Arkiv - Landbrug: Høring af tillæg 1 til § 10 miljøtilladelse på Ulvedalsvej 56

Bemærkninger til udkastet skal indsendes til Silkeborg Kommune senest d. 21.07.2017
Afgørelser på teknik og miljøområdet - ikon Beskrivelse af sagen
Silkeborg Kommune har lavet udkast til tillæg nr. 1 til miljøtilladelsen på Ulvedalsvej 56, 8620 Kjellerup.

Silkeborg Kommune meddeler tilladelse til ændring af dyreholdet på Ulvedalsvej 56, 8620 Kjellerup, fra 250 årssøer + opdræt, samt 12 heste, til økologisk svineproduktion bestående af:
• 4000 smågrise (7-15 kg)
• 60 smågrise (15-31 kg)
• 60 slagtesvin (31-110 kg)
• 120 årssøer
• 12 heste, over 700 kg

Produktionen er økologisk. Søerne er delvist udegående mens slagtesvin og smågrise går på dybstrøelse med adgang til løbegård. Der opføres ingen faste staldanlæg i forbindelse med udvidelsen. I stedet renoveres den eksisterende løbeafdeling og ombygges til løsgående søer. Alle udegående dyr har flytbare hytter der skal sikre læ og hvilested.

Kommunen har vurderet, at det ansøgte ikke medfører en væsentlig påvirkning af det omgivende miljø med forurenende stoffer eller andre forhold.

Høring af naboer og andre parter
Udkastet til miljøgodkendelsen skal, inden sagen afgøres, sendes i 3 ugers parts- og nabohøring, jf. § 55 stk. 4, hvor naboer og andre som har part i sagen har mulighed for at komme med bemærkninger. Udkastet til tillægget sendes i 3 ugers høring fra den 30.06.2017.

Orientering om udkastet er sendt til matrikulære naboer, naboer indenfor det beregnede konsekvensområde for lugt, samt ansøger. Konsekvensområde for lugt er i denne sag udregnet til en radius på 148,90 meter omkring ejendommen.

Du kan komme med dine bemærkninger til udkastet til miljøgodkendelse via knappen ”indsend svar” herunder eller ved at indsende skriftlig svar til Silkeborg Kommune, Teknik- og Miljøafdelingen, Søvej 3, 8600 Silkeborg, gerne pr. e-mail på landbrug@silkeborg.dk.
Dit svar skal være kommunen i hænde senest den 21.07.2017. Hvis ”indsend svar” bruges, vil svaret være synligt her på siden.

Silkeborg Kommune vil efter fristen for indsendelse af bemærkninger behandle de indkomne svar. Afgørelsen vil herefter blive annonceret på kommunens hjemmeside http://silkeborgkommune.dk/Kommunen/Hoeringer-og-afgoerelser/Afgoerelser-Teknik-og-Miljoe med en klagefrist på 4 uger.

Kontaktoplysninger
Hvis du vil vide mere eller har spørgsmål til udkastet kan du kontakte Lasse Andersen på tlf. 8970 1486 eller på e-mail lkan@silkeborg.dk
Download udkastet
Udkast til tillæg 1 til § 10 miljøtilladelse på Ulvedalsvej 56