Økonomisk ordbog

Find rundt i de økonomiske begreber med vores økonomiske ordbog. Her kan du læse mere om nogle af de vigtigste økonomiske begreber i Silkeborg Kommune.
Billede til side med økonomisk ordbogg

Økonomisk ordbog

Fold alle ud

Administrationsudgifter

Kommunernes udgifter til fælles udgifter og administration omfatter udgifter til kommunens politiske virksomhed, den centrale administration (herunder myndighedsopgaver), fælles IT og telefoni, drift af administrationsbygninger, jobcentret og Socialtilsynet, erhvervsudvikling, turisme og landdistriktsudvikling.

Der kan budgetteres med generelle reserver til uforudsete udgifter, i det tilfælde vil regnskabet udmøntes på andre udgifter end administrationsudgifterne.

På de områder hvor kommune er selvforsikret registreres også kommunernes udgifter til forsikringer mod arbejdsskader, udbetalinger af tjenestemandspensioner mv.

Aktiver

Et aktiv er i regnskabsmæssig sammenhæng noget som en virksomhed kontrollerer og opnår fremtidige fordele ved.

Et anlægsaktiv er en langsigtet værdi som eksempelvis en bygning eller transportmiddel.

Det kommunale regnskab opdeles i:

Materielle anlægsaktiver kan eksempelvis være en bil, en kopimaskine, en computer, en fast ejendom, større maskiner etc.

Immaterielle anlægsaktiver er aktiver som er anskaffet til eje eller brug, uden de er fysiske eller finansielle. Eksempler på disse kan være investeringer i systemudvikling og patenter/licenser til software.

Finansielle anlægsaktiver kan være diverse former for værdipapirer og kapitalandele – generelt pengemæssige aktiver.

Omsætningsaktiver omfatter grunde og bygninger bestemt til videresalg samt varebeholdninger.

I balancen i Silkeborg kommunes regnskab er generelt indregnet alle materielle og immaterielle anlægsaktiver, hvor kostprisen svarer til eller overstiger 100.000 kr. og levetiden er over 1 år.

For omsætningsaktiver gælder i Silkeborg Kommunes regnskab at:
Grunde og bygninger til videresalg er optaget til kostprisen.
Varebeholdninger er indregnet, såfremt værdien overstiger 1 mio. kr., eller der er væsentlige forskydninger på beholdningerne mellem årene.

Likvide beholdninger indregnes til nominel værdi og værdipapirer indregnes til kursværdien pr. 31. december i regnskabsåret. For ikke-noterede værdipapirer er indregningen foretaget efter den
Indre værdis metode. Andre kortfristede tilgodehavender er opgjort til nominel værdi.

Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsområdet

Kommunerne medfinansierer regionernes udgifter til kommunens borgere i sundhedssystemet.

Medfinansieringen omfatter al somatisk (legemlig) og psykiatrisk behandling som finansieres af en region, herunder udgifter til genoptræning ydet til patienter under indlæggelse.

Medfinansieringen omfatter desuden ydelser leveret af praktiserende sundhedspersoner f.eks. tandlæge, fysioterapi, kiropraktik mf.

Anlægsbevilling

Anlægsbevilling er den samlede økonomiske ramme, som et anlægsprojekt skal holdes indenfor.

Anlægsbevillinger kan være et- eller flerårige og bevilliges af byrådet til anlægsudgifter og -indtægter.

Anlægsbevillingerne kan afgives på ethvert tidspunkt i regnskabsåret. Det er en forudsætning for anlægsbevillingens udnyttelse, at der i budgettet er afsat et rådighedsbeløb til afholdelse af de med anlægsarbejdet forbundne udgifter.

Anlægsudgifter afsættes som rådighedsbeløb i budgetterne, men skal besluttes særskilt af Byrådet som en anlægsbevilling inden anlægsprojektet sættes i gang.

Anlægsbudget

Anlægsbudgettet udgør en selvstændig del af budgettet.

Anlæg er karakteriseret ved, at der er tale om en større
investering, som er tidsmæssigt afgrænset.

Anlægsregnskab

Anlægsregnskaber udgør en selvstændig del af regnskabet.

Anlæg er karakteriseret ved, at der er tale om en større
investering, som er tidsmæssigt afgrænset.

