har til at forvente at kunne bygge på grunden. Bortset fra at Silkeborg Kommune har mulighed for selv at give dispensation.

Lokalplanforslaget er blevet miljøvurderet og screenet. Og det fremgår tydeligt af begge bilag, at området har en høj naturværdi og ikke bør bebygges.

Citat fra screeningsskemaet:
Da matriklen har et højt naturindhold og ligger i sammenhæng med anden værdifuld natur i form af skov, overdrev, vandløb og småsøer, samt at dele af matriklen ligeledes er udpeget som økologisk forbindelse bør udpegningen som muligt naturområde administreres restriktivt. Al bebyggelse på matriklen vil reducere naturarealet og medføre flere forstyrrelser i området. Opførelse af en bolig på matriklen vil således forringe området som levested for vilde dyr og planter og en eventuel bebyggelse vil derfor være i modstrid med Retningslinje N1.
(Vores markering)

Igen fra samme bilag:
På baggrund af en grundig gennemgang af naturindholdet på matriklen og i området vurderes det at placering af en bolig på matrikel nr. 214 kan forstyrre området og påvirke dyrelivet i skovbrynet og spredningskorridoren negativt.
(Vores markering)

Videre fra samme bilag (mulige naturområder):
Hele matriklen er udpeget som "Mulige naturområder” i Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. De omkringliggende områder mod nord, vest og syd er også udpeget som mulige naturområder eller beskyttet natur.
For mulige naturområder udepeget i kommuneplanen gælder bl.a. følgende:
Retningslinje N1: ”Stk. 1. Bevaring og forbedring
I naturområderne og de mulige naturområder skal levesteder for vilde dyr og planter bevares og om muligt forbedres.
(Vores markering)

Samme bilag (spredningskorridorer):
Store dele af matriklen er udpeget som en økologisk forbindelse i Silkeborg Kommuneplan 2013-2025.
Matriklen grænser op til skov, vandløb og småsøer mod nord og vest. Mod syd grænser den op til åbne overdrevsarealer. Arealet hænger sammen med Møllebækdalen, og arealet forbinder de omkringliggende naturområder med den smalle naturbræmme langs Møllebækken. Samlet udgør de en økologisk forbindelse, der forbinder naturen ved Silkeborg Langsø med skov- og naturområderne mod vest.
For økologiske forbindelser udpeget i kommuneplanen gælder bl.a. følgende:
Kommuneplan retningslinie N3:
”Stk. 1. Bevaring og forbedring af økologiske forbindelser. I områder udpeget som økologiske forbindelser skal ubrudte og uforstyrrede natursammenhænge bevares og om muligt forbedres.
Stk. 2. Byudvikling og anlæg i økologiske forbindelser. Områderne, der er udpeget som økologiske forbindelser, skal normalt søges friholdt for byudvikling og tekniske anlæg.

Etablering af boliger eller andet, der ikke er natur på matriklen vil dog uundgåeligt have negativ indflydelse på områdets funktion som økologisk forbindelse.

Inddragelse af arealer i naturområderne kan kun ske til formål med overordnede nationale eller internationale interesser. I de mulige naturområder skal inddragelse af arealer til formål, der kan forringe naturindholdet, så vidt muligt undgås

Da matriklen har et højt naturindhold og ligger i sammenhæng med anden værdifuld natur i form af skov, overdrev, vandløb og småsøer, samt at dele af matriklen ligeledes er udpeget som økologisk forbindelse, bør udpegningen som muligt naturområde administreres restriktivt.

Al bebyggelse på matriklen vil reducere naturarealet og medføre flere forstyrrelser i området. Opførelse af en bolig på matriklen vil således forringe området som levested for vilde dyr og planter og en eventuel bebyggelse vil derfor være i modstrid med Retningslinje N1.
(Vores markeringer)

De samme formuleringer går igen i Miljørapporten, som også ligger som bilag i lokalplanforslag 12-019.
Der er dog denne tilføjelse:
Skovbyggelinie
Matrikel 214 Silkeborg Markjorder er omkranset af offentligt ejet skov mod nord og sammenhængende privatejet skov på mere end 20 ha mod sydvest. Hele matriklen er således omfattet af 300 meter skovbyggelinie jf. naturbeskyttelseslovens § 17.
Formålet med skovbyggelinien er at sikre skovenes værdi som landskabselementer samt opretholde skovbrynene som værdifulde levesteder for plante- og dyrelivet og beskytte skovene mod blæst. Bestemmelsen indeholder et generelt forbud mod at placere bebyggelse i en afstand af 300 m fra de omfattede skovområder.
Et skovbryn har tit stor biologisk mangfoldighed, idet dyr og planter trives i overgangen mellem det åbne og lukkede landskab, og der er mulighed for både skjul, læ, sollys, varieret planteliv mv.

Det er værd at tilføje, at Silkeborg Kommune ikke har undersøgt forekomsten af rødlistede arter i lokalplanområdet, men da arealet har været natur igennem mange år kan det ikke udelukkes at der kan findes rødlistede arter på arealet

Man kan således fastslå, at såvel miljøscreeningen som miljørapporten kraftigt understreger, at der er al mulig grund til ikke at tillade byggeri, som foreslået i lokalplan 12-019.

Omfattende byggeaktivitet i Lysbro
Siden 2005/2006, hvor de 100 lejligheder i Lysbroparken blev opført, er der sket en voldsom udbygning i Lysbro, fortrinsvis på tidligere industrigrunde. På Valhallavej, Bragesvej og Møllebækken er der bygget eller ved at blive bygget op mod 80 boliger. På Lysbro Teglværk-grunden er der bygget 53 boliger. Det har allerede medført, at mærkbart flere benytter det rekreative område på Lysbrohøjen.
Der er nu 66 boliger på vej på Bøgild Teglværk-grunden, 72 på Herningvej og 63 på Kingo-grunden.
Over 400 boliger på bare 12 år. Hvis Lysbro fortsat skal være et attraktivt boligområde for såvel disse mange nye beboere som for de nuværende, så er det vigtigt, at der ikke inddrages rekreative arealer til byggeri.