Hjælp min GPS kan ikke finde vej!

Mange kontakter kommunen, fordi de har besvær med at finde en vej eller en adresse på deres GPS. Bemærk at dette typisk skyldes forhold, som kommunen ikke er herre over

Alle landets kommuner ajourfører løbende adressedata i den Offentlige InformationsServer (OIS). OIS er en statslig database med ejendomsdata, som administreres af Erhvervs- og Byggestyrelsen. Her har de private kortfirmaer mulighed for at indhente de nødvendige oplysninger for at blive opdateret.

www.ois.dk

Adresserne kan tilsvarende ses på en lidt mere brugervenlig måde på danmarksadresser.dk
Her er der i øvrigt også forklaret lidt om problematikken ved fejl i GPS’en.

Som supplement indsamler firmaerne oplysninger ved at de har målebiler, der registrerer nye vejstrækninger og andre ændringer på vejnettet.

Hvordan indberetter jeg fejl?

Hvis du oplever fejl i en rutebeskrivelse eller en GPS-navigering, og adressen er korrekt i danmarksadresser.dk, kan fejlene indberettes via en on-line rapportering til de største leverandører af GPS-data: Navteq (Garmin GPS m.fl.) og Teleatlas (TomTom GPS m.fl.).

Indmeld fejl til Navteq
Indmeld fejl til Teleatlas

Du kan også navigere ved hjælp af Google Maps, enten ved papirudskrifter eller via mobiltelefoner med GPS. Oplever man fejl i Google Maps, kan de indrapporteres direkte på Google Maps' kortside. Nederst på Google maps er angivet teksten 'Rapporter et problem'. Klik på linket og registrer fejlen.

Meld fejl ind hos Google maps

Du kan i ovennævnte løsninger følge med i fremdriften på den indrapporterede fejl, men vær opmærksom på, at fordi en fejl er rettet hos kortfirmaet kan der gå rigtig lang tid før den 'slår' igennem på den GPS, der bruges i bilen, idet det kræver en opdatering af GPS'ens kort. Dette gælder dog ikke for Google Maps, der henter data direkte fra nettet.

Hvis du ønsker at se hvor din adresse i Silkeborg Kommune er registreret, kan du benytte kommunens Webkort. Her kan du finde din adresse i SØG -> Find... -> en adresse. Hvis du opdager at din adresse ikke er placeret korrekt i kommunens kort, kan du sende en mail med din rettelse til Teknik & Miljø.
Se kontaktboksen til højre.

Se Silkeborg Kommunes webkort

Sidst opdateret