Anlægsregnskaber aflægges særskilt i Byrådet senest i forbindelse med aflæggelse af årsregnskabet for det år, hvor det pågældende anlægsregnskab regnskabsmæssigt er afsluttet.

Anlægsudgifter

Udgiftsbudgettet er delt op i anlægsudgifter og driftsudgifter. Anlægsudgifter er f.eks. udgifter til byggeri af nye ejendomme, anlæg af veje og anden infrastruktur samt større renovering eller IT-udgifter. Anlægsudgifter afsættes som rådighedsbeløb i budgetterne, men skal besluttes særskilt af Byrådet som en anlægsbevilling, inden de sættes i gang.

Befolkningsprognose

Hvert år i første kvartal laves en ny prognose over befolkningsudviklingen i kommunen. Prognosen baseres i høj grad på den forventede udvikling i boligmassen. Prognosen er opdelt på planområder, børnedistrikter og ældredistrikter.

Der udarbejdes en separat elevtalsprognose.

Silkeborg kommunes befolkningsprognose findes her.

Beskatningsgrundlag

I opgørelsen af beskatningsgrundlag indgår, udover udskrivningsgrundlaget, de afgiftspligtige grundværdier med 2,8 pct. for produktionsjord (f.eks. gartneri el. skovbrug) og med 10,5 pct. for øvrige ejendomme. Begrebet anvendes ved tilskuds- og udligningsberegning.

Beskæftigelsestilskud

Staten yder årligt et beskæftigelsestilskud til kommunerne. Det indebærer, at kommunerne under ét kompenseres fuldt ud for de kommunale nettoudgifter til indsatsen for de forsikrede ledige.

Beskæftigelsestilskuddet består af et grundtilskud og et merudgiftsbehov. Der sker midtvejsregulering og efterregulering af beskæftigelsestilskuddet.

(Betinget) balancetilskud

Balancetilskuddet er en del af bloktilskuddet. Balancetilskuddet sikrer, at der er balance mellem det udgiftsniveau, der aftales i økonomiaftalen mellem Regeringen og KL for kommunerne under ét og de kommunale indtægter.

En andel af bloktilskuddet på i alt 3 mia. kr. er gjort betinget af, at kommunerne efter finansministerens vurdering har budgetteret i overensstemmelse med de aftalte udgiftsrammer vedrørende serviceudgifterne. Endvidere kan finansministeren for det enkelte år beslutte, at op til 1 mia. kr. af bloktilskuddet gøres betinget af, at kommunerne budgetterer bruttoanlægsudgifterne inden for de aftalte rammer. Hvis dette ikke er tilfældet kan finansministeren undlade at udbetale tilskuddet. For 2014 er der ikke fastsat et betinget bloktilskud vedr. anlægsudgifterne.

Med virkning fra og med regnskabet for 2012 er der endvidere indført en ordning, som indebærer, at hvis de kommunale serviceudgifter for kommunerne under ét overskrider budgettet, nedsættes bloktilskuddet i det følgende år tilsvarende. Nedsættelsen vil ske som en kombination af individuelle og kollektive nedsættelser.

Bevilling

Byrådets godkendelse af, hvor mange penge, der må bruges og til hvad pengene må bruges.

Bevillingen er Byrådets bemyndigelse eller tilladelse til, at der afholdes udgifter eller modtages indtægter enten vedr. anlæg eller drift.

Bevillingsreglerne kan læses i Budget 2015 i overblik på s. 195.

Bevillingsaftaler i Silkeborg kommune

Aftale der indgås mellem fagudvalg og afdelingschef. I bevillingsaftalerne konkretiseres de politiske målsætninger, der indgår i ”Oplæg til målaftale” og prioriterer økonomien inden for den givne ramme. I bevillingsaftalen fastlægges via bevillingsmål den politiske retning og serviceniveauet inden for de enkelte fagområder, og hermed mødes prioriteringen mellem økonomi, serviceniveau og faglighed.

Bevillingsaftalerne er en del af budgettet (budgettet i overblik) og kan læse i Budget 2015 i overblik.

Bevillingsniveau

Byrådet er den eneste bevillingsmyndighed jf. lov om kommunernes styrelse.

