Budgetlægning 2017

Her finder du materiale om budgetforslaget for budgetåret 2017 og overslagsårene 2018-2020.

Nyheder om budgettet for 2017:  

Reduktioner i budget 2017

Kommunens indtægter stiger ikke i samme takt som udgifterne, og vi skal derfor finde reduktioner i budgettet fra 2017.

Læs mere ved at folde boksene nedenfor ud.

Fold alle ud

Hvorfor skal vi spare?

SPØRGSMÅL

Den økonomiske situation

  • Hvorfor skal vi spare?
  • Hvor meget skal vi spare?
  • Hvordan ser vores økonomiske situation ud?
  • Hvad betyder det, at vi skal finde et nyt økonomisk niveau?

Indtægterne

  • Hvorfor stiger indtægterne ikke?
  • Kan vi ikke hæve skatten?
  • Kan vi ikke låne nogle flere penge til drift?
  • Vil flere borgere løse problemet?

Udgifterne 

  • Hvorfor stiger udgifterne?
  • Får vi ikke nogle af pengene retur fra omprioriteringsbidraget?

Den økonomiske politik 

  • Hvorfor kan vi ikke bruge af den store kassebeholdning til drift?
  • Hvorfor kan vi ikke flytte penge fra anlæg til drift?
  • Hvorfor kan vi ikke afdrage mindre på gælden?

Den videre proces 

  • Hvornår får vi at vide, hvilke forslag, der er i spil?

 

SVAR

Hvorfor skal vi spare?

Vi står desværre i en situation, hvor kommunens indtægter ikke stiger i samme takt som udgifterne, og vi skal derfor finde forslag til reduktioner for 150 mio. kr. fra 2017.

Reduktionerne kan findes i form af:

  • Effektiviseringer, hvor vi leverer den samme service for færre penge
  • Investeringer, der giver fremtidige besparelser på driften
  • Serviceforringelser som følge af besparelser

Hvor meget skal vi spare?

Partierne bag budgetaftalen for 2016 har bedt administrationen om at udarbejde forslag til mulige reduktioner på 150 mio. kr. fra 2017. De 150 mio. kr. svarer til ca. 3 % af Silkeborg Kommunes driftsudgifter (uden aktivitetsbestemt medfinansiering).

Om der er behov for - og politisk ønske om – at reducere mere eller mindre end 150 mio. kr. bliver først afklaret frem mod vedtagelsen af budgettet i byrådet i oktober 2016.

Alle kommunens områder bidrager i første omgang med forslag, der samlet set giver en reduktion på 187 mio. kr., hvilket svarer til ca. 4 % af driftsudgifterne.

At der skal findes forslag for mere end de 150 mio. kr., politikerne har bedt om, skal ses i sammenhæng med, at nogle af forslagene først får fuld effekt fra 2018.

Samtidig er en del af forslagene investeringsforslag, hvor vi investerer nogle penge nu, for at kunne reducere nogle udgifter i de kommende år.

Forslaget til budget for 2017 udarbejdes frem mod vedtagelsen af budgettet i oktober 2016, og på det tidspunkt er niveauet for indtægter og udgifter blevet vurderet på ny.

Indtægterne kendes i løbet af sommeren, og udgiftsniveauet drøftes på budgetseminaret i august 2016 og i den efterfølgende periode frem mod byrådets vedtagelse af budgettet.

Hvordan ser vores økonomiske situation ud?

I budget 2016 fremgår det af budgetopgørelsen (side 22), at der i 2017 er indarbejdet forventede reduktioner på ca. 71 mio. kr., og at der skal findes yderligere 41 mio.kr. hvis der skal være budgetbalance. Ubalancen i budgettet er således på 112 mio. kr. i overslagsåret 2017.

Ubalancen kommer blandt andet på grund af:

  • Omprioriteringsbidrag på 1 %: Folketinget har besluttet, at alle kommuner skal aflevere 1 % til politiske omprioritering, fx til forventede udgifter til sundhedsvæsnet (blandt andet som følge af stigende medicinalpriser), politiet, skattelettelser, kommunale områder og andet, som Folketinget beslutter at prioritere.
  • Faldende bloktilskud og refusioner fra staten: Blandt andet på grund af refusionsreform på beskæftigelsesområdet.
  • Stigende udgifter: Almindelig løn- og prisstigninger sammen med større udgifter til blandt andet flere ældre, udsatte børn og andre områder, fx overførselsindkomster, hvor borgerne har et retskrav.
  • Effektivisering på 1-3 %: Byrådet ønsker, at Silkeborg Kommune skal effektivisere med 1-3 % om året. Det er en del af Silkeborg Kommunes økonomiske politik. Effektiviseringerne skal sikre et økonomisk råderum til byrådets politiske prioriteringer og til uforudsete udgifter.

Hvad betyder det, at vi skal finde et nyt økonomisk niveau?

Byrådets økonomiske politik er, at Silkeborg Kommune hvert år skal effektivisere 1-3 % for at sikre økonomisk råderum til politiske prioriteringer og uforudsete udgifter. 

