30 nye stillinger i Silkeborg Kommune

Hvis du har lyst til at blive en del af det kommende Socialtilsyn Midt, er det nu, der bliver slået stillinger op!
Pude med dukke

Socialtilsyn Midt skal bruge 30 nye medarbejdere, der fra 1. januar 2014 skal føre tilsyn med plejefamilier og sociale døgntilbud beliggende i Region Midtjylland. Medarbejderne bliver en del af en samlet medarbejdergruppe på 80 medarbejdere.

- Vi glæder os til at komme i gang med ansættelserne. Det er en stor og krævende opgave, så det er vigtigt, at vi får ansat dygtige medarbejdere, som kan være med til at skabe landets bedste socialtilsyn, siger tilsynschef Ulla B. Andersen.

Socialtilsyn Midt søger følgende:

  • 25 tilsynskonsulenter med pædagog-, social- eller sundhedsfaglig baggrund
  • 2 jurister
  • 2 økonomikonsulenter
  • 1 akademisk medarbejder
  • 1 budgetmedarbejder

Stillingsopslag og ansøgningsfrister kan ses på www.tilsynmidt.dk under ledige job.

Socialtilsyn Midt skal fra 1. januar 2014 føre tilsyn med 2.600 sociale døgntilbud i Region Midtjylland, herunder 2.000 plejefamilier og 600 øvrige sociale tilbud. Der bliver omkring 80 medarbejdere i socialtilsynet, der får fysisk adresse på Papirfabrikken 38 i Silkeborg. Loven om de nye socialtilsyn flytter tilsynsopgaven med sociale døgntilbud fra alle 98 kommuner til de kommende fem tilsynskommuner: Hjørring, Silkeborg, Faaborg-Midtfyn, Holbæk og Frederiksberg. Baggrunden for de fem nye socialtilsyn er de senere års mange sager om svigt af udsatte børn og voksne. Det har ført til ønsket om en tilsynsreform, hvor et nyt tilsyn skal skabe bedre kvalitet for udsatte børn og voksne.

Sidst opdateret

Vi anvender cookies for at forbedre brugeroplevelsen

 

Silkeborg Kommune samler statistik ved hjælp af cookies (små filer) for at kunne lave en bedre hjemmeside. 

De cookies, vi sætter på din computer, er helt uskadelige og fjerner sig selv igen.

Vi sætter dog først cookies, når du vælger at acceptere nedenfor.

Du kan naturligvis også sige nej tak til, at vi anvender cookies på din computer.

Du kan altid ændre dit valg. Det gør du ved at klikke på linket Cookies nederste på forsiden og så vælge enten "Tillad cookies" eller "Afvis cookies". Her kan du også læse mere om hvorfor og hvordan vi anvender cookies på hjemmesiden.