Begrebet bevillingsniveau knytter sig til detaljeringsgraden af den styring, som budgettets opdeling i bevillinger er udtryk for.

Byrådet fastlægger rækkevidden af den dispositionsfrihed, som er overladt bevillingshaveren i forvaltningen af det pågældende område.

Der er mulighed for selv at disponere indenfor den tildelte bevilling, fx ved omplacering af budgetbeløb indenfor bevillingen.

Bloktilskud

Kommunernes indtægter kommer primært fra egne skatteindtægter og fra bloktilskud fra staten.

Bloktilskuddet er sammensat af følgende dele:

• Det videreførte bloktilskud fra året før
• Pris- og lønregulering
• Budgetgarantien på overførselsområdet
• Kompensation for mer- eller mindreudgifter som følge af nye eller ændrede opgaver (DUT)
• Balancetilskud

Bloktilskuddet finansierer primært landsudligningen og tilskuddet til kommuner med højt strukturelt underskud, resten af bloktilskuddet vedrører andre tilskud og endelig et beløb som fordeles til kommunerne efter andelen af indbyggertal.

Størrelsen af næste års bloktilskud fastlægges i økonomiaftalen mellem KL og regeringen.

De senere år har vist en stigende tendens til, at der også i forbindelse med finansloven aftales aktiviteter eller finansiering, der har betydning for kommunernes bloktilskud. Eksempler på dette er at på finansloven 2014 er afsat 1 mia. kr. til ældreområdet som kommunerne kan søge om at få andel i.

Budget

Årets samlede bevillinger. I Silkeborg kommune laves to budgetdokumenter.

Byrådet vedtager hvert år et budget for det kommende år samt overslag for de tre efterfølgende år.

Budgettet vedtages senest d. 15. oktober året før det år, budgettet er gældende for.

”Budget i detaljer” retter sig til dem, der ønsker en detaljeret gennemgang af alle enkeltområdet. Her kan du finde:

• En budgetopgørelse og en oversigt over det skattefinansierede anlæg

• De enkelte bevillinger, der består af en forside, budgetforudsætninger og de enkelte budgettal

• Diverse oversigter

”Budget i overblik” retter sig primært til dem, der ønsker at få det store overblik over kommunens økonomi og politiske målsætninger. Her kan du finde:

• Målaftalen mellem Silkeborg Byråd og fagudvalgene.

• Bevillings- og anlægsoversigt

• Beskrivelse af de enkelte bevillinger med bevillingsaftaler og/eller økonomioversigter

• Bevillingsregler

Se Budget 2015.

Budgetforudsætninger

Budgetforudsætningerne skal beskrive hvordan budgettet er dannet eller sammensat. Budgetforudsætningerne består primært af forudsætninger for mængder, ydelser og aktiviteter samt priserne/udgifterne hertil.

Budgetforudsætningerne skal skabe konsistens og gennemsigtighed i budgettet. Budgetforudsætninger skal ydermere synliggøre budgettildelingen til kommunens opgaveportefølje.

Budgetgaranti

For meget konjunkturfølsomme udgifter er der en budgetgaranti. Budgetgarantien udgør et beløb, der lægges til eller trækkes fra statens bloktilskud til kommunerne. Det er de reelle kommunale mer- eller mindreudgifter på en række konjunkturafhængige udgiftsområder, som bestemmer beløbets størrelse. Det sikrer, at den kommunale økonomi under ét ikke påvirkes af udgifter, som er nært forbundne med konjunkturudviklingen.
Budgetgarantien opgøres hvert år i forbindelse med de økonomiske forhandlinger mellem regeringen og KL og omfatter nettoudgifterne til:

Følgende udgiftsområder indgår som grundlag for opgørelsen af budgetgarantien:

  • Kontanthjælp
  • Revalidering
  • Orlovsydelse til kontanthjælpsmodtagere
  • Kommunal aktivering af forsikrede og ikke-forsikrede ledige
  • Uddannelsesordning
  • Førtidspension
  • Ressourceforløb
  • Ledighedsydelse
  • Integration
  • Erhvervsgrunduddannelsen (EGU)

Budgetopfølgning

Ifølge styringsmodellen gennemføres der budgetopfølgning tre gange årligt: pr. 31/3, 30/6 og 31/10. På budgetopfølgningerne skal det gennemanalyseres hvad det forventede regnskab for året bliver. Dette skal sammenholdes med det korrigerede budget.

