Silkeborg siger KNÆK CANCER 24. oktober

Kom og vær med, når vi bakker op om den landsdækkende indsats, hvor vi står sammen om at knække cancer. Det hele finder sted på Torvet tirsdag 24. oktober 2017.
Silkeborg siger knaek cancer

Tirsdag 24. oktober 2017 siger Silkeborg KNÆK CANCER. Dagen vil være fyldt med oplysning, musik, mad og kreativitet. Det hele starter kl. 11 på Torvet, og arrangementet varer helt frem til kl. 20. Du kan læse mere om dagens mange aktiviteter nedenfor.

I løbet af dagen kan du få lidt lækkert at spise hos en af de fem madboder, som vil forkæle de besøgende. Du kan også besøge Drewsens mocktailbar, hvis tørsten skal slukkes i en alkoholfri drink. 
 

Skoler og børnehaver på besøg

Også kommunens skoler og børnehaver bliver en del af dagen.
 
Ni klasser fra Virklund Skole, Ans Skole og Dybkjærskolen bliver klogere på, hvad rygning gør ved kroppen, når Kræftens Bekæmpelse og Sundhedshuset holder oplæg.
 
Klasserne har på forhånd været igennem et undervisningsforløb om tobak, og har indsendt billeder til fotokonkurrencen Cool Uden Røg.
De mindre børn besøger det kreative værksted, hvor de med limpistoler, pap, glimmer, fjer og andet godt får mulighed for at lave deres helt egen Knæk Cancer-blomst.
 
Alle fortolkninger af Knæk Cancer-blomsten, som uploades til instagram, støttes af boozt.com med 20 kr.
 

PROGRAM FOR DAGEN

 

I Sundhedsbussen

Kl. 11-19: Udenfor bussen kan du skyde til måls efter dartskiven med ”De 7 Tegn“ på kræft v/Kræftens Bekæmpelses Lokalforening i Silkeborg.

Kl. 11-16: Sundhedshuset - Silkeborg Kommune rådgiver og vejleder ved personlige samtaler på 10-15 minutter varighed.

Kl. 11-12: Fysisk aktivitet vejledning v/fysioterapeut. Måling af blodtryk v/sygeplejerske.

Kl. 12-13: Ernæring og kræft vejledning v/diætist. Alkohol Rådgivning og vejledning v/alkoholforebyggende medarbejder. 

Kl. 13-14: Lymfødem v/lymfødem terapeut og fysioterapeut. Fysisk aktivitet vejledning v/fysioterapeut.

Kl.14-15: Måling af blodtryk v/sygeplejerske. Ernæring og kræft v/diætist.

Kl.15-16: Alkohol rådgivning og vejledning v/alkoholforebyggende medarbejder.

Kl: 16-19: Hudlæge Karsten Fogh laver gratis modermærketjek. 


På scenen

Kl. 11.00-11.15: Åbningstale v/Elin Sonne, udvalgsformand for sundhedsfremme og forebyggelsesudvalget og Lungekoret.

Kl.11.45-12.15: Koncert med Ida Marie.

KL.13.15-13.45: Interview med Knæk Cancer forsker Ulrich Fredberg om de lokale aktiviteter og resultater fra diagnostisk center.

14.45-15.15: Koncert med sangerinde Karin Sjöholm og guitarristen Morten Svenningsen.

Kl.15.15: Overrækkelse af overskud fra Julsø Rundt til lokalafdelingen af Kræftens Bekæmpelse.

Kl. 17.55-18.20: ’Knæk Cancer – Tænd et Lys-ceremoni’.

Kl.18.47-19.15: Mini-koncert med Isam B.

På pladsen

Kl.15.00-17.30: Smag en alkoholfri cocktail i Drewsens mocktailbar og prøv en forhindringsbane med promillebriller, som svarer til en promille på 1,5. Og spis en chokoladeskildpadde og se, om det kan måles på alkometeret? 

