3D-bymodel

Silkeborg Kommune har en 3D-bymodel, der dækker hele kommunen. I modellen kan du tage en ”flyvetur” hen over kommunen. Landskabet og bygninger vil fremstå 3-dimensionelt og du kan se højden på eksempelvis eksisterende eller kommende bygninger.

Se kortet her

Ideen med modellen er at fremtidig planlægning, kommende byggeprojekter, kommende vejprojekter m.v. kan lægges ind i modellen, så både administrationen, politikerne, rådgiverne og ikke mindst borgerne kan vurdere fremtidige tiltag, inden de etableres.

I modellen kan du frit navigere rundt i kommunen eller blot anvende de forudbestemte lokaliteter.
Bygningerne er placeret på en model af højdekurver, så det er muligt visuelt at opleve bakker og dale.

Sammenspillet mellem 3D-bygningerne og den visuelle højdeforskel giver et godt grundlag til at vurdere bygge- eller anlægsprojekter inden byggefasen. Indtil nu er 3D-bymodellen er brugt til flere forskellige bygge- og anlægsprojekter.

Nederst på siden kan du se et par eksempler.

Læs om forudsætninger for 3D-bymodellen.

Skyggeanalyser

I alle modellerne kan du bestemme måned og tidspunkt for, hvor solen skal stå på himlen og dermed se hvordan skyggerne falder fra bygningerne. Når du åbner 3D-modellen vil den automatisk stå på den måned og det aktuelle tidspunkt du åbner modellen på.

Kommentér eller skriv din idé

I alle modellerne kan du også skrive kommentarer til projekterne eller placere din idé i modellen. Når din idé er placeret kan du f.eks. tegne omridset af din idé, vedhæfte filer samt kategorisere din idé.

3D-modellerne

3D-modellerne kan åbnes i nedenstående tabel. Tabellen tilpasses efter hvilke projekter, der vises i kortet. Der er mulighed for at zoome og panorere rundt i kortet med musen. Projekterne er markeret med en lilla farve. Du kan klikke på projekterne i kortet og projektet vil blive markeret i tabellen. Projektet åbnes ved at klikke på ”Se projekt” i tabellen.

Har du tekniske problemer eller ønsker du hjælp til anvendelse, kan du benytte kontaktinformationerne i højre side af skærmbilledet.”

 

Se et udvalg af forskellige 3D-modeller

Fold alle ud

Sidst opdateret