Kan det korrigerede budget ikke holdes skal der forslås korrigerende handlinger på budgetopfølgningen, således at budgetoverholdelse sikres.

På budgetopfølgninger kan der søges om budgetflytninger mellem bevillinger feks. Ved opgaveflytninger og om bevillingsændringer f.eks. som følge af at bloktilskuddet midtvejsreguleres ved ny lovgivning.

Budgetopgørelse

Budgetopgørelsen viser en opgørelse af de budgetterede indtægter fra skatter og tilskud og udligning. Herfra fratrækkes driftsudgifterne og renter, hvilket giver ”resultatet af ordinær drift”. Fratrækkes de budgetterede anlægsudgifter fremkommer ”Resultat af det skattefinansierede område”. Tilslut opgøres den budgetterede påvirkning på de likvide aktiver. I Silkeborg kommunes budgetopgørelse fremgår ”året før budgetåret”, budgetåret samt de tre budgetoverslagsår.

Budgetopgørelse for budget 2015 kan ses s. 21 i ”Budget 2015 i overblik

Budgetlov

Budgetloven sætter via lovbestemte såkaldte udgiftslofter helt faste grænser for, hvor mange penge, der må bruges samlet set i den offentlige sektor. For kommunerne er der udgiftsloft på serviceudgifterne.
Sideløbende med udgiftslofterne er der sanktionslovgivning som muliggør sanktion ifht udgiftslofterne både i budgetsituationen og i regnskabssituationen på serviceudgifterne.

Der er også sanktion ifht budgetlægningen af anlæg.

For at understøtte, at kommunerne lever op til de aftalte økonomiske rammer i budgetter og regnskaber, er økonomi- og indenrigsministeren bemyndiget til at fastsætte regler om forholdet mellem indtægter og udgifter i årsbudgettet og de flerårige budgetoverslag eller dele heraf. Det er hensigten at stille krav om, at kommunerne skal have overskud på det ordinære resultat.

Budgetrammer

Udgør i Silkeborg kommune den samlede sum penge, som det enkelte udvalg skal udarbejde budget indenfor. Der er kun serviceudgiftsbudgettet, der laves budgetrammer til.

Demografi

På visse områder i budgettet i Silkeborg kommune reguleres der for den demografiske udvikling.
Det sker for at tage højde for de mer- eller mindreudgifter, der skyldes demografiske ændringer. På den måde sikres det, at det økonomiske serviceniveau ikke sænkes på områder med en befolkningstilvækst i kommunen. Tilsvarende sikres det, at det økonomiske serviceniveau ikke stiger på områder med fald i befolkningstallet.

DUT

DUT – som står for ”Det Udvidede Totalbalanceprincip” – indebærer, at kommunerne kompenseres/modregnes, når ny eller ændret lovgivning har betydning for kommunernes udgifter. En lovændring, der pålægger kommunerne at udføre nye opgaver, vil medføre, at kommunerne under ét får en økonomisk kompensation svarende til det skønnede udgiftsbehov i kommunerne. Størrelsen af kompensationen bliver forhandlet mellem det pågældende ministerium og KL.

Reguleringen indgår efterfølgende i fastsættelsen af bloktilskuddet og fordeles til kommunerne ud fra kommunernes indbyggertal.

Dækningsafgift

En afgift, som kommunalbestyrelsen kan pålægge offentlige ejendomme, der er fritaget for kommunal grundskyld, og private kontor- og forretningsejendomme som bidrag til dækning af de udgifter, som ejendommene påfører kommunen.

Finansforskydninger

Ændringer i beholdningen af aktiver og passiver indgår i regnskabet som udgifter og indtægter. Sådanne udgifter og indtægter betegnes finansforskydninger. Finansforskydninger omfatter fx ændringer i restancer, ændringer i indskuddet i Landsbyggefonden, ændringer i pensionisters henstand af ejendomsskatter, ændringer i mellemværender med staten og andre offentlige myndigheder, ændringer i momstilsvaret m.v.

Finansiel strategi

Den finansielle strategi beskriver de muligheder og afgrænsninger Silkeborg Kommunes økonomistab agerer indenfor i forbindelse med håndteringen af kommunens finansielle portefølje.

