Finansiel strategi

Den finansielle strategi fastlægger de overordnede rammer for Silkeborg Kommunes finansielle risikostyring og beskriver ansvarsforholdene for kommunens finansielle risici og de dertil hørende beslutninger og kompetencer.

Den finansielle strategi indeholder de overordnede rammer for likviditetsstyring, og giver operationelle retningslinjer for styring af kommunens gælds- og aktivporteføljer.

Det betyder, at den finansielle strategi er en række retningslinjer for, hvordan kommunen styrer sine likvider, investeringer i obligationer og andre værdipapirer.

Samtidig beskrives de parametre og operationelle handlinger, der indgår i økonomistabens håndtering af kommunens gæld, efter de retningslinjer, der fastlægges af byrådet.

Strategien beskriver også, hvordan kommunen kan allokere investeringer til ekstern forvaltning. Målsætningen om en optimering af afkast- og risikoforholdet indgår som et parameter, dog har kommunen et grundlæggende ønske om en kapitalbevarende kapitalforvaltning.

Den finansielle strategi tilpasses løbende lovgivningsmæssige ændringer og revurderes afhængigt af udviklingen i de finansielle markeder.

Læs Silkeborg Kommunes finansielle strategi.

Sidst opdateret