I 2017 har partierne bag budgetaftalen bedt om, at vi finder 150 mio. kr.*, så vi står på et nyt økonomisk niveau. 

I årene fremover må vi fortsat forvente, at byrådet ønsker en effektivisering, og dertil kommer, at vi skal aflevere 1 % til staten i omprioriteringsbidrag.

* Det skal bemærkes, at det ikke er sikkert, at alle reduktionsforslag til budget 2017 får helårseffekt i 2017, og nogle forslag kan være investeringer, der først giver reduktionseffekt på udgifterne i 2018 og 2019.

Hvorfor stiger indtægterne ikke?

Vores indtægter stiger, men ikke så meget, som vores udgifter. Indtægterne kommer fra skatter, bloktilskud og refusioner.

Skatterne stiger i takt med borgernes lønindtægter og i takt med befolkningsudviklingen (flere borgere).

Bloktilskud og refusioner ændrer sig efter beslutninger i Folketinget.

Kan vi ikke hæve skatten?

Teoretisk jo, men i praksis nej. Folketinget har vedtaget et skattestop for kommunerne under ét, og vi kan kun sætte skatten op, hvis vi får tilladelse til det, ellers bliver vi straffet økonomisk.

Budgetloven betyder, at Folketinget - for at styre udviklingen i de offentlige udgifter – har lagt et loft over, hvor meget kommunernes service- og anlægsudgifter må stige. Så selv om vi havde pengene, må vi ikke bruge dem for Folketinget. Overholder kommunerne ikke loftet, bliver kommunerne straffet økonomisk. Byrådspolitikerne ønsker naturligvis ikke at hæve skatten for blot at aflevere pengene til staten som straf for ikke at overholde udgiftsloftet.

Kan vi ikke låne nogle flere penge til drift?

Teoretisk jo, men lånet er et engangsbeløb, mens vores økonomiske udfordring er permanent. Desuden kan vi kun optage lån, hvis vi har ledig låneramme.

Endvidere skal der betales renter af lånet, og lånet skal også betales tilbage.

Kommuner må ikke optage afdragsfrie lån.

Vil flere borgere løse problemet?

Ja, hvis der kommer tilstrækkeligt mange nye borgere. Men selv om borgerne begyndte at tjene flere penge eller flere borgere flytter til kommunen - så vi derfor får flere penge ind i skatter - så må vi ikke uden videre øge vores udgifter. Folketinget har vedtaget en budgetlov, som lægger et udgiftsloft for kommunerne under et – både serviceudgifter og anlægsudgifter. Overholder kommunerne ikke loftet, bliver kommunerne straffet økonomisk.

Hvorfor stiger udgifterne?

Det er der flere årsager til. Hovedårsagerne er:

  • Omprioriteringsbidraget på 1 %, som Folketinget har pålagt kommunerne til politiske omprioriteringer. Det er penge, som Silkeborg Kommune skal aflevere til staten, og som Folketinget beslutter, hvad skal bruges til. Folketingets politiske prioritering i øjeblikket er blandt andet sundhedsområdet (fx til stigende medicinaludgifter), politiet, skattelettelser og øremærkede områder på ældreområdet.
  • Generelle løn og prisstigninger.
  • Ændringer i befolkningssammensætningen, dvs. demografi-betingede udgifter som følge af befolkningstilvækst, fx flere ældre.
  • Udgifter, hvor borgerne har et retskrav som f.eks. overførselsindkomster.

Får vi ikke nogle af pengene retur fra omprioriteringsbidraget?

Måske. Det afhænger af Folketingets beslutninger.

Kommunerne skal aflevere 1 %, og nogle af pengene kommer retur. Et eventuelt ’tilbageløb’ forventes at indgå i Folketingets forhandlinger om finansloven, og derfor vil beløbet sandsynligvis være øremærket til at gennemføre konkrete ekstra aktiviteter, som ikke indgår i kommunernes budgetter.

Hvorfor kan vi ikke bruge af den store kassebeholdning til drift?

En meget stor del af kassebeholdningen er øremærket til bestemte aktiviteter og anlægsprojekter, som byrådet allerede har budgetteret med. Hvis vi bruger af kassebeholdningen, så kommer vi til at mangle pengene senere.

Desuden kan vi kun bruge pengene i kassebeholdningen én gang, mens besparelserne i budgettet skal findes hvert år.

Hvorfor kan vi ikke flytte penge fra anlæg til drift?

Det kan vi principielt godt, men anlægspenge er éngangspenge, mens pengene til driften skal findes hvert år.

Desuden har Folketinget vedtaget en budgetlov, som rummer meget stramme regler for, hvor mange penge kommunerne må bruge til både service og anlæg. Der er derfor et loft over hvor mange penge, vi kan bruge på driften – også selvom vi havde penge nok.

Da byrådet ønsker, at vi skal være en attraktiv kommune at bo, leve og drive virksomhed i, skal vi afsætte anlægspenge til renovering af skoler, nye veje, nye plejecentre, haller i lokalområderne og de mange andre faciliteter, som borgerne ønsker og efterspørger.