Den finansielle strategi vedtages af Økonomi- og Erhvervsudvalget.

Se den finansielle strategi (pdf).

Grundskyld

Grundskyld er en skat på selve jorden. Grundskylden beregnes som en andel af ejendommens grundværdi, som den fremgår af den offentlige ejendomsvurdering. Skatten tilfalder den kommune, hvor grunden eller ejendommen ligger. Grundskyldspromillen fastsættes af byrådet og er i 2014 i Silkeborg kommune på 28,26 promille.

Halvårsregnskab

Kommunens halvårsregnskab aflægges af Økonomi- og Erhvervsudvalget til Byrådet inden en af økonomi- og indenrigsministeren fastsat frist. Halvårsregnskabet skal være ledsaget af bemærkninger om kommunens forventede årsregnskab for det pågældende år. Kommunens halvårsregnskab omfatter perioden fra den 1. januar til den 30. juni.

IKU (indikator for konkurrenceudsættelse)

IKU'en er et tal for, hvor mange opgaver kommunerne konkurrenceudsætter ift. de opgaver, det er muligt for kommunerne at konkurrenceudsætte.

At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den bringes i udbud. Kommunen kan selv vinde udbuddet gennem et kontrolbud.

IKU’en siger derfor ikke noget om graden af udlicitering i kommunen.

Kassekreditreglen

Kassekreditreglen betyder at, kommunens gennemsnitlige likviditet over de sidste 12 måneder skal være positiv, dvs. at kommunens kassebeholdning, bankindestående og lignende likvide midler skal overstige kommunens kortfristede lån i form af kassekreditter m.m.

Kassebeholdning (kassen)

En opgørelse over kommunens samlede likvide midler, dvs. indeståender i banker og forskellige typer af værdipapirer i depoter (og kontanter, hvor dette er nødvendigt.)

I princippet lægges kommunens samlede indtægter i kassen, og kommunens samlede udgifter betales af kassen.

Se også forklaringer under likviditet.

Kommuneaftale (Økonomiaftale)

Hver sommer forhandler KL og regeringen om rammerne for kommunernes økonomi det efterfølgende år. Forhandlingerne starter på embedsmandsniveau i foråret og ender med politiske forhandlinger medio juni. Resultatet af forhandlingerne er økonomiaftalen.

Økonomiaftalen indeholder dels rammer for kommunernes service-, overførsels- og anlægsudgifter, dels eventuelle bestemmelser om skattestigninger, og dels en fastsættelse af bloktilskud og balancetilskud.

Herudover indgår der typisk en række aftaler mellem KL og regeringen om kommunernes virksomhed det efterfølgende år, f.eks. aftaler om arbejdsgrupper, der skal se på særlige områder, aftaler om områder, der skal prioriteres det kommende år, eller aftaler om afbureaukratisering af statslige regler og effektiviseringer i kommunerne.

Se Økonomiaftalen for 2015.

Korrigeret budget

Det korrigerede budget er det oprindelige årsbudget justeret for de løbende bevillingsændringer og bevillingsflytninger der tilkommer i løbet af regnskabsåret. F.eks. korrigeres det oprindelige budget ved budgetoverførsel af mer/mindreforbrug fra året før (sker på overførselssagen). En anden korrektion kan f.eks. være ved tilførelse af budget som følge af en lovændring (DUT).

Likviditet

Likviditet er et udtryk for størrelsen af en kommunes kassebeholdning.

Udsvingene i en kommunes kassebeholdning kan være ganske markante fra dag til dag. Det skyldes blandt andet, at kommunerne nogle dage har store indtægter, mens de andre dage har store udgifter. Eksempelvis har kommunerne på nogle dage indtægter fra skatteafregninger og tilskud fra staten, mens de andre dage har udgifter til lønudbetalinger, indkomstoverførsler mv.

Kommunerne skal indberette et gennemsnitligt likviditetstal til Økonomi- og Indenrigsministeriet opgjort efter den såkaldte kassekreditregel. Denne regel siger, at gennemsnitslikviditeten – opgjort som et gennemsnit af kommunens kassebeholdning over de seneste 365 dage – skal være positiv. Hvis en kommunes gennemsnitlige likviditet opgjort efter kassekreditreglen bliver negativ, skal kommunen søge Økonomi- og Indenrigsministeriet om dispensation fra kassekreditreglen – det der populært kaldes at blive ”sat under administration”.

