Skolerne i Silkeborg Kommune sikrer sig mod containerbrande

Kommunen er i gang med at skifte alle affaldsbeholdere ved skoler og nærliggende institutioner.
nye affaldsbeholdere Kommunen er i gang med at skifte alle affaldsbeholdere ved skoler og nærliggende institutioner.
Målet er at sikre, at elever og ansatte ikke pludselig står med en nedbrændt skole.
Ved at skifte alle affaldsbeholdere lever Silkeborg Kommune op til alle brandtekniske krav.
Det specielle ved de nye affaldsbeholdere er, at der er indbygget en brandsikring i låget, som betyder, at eventuelle flammer får en sikringssplit til at smelte. Det vil få låget til at falde ned gennem beholderen og kvæle ilden. En ny split koster ca. fire kroner, og affaldsbeholderen kan bruges igen – så også på det plan er det en besparelse.
I første omgang er det de normale affaldsbeholdere, der bliver udskiftet. Det drejer sig om 500 stk. Indenfor kort tid forventes det, at de større affaldscontainere bliver udskiftet. Der er omkring 270 containere. Udskiftningen afventer en dialog med renovationsvirksomhederne, da containerne skal være låst inde eller låses fast, og der er ikke mulighed for at en af kommunens medarbejdere kan ikke have en medarbejder til at løbe rundt og låse op hver gang containerne skal tømmes.
Udover at være brandsikre er de nye affaldsbeholdere påklistret forskellige muntre slogans, som appellerer til børn og unge, så de faktisk bruger dem til deres rette formål - nemlig slikposer, juice-kartonner og andet skrald.
Sidst opdateret