Klimapolitik og Klimaplan

Silkeborg Byråd har vedtaget en klimapolitik og klimaplan, som skal gøre kommunen CO2-neutral i 2030.
Landskab med vindmøller

Det overordnede mål i klimapolitikken er, at Silkeborg Kommune er CO2-neutral i 2030. Kommunen skal også kunne tage højde for følgerne af det ændrede klima, og kommunen skal understøtte at de erhvervs- og udviklingsmæssige potentialer indenfor udvikling af klimaløsninger bliver omsat til vækst og velfærd.

Se hele klimapolitikken og klimaplanen

Status på Klimaplan 2011 - 2012

Samarbejde internt og eksternt

Klimaudfordringen kræver, at kommunen har fokus på at koordinere internt i kommunen mellem forskellige udvalg og afdelinger.

Men Silkeborg Kommunes egne aktiviteter og bygninger bidrager med under 5 % af kommunens samlede CO2-udledning, derfor kan vi ikke nå målet alene. I planen er der derfor lagt op til, at vi vil gå ind i en dialog med eksterne parter om fremtidens klimapolitiske mål og handlinger.

Fra politik til handling

Nogle af de konkrete initiativer, der bliver nævnt i planen er bl.a. en ny samlet varmeplan for kommunen. Målene er, at varmeforsyningen i Silkeborg Kommune er CO2-neutral i 2030, og der i 2050 ikke længere bruges fossile brændsler (kul, olie og gas) i varmeforsyningen i Silkeborg Kommune.

Gå til varmeplanen

Syv indsatsområder

Klimaplanen indeholder syv indsatsområder, som kommunen vil arbejde med.

  1. Varme og el
    Langsigtet mål: CO2-neutral varmeforsyning i 2030
  2. Planlægning og Byudvikling
    Langsigtet mål: CO2-neutralitet, energieffektivitet og tilpasning til klimaforandringer som hjørnesten i vores fysiske planlægning.
  3. Nybyggeri og eksisterende bygninger
    Langsigtet mål: Energieffektiv renovering af eksisterende bygninger samt CO2-neutralitet som krav til nybyggeri
  4. Transport
    Langsigtet mål Fremme CO2-neutral transport, herunder eldrevne køretøjer
  5. Kommunen som beslutningstager og indkøber
    Langsigtet mål: CO2-neutrale beslutninger og indkøb i 2030
  6. Erhvervsfremme
    Langsigtet mål: Udnyttelse af erhvervs- og forretningsmæssige perspektiver i klimaudfordringen
  7. Oplysning og Kommunikation
    Langsigtet mål: Informere og påvirke alle aktører til CO2-neutral adfærd på alle områder.

    Se hele klimapolitikken og klimaplanen

Sidst opdateret