Den gennemsnitlige likviditet giver et bedre billede af, i hvilken retning en kommunes likviditet udvikler sig, men fordi det er et gennemsnit over en lang periode, så går der også lang tid, før store ændringer i en kommunens likviditet kan aflæses af tallet.

Samtidig siger størrelsen af en kommunes likviditet ikke nødvendigvis noget om kommunens øvrige økonomiske situation. Likviditeten kan derfor lidt simpelt siges at være en slags reserve, der ligger i kommunekassen. Mange kommuner har politisk vedtaget, at man ønsker en likviditet af en bestemt størrelse for at kunne imødekomme uforudsete udgifter.

Lov- og cirkulæreprogram

Én gang om året samles alle lovændringer(DUT) på serviceudgifterne, lovbundne opgaver og øvrige reguleringer i Lov- og cirkulæreprogrammet. Ændringer i budgetgarantien indgår ikke i Lov- og cirkulæreprogrammet.

Lov- og cirkulæreprogrammet indgår i Folketingets finansudvalgs aktstykke som tiltrædes årligt i juni måned.

Løbende priser/faste priser

Når udgifter og indtægter sammenlignes over flere år, kan udviklingen opgøres på to måder – enten i løbende priser eller i faste priser. Opgørelsesmetoden spiller en stor rolle for konklusionen, når man sammenligner udgifter i forskellige år, og dermed beskriver udviklingen i udgifterne.

En opgørelse i løbende priser viser en udvikling i udgifter eller indtægter uden at tage højde for, at priser og lønninger ændrer sig over tid. En opgørelse i løbende priser viser altså en udvikling i de faktiske udgifter, men den viser ikke, hvor stor en del af udviklingen der skyldes, at priser og lønninger er steget i perioden.

En opgørelse i faste priser viser derimod en udvikling i udgifter og indtægter, hvor der er taget højde for udviklingen i priser og lønninger. Når man laver en opgørelse i faste priser, korrigeres der for den udvikling i priser og lønninger, som har fundet sted imellem de to år, der sammenlignes.

Låneadgang (låneramme)

Kommunernes låneadgang er begrænset til enkelte specifikke anlægsudgifter indenfor bestemte sektorområder. Kommunerne kan således ikke låne til driftsudgifter.

I tillæg til den almindelige låneadgang afsættes der ofte lånepuljer ifbm. de økonomiske forhandlinger mellem regeringen og KL. Typisk er disse lånepuljer målrettet anlægsinvesteringer på bestemte sektorområder.

Lånepuljer indeholder ikke i sig selv penge til kommunerne – de giver udelukkende kommunerne mulighed for at optage lån til bestemte formål, som de ellers ikke ville kunne låne til. Der er ikke tale om, at kommunerne låner penge af staten, ligesom staten heller ikke stiller en garanti for kommunernes lån.

Ligesom alle andre låntagere skal kommunerne naturligvis både betale renter og afdrag på deres lån, og derfor har mange kommuner også vedtaget, at man maksimalt ønsker en gæld på et bestemt niveau. En lånefinansieret investering vil netop pga. renter og afdrag isoleret set medføre øgede udgifter for en kommune i hele lånets løbetid.

Lånedispensation

Dispensation til at optage lån uden for lånerammen.

Dispensationer tildeles normalt inden for en eller flere formålsopdelte lånepuljer, der for det enkelte år afsættes i forbindelse med økonomiaftalerne med de kommunale organisationer.

Ordinær drift

Den ordinære drift viser overskuddet af den daglige drift. Dvs. Indtægter fra skat og tilskud og udligning fratrukket driftsudgifterne og renter.

Overførselssag

Den sag hvor der sker politisk godkendelse af overførsel af budgetbeløb fra året før, dette sker i sammenhæng med regnskabsaflæggelsen.