Hvorfor kan vi ikke afdrage mindre på gælden?

Silkeborg Kommune har en meget lille gæld. Selv om vi omlagde lånene, og afdrog dem over en længere periode, så vil den årlige besparelse ikke være ret stor i forhold til de økonomiske udfordringer, vi har.

Den årlige besparelse i betalingen af renter og afdrag vil heller ikke batte ret meget, selv om byrådet besluttede at betale al vores gæld ud.

Hvornår får vi at vide, hvilke forslag, der er i spil?

Reduktionsforslagene skal være klar til byrådets målseminar i marts, og 4. april 2016 beslutter Økonomi- og Erhvervsudvalget, hvilke af de fremlagte reduktionsforslag, der skal indarbejdes i den videre proces med budgettet. Budgettet for 2017 bliver først vedtaget i oktober 2016, så hvilke forslag, der bliver til noget, kan ingen sige noget om.

Budget 2017 - spørgsmål og svar (printvenlig pdf-version)

Tids- og procesplan

19. oktober 2015: Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendte processen.

19. oktober og frem: Koncernledelsen arbejder med at identificere forslag til reduktioner i budget 2017 og frem. Medarbejdere og ledere inddrages i arbejdet.

28. oktober: Møde i HovedMED.

November/december: Fagudvalgene har fået mulighed for at komme med ideer/input til reduktionsforslag.

4. januar 2016: Økonomi- og Erhvervsudvalget orienteres om status.

1. februar: Økonomi- og Erhvervsudvalget orienteres om status.

14. marts: Ordførende direktør forelægger reduktionsforslag svarende til 150 mio. kr. for Økonomi- og Erhvervsudvalget.

16.-17. marts: Målseminar. Økonomi- og Erhvervsudvalget præsenterer reduktionsforslag for byrådet.

4. april: Økonomi- og Erhvervsudvalget beslutter hvilke af de fremlagte reduktionsforslag, der skal indarbejdes i ”oplæg til målaftale”.

19. september: Byrådet førstebehandler budgettet for 2017.

10. oktober: Byrådet vedtager budgettet fra 2017 ved andenbehandlingen.

Reduktionsforslag for budget 2017

I forhold til budgettet og reduktionsforslagene kan der ske mange ændringer endnu, da der frem mod budgetvedtagelsen i byrådet vil være en lang række forhandlinger både lokalt og centralt. Byrådet førstebehandler 19. september 2016 budgettet for 2017, og budgettet andenbehandles og vedtages på byrådsmødet 10. oktober 2016.

Fagudvalgene kan beslutte at bruge forslagene eller selv finde alternative forslag. Fagudvalgene kan også vælge flere forslag end nødvendigt og dermed skabe økonomisk råderum til nye initiativer inden for området.

De 95 forslag i reduktionskataloget kan ses her: 

Økonomi og erhverv (PDF) 
Veje og trafik (PDF)
Kultur, fritid og idræt  (PDF)
Børn og unge  (PDF)
Sundhed og forebyggelse  (PDF)
Arbejdsmarked (PDF)
Ældre og handicap (PDF)
Plan, miljø og klima  (PDF)

 

Hvert år udarbejder vi et forslag til et budget for det kommende år. Derudover bliver der efterfølgende tre år inddraget for at skabe et mere fremadrettet fokus på, hvordan midlerne skal fordeles. Derfor hedder forslaget "Budget 2017-2020".

Budgettet bliver udarbejdet ud fra principperne i Silkeborg Kommunes styringsmodel.

2016-tidsplan for budgetlægning af budget for 2017-20:

  • 29. februar: HovedMED har drøftet budgettet med Økonomi- og Erhvervsudvalget. Læs beslutningsprotokol.
  • 16.-17. marts: Byrådets målseminar.
  • 4. april: Økonomi- og Erhvervsudvalget behandler "oplæg til målaftale" samt befolkningsprognose inkl. prognose for skoleelever. Udvalget beslutter tværgående og mere specifikke politiske mål for budget 2017. 
  • 5. april-16. juni: Fagudvalgene udarbejder forslag til bevillingsaftaler og budgetforudsætninger. Fagudvalgene kan gennemføre dialogmøder/høring.
  • 15. august: Økonomi- og Erhvervsudvalgsmøde forud for budgetseminar.
  • 16.-17. august: Byrådets budgetseminar. 
  • 18.-26. august: Eventuel yderligere fagudvalgsbehandlinger af budgetforslag.
  • 5. september: Økonomi- og Erhvervsudvalget udarbejder Budgetforslag 2017-2020. 
  • 19. september kl. 13.00: Byrådets 1. behandling af Budgetforslag 2017-2020. 
  • 26. september kl. 16.00: Sidste frist for aflevering af ændringsforslag til Budgetforslag 2017-2020.
  • 3. oktober: Økonomi- og Erhvervsudvalget behandler ændringsforslag.
  • 10. oktober kl. 15.00: Byrådets 2. behandling af Budgetforslag 2017-2020. 
Sidst opdateret