Kl.15-18: Naturkræfter – Silkeborg er på pladsen med bålsted og kaffe. Naturkræfter er et 3 måneders udendørs træningstilbud i skoven til mænd, der er ramt af kræft.

Kl.15.15-16: BSV er på Torvet og skriver autografer. 

Kl.16.30-17: SIF er på Torvet og skriver autografer. 

I teltet ’Røgfri Fremtid’

Kl.11-19: Sundhedshusets rygestoprådgivere står klar til en snak om, hvordan du kan blive røgfri.

Kl. 15.15-19.00: Bliv klog på Røgfri Fremtid - et partnerskabsprojekt som TrygFonden og Kræftens Bekæmpelses står bag. Målet med partnerskabet er, at ingen børn og unge og færre end 5 pct. af den voksne befolkning ryger i 2030.

Kl.15.15-19: Mental Sundhed v/Sundhedshuset – mød tre strande: rygestoprådgivning, alkoholforebyggelse samt angst, depression og stress.

Kl. 16-17/18: Har du tvivl eller spørgsmål om HPV-vaccinen og forebyggelse af livmoderhalskræft? Så er du velkommen til at komme forbi og høre oplæg og stille spørgsmål til Vibeke Neergaard Sørensen, læge fra Diagnostisk Center – HPV Klinik i Silkeborg.

I teltet ’Tænd et Lys’

Kl. 11-19: I løbet af dagen kan du købe lysposer og dekorere lysene med tegninger eller personlige hilsener.

I teltet kan du møde Keld Elmegaard Mortensen, formand for ’Stafet For Livet’ i Silkeborg og en håndfuld lokale frivillige.

Det kreative værksted

Kl. 10-19: Knæk Cancer med perler og pailletter: Kreer din egen fortolkning af Knæk Cancer Blomsten, og gør en forskel i den gode sags tjeneste!

Silkeborg Produktionshøjskole er værter for en anderledes og kreativ form for indsamlingsbegivenhed, hvor din hittepåsomhed og dit kreative input er det bærende element.

Alle er velkommen forbi Det Kreative Værksted #knækcancerblomst, hvor der tegnes og konstrueres, designes og produceres. Bevæbnet med sakse og limpistoler er vi på en funklende mission om at knække cancer.

Teltet vil være udstyret med forskellige redskaber og materialer. Alt du skal gøre er at møde op og skabe din personlige fortolkning af Knæk Cancer-blomsten. Du kan designe dit eget bidrag eller finde inspiration i teltet.

Alle fortolkninger af Knæk Cancer-blomsten, som uploades til instagram, støttes af boozt.com med 20 kr.

Patientteltet

Kl.11-19: Kræftrådgivningen i Silkeborg
”Ingen skal stå alene med kræft” - kom og hør om Kræftens Bekæmpelses rådgivningstilbud og få en snak med rådgiver og frivillige fra Kræftrådgivningen i Aarhus.

Kl.11-19: Kræftens Bekæmpelses Lokalforeningen i Silkeborg
Kom og mød Kræftens Bekæmpelses Lokalforening i Silkeborg, hør om vores aktiviteter og dine muligheder for at være med og blive frivillig i Kræftens Bekæmpelse.

Kl.11-19: Kom til Kræfter v/ Kræftrehabilitering i Silkeborg Kommune
“Flere borgere skal være sunde og friske”. Kom til Kræfter er kræftrehabilitering med de klare formål, at den kræftsyge får en bred viden om at leve med, holde sig fysisk aktiv og håndtere sin kræftsygdom. Mød teamet bag kræftrehabiliteringen og hør om mulighederne for dig eller en du holder af.

Kl.13.45-14.30: Kræftforsker Ulrich Fredberg, leder af Diagnostisk Center i Silkeborg svarer på spørgsmål (se interview på Knæk Cancer Scenen kl.13.15-13.45).

Se også hele programet på Knæk Cancers hjemmeside her.

 

 

Sidst opdateret