Overførselsudgifter

Overførselsudgifter er udgifter til: Erhvervsgrunduddannelser, Daghøjskoler, Introduktionsprogram mv., Introduktionsydelse, Repatriering, Personlige tillæg m.v., Førtidspension med 50 pct. Refusion, Førtidspension med 35 pct. refusion - før 1. januar 2003, Førtidspension med 35 pct. refusion - efter 1. januar 2003, Sygedagpenge, Sociale formål, Kontanthjælp, Kontanthjælp vedrørende visse grupper af flygtninge, Aktiverede kontanthjælpsmodtagere, Boligydelse til pensionister, Boligsikring, Uddannelsesordning for ledige, der har opbrugt dagpengeret, Revalidering, undtagen dr.1 grp. 004 og 005, Løntilskud til personer i fleksjob m.v., Løntilskud til personer i fleksjob m.v., Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats, Seniorjob til personer over 55 år og Beskæftigelsesordninger.

Herudover kommer udgifterne til forsikrede ledige.

Overførsler (mellem årene)

Mindreforbrug eller merforbrug i et budgetår kan jf. Regler for økonomisk decentralisering overføres til det efterfølgende års budget.

Der kan overføres både driftsudgifter og anlægsudgifter.

Overhead

Et engelsk udtryk, som beskriver de indirekte omkostninger i forbindelse med et projekt eller produktion af en vare eller tjenesteydelse. Fx udgifter i forbindelse med mad på et plejehjem. Her vil indkøb af fødevarer samt løn til køkkenpersonale være eksempler på direkte omkostninger, mens f.eks. udgifter til varme og gas er sværere at henføre direkte til madlavning og kan derfor betegnes som overhead. Det kan også være fællesudgifter til husleje, lokaler, administration mv. Overhead i forbindelse med et projekt kan blive beregnet som en fast procentdel af bevillingen til projektets direkte udgifter, dvs. udgifter, som direkte kan henføres til projektet.

Overskud på det skattefinansierede område

Det skattefinansierede område dækker de opgaver, hvor udgifterne finansieres via skatteindtægter, indtægter fra tilskuds- og udligningssystemet, refusioner fra staten samt betalinger fra borgerne.

Over/underskuddet på det skattefinansierede område er et udtryk for forskellen mellem de skattefinansierede indtægter og udgifter.

Et overskud eller underskud på det skattefinansierede område medfører en tilsvarende forbedring eller forværring af den finansielle egenkapital. Dette skyldes, at overskuddet eller underskuddet tildeles eller tages fra kassebeholdningen, som er en del af den finansielle egenkapital. Den finansielle egenkapital øges eller mindskes derfor.

Overslagsår

De tre år efter budgetåret. Hvis 2015 er budgetåret er overslagsårene 2016-2018.

PL – pris- og lønudvikling

I forbindelse med økonomiforhandlingerne indgår også en forhandling om skønnet for væksten i priser og lønninger fra år til år.

PL-skønnet er et meget centralt element i økonomiaftalen, da skønnet bruges til at fremskrive kommunernes samlede udgifter og dermed til at fastsætte finansieringsbehovet i det pågældende år.

Refusioner

Kommunens ret til tilbagebetalinger eller godtgørelser fra staten på særlige udgiftstungeområder (overførselsudgifter).

Revision

Revision af kommunens regnskaber er lovpligtig. Der foretages også sagsrevision, hvor et antal personsager med udbetalinger gennemgås for at sikre, at sagsbehandling og dokumentation er korrekt.

På udvalgte områder foretages hvert år temarevision.
Beskæftigelsesministeren og Økonomi- og Indenrigsministeren skiftes til at melde et tema ud.

Selvbudgettering

Kommunen selvbudgetterer, hvis budgettet baseres på kommunens eget skøn over udskrivningsgrundlaget,
folketal m.v. og foreløbige tilskuds- og udligningsbeløb er beregnet på disse skøn for udskrivningsgrundlag og folketal.

Ved statsgaranti er budgettet baseres på et statsgaranteret udskrivningsgrundlag, og dertil knyttede statsgaranterede tilskuds- og udligningsbeløb udmeldt af Økonomi- og Indenrigsministeriet.
Den enkelte kommune kan frit vælge mellem selvbudgettering og statsgaranti.

Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag giver budgetsikkerhed både vedrørende skatteindtægterne og vedrørende udligningen. Ved Selvbudgettering sker efterregulering 3 år efter budgetåret af udskrivningsgrundlag og tilskuds- og udligningsbeløb ved afvigelse fra det budgetterede beløb, dette er ikke tilfældet ved statsgaranti.

I Silkeborg kommune er der i budget 2014 valgt det statsgaranterede udskrivningsgrundlag.

Serviceudgifter

Serviceudgifterne defineres i 2014 som nettodriftsudgifter fratrukket nettodrifts udgifterne til de brugerfinansierede områder (forsyningsvirksomhed), overførselsudgifter og udgifter til forsikrede ledige samt udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsudgifterne, refusion (indtægter) på særligt dyre enkeltsager på det specialiserede socialområde og udgifter til ældreboliger.

Rammen for kommunernes samlede serviceudgifter i budgetåret aftales mellem regeringen og KL i de årlige økonomiforhandlinger (se ”kommuneaftale”).

Fra regeringens side styres kommunernes serviceudgifter via lovgivning, som indebærer at kommunernes budgetter under ét skal holdes indenfor den i regeringsaftalen aftalte ramme (se evt. ”budgetlov” og beskrivelsen om budgetloft og sanktioner) , ligesom regnskabsresultatet under ét skal holde sig indenfor rammen af de vedtagne budgetter.

Tillægsbevilling

En tillægsbevilling er en forhøjelse af budgettet som finansieres af kassebeholdningen eller en nedsættelse af budgettet, hvor det overskydende beløb tilføres kassebeholdningen.

Tillægsbevilling bevilliges af byrådet på baggrund af konkret sagsfremstilling.

Tilskuds- og udligningssystemet

På grund af de store forskelle mellem kommunerne, både i finansieringsmuligheder og i udgiftsbehov, eksisterer der et udligningssystem mellem kommunerne. Systemet har til formål at skabe nogenlunde ens vilkår for kommunerne, så det i højere grad er lokale prioriteringer, der er årsagen til forskelle i kommunernes serviceniveau.

Udligningssystemet bygger overordnet set på den enkelte kommunes strukturelle over- eller underskud. Det strukturelle over- eller underskud viser, om en kommune, hvis den opkrævede en gennemsnitlig skatteprocent, ville få overskud eller underskud ud fra et beregnet udgiftsbehov. Hvis kommunen har et strukturelt underskud vil den modtage et tilskud i udligningssystemet.

Tilskuds- og udligningssystemet består primært af en landsudligning og en hovedstadsudligning. Hertil kommer en række udligningsordninger rettet mod vanskeligt stillede kommuner, hvoraf den vigtigste er tilskuddet til kommuner med højt strukturelt underskud udenfor hovedstadsområdet, og udligningen af selskabsskat.

I landsudligningen udlignes 58 pct. af kommunens strukturelle under-/overskud og ordningen omfatter alle kommuner. Hovedstadsudligningen udligner herudover 32 pct. af forskellen og omfatter kun hovedstadskommuner.

En del af bloktilskuddet til kommunerne går til at finansiere landsudligningen og tilskuddet til kommuner med højt strukturelt underskud, mens hovedstadsudligningen finansieres af de 32 kommuner, der er omfattet af ordningen.

Økonomisk decentralisering

Målet med økonomisk decentralisering er at sikre grundlaget for, at der i Silkeborg Kommune kan træffes gode og hurtige beslutninger tæt på den enkelte borger.

Reglerne for økonomisk decentralisering er gældende for alle kommunale institutioner.

De decentrale institutioner tildeles årligt et budget. Det er tilladt at overføre ikke forbrugte midler eller forlods bruge af kommende års budget efter at budgettet er vedtaget.

Overførsel af over- eller underskud kan udgøre +/- 5 % af oprindeligt budget, og med en bagatelgrænse på kr. 1.000. Underskud på mere end 5 % accepteres ikke og driftsafdelingerne vil derfor have til ansvar at udarbejde en afdragsordning med institutionen.

Ikke forbrugt budget defineres i det enkelte år således: Overførsel = oprindeligt budget + overførsel fra tidligere år (positiv eller negativ) + årets øvrige tillægsbevillinger (positiv eller negativ) - årets forbrug.

Se regler for økonomisk decentralisering på s. 200 i Budget 2015 i overblik (pdf).

Sidst opdateret