Økonomisk politik for Silkeborg Kommune

Silkeborg Byråd har fastlagt de overordnede sigtelinjer for arbejdet med at sikre en økonomisk robust Silkeborg Kommune.
Byrådssalen i Silkeborg Kommune

Silkeborg Byråd har i ”Økonomisk politik” fastlagt de overordnede sigtelinjer for arbejdet med at fastholde Silkeborg Kommune, som en økonomisk robust kommune. Byrådets mål med den økonomiske politik er at formulere en række principper, der sikrer et fælles ejerskab til budgetterne og til det grundlag, hvorpå økonomistyringen tilrettelægges.

Økonomi- og Erhvervsudvalget drøfter årligt – i forbindelse med godkendelse af ”Oplæg til målaftale” som er startskuddet for arbejdet med kommende års budget, den økonomiske politik. Økonomi- og Erhvervsudvalget fastsætter, efter at have hørt tilkendegivelserne på byrådets målseminar, de økonomiske mål for budgetåret og godkender herefter den Økonomiske Politik.

Denne Økonomiske politik er behandlet i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 4. april 2016 og de økonomiske mål er gældende for budget 2017.

Rammevilkår:

Den Økonomiske politik afspejler den konjunktursituation, som den er udarbejdet i, samt de love og regler som sætter rammerne for kommunernes økonomi.

Budgetloven, der blev vedtaget i juni 2012, har til formål at sikre balance eller et overskud på de samlede offentlige finanser i 2020. Således er det målet at det årlige offentlige strukturelle underskud i 2020 ikke overstiger 0,5 pct. af BNP.
Det lever op til EU’s finanspagt, som Danmark har tilsluttet sig. På baggrund heraf er der med Budgetloven fastlagt udgiftslofter for henholdsvis stat, kommuner og regioner.

For kommunerne betyder udgiftsloftet at budgetterne skal ligge indenfor det årlige fastlagte loft. Derudover må kommunernes faktiske regnskaber ikke overskride udgiftslofterne. Udgiftslofterne omfatter ikke anlæg, udgifter til forsikrede ledige, overførselsudgifter samt udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering. Det betyder i praksis, at der med Budgetloven hvert år aftales en ramme for de kommunale serviceudgifter. Derudover kan man fra år til år vælge at aftale en ramme for kommunernes anlægsudgifter.

Det betyder i praksis, at der med Budgetloven hvert år aftales en ramme for de kommunale serviceudgifter. Derudover kan man fra år til år vælge at aftale en ramme for kommunernes anlægsudgifter.

I budgetsituationen:
I alt kan 4 milliarder af kommunernes bloktilskud gøres betinget af at kommunernes udgiftslofter overholdes.

De 3 milliarder er betinget af at kommunerne budgetterer deres serviceudgifter indenfor de fastlagte rammer i udgiftslofterne.
Hvis kommunerne overskrider udgiftslofterne sker der en kollektiv modregning i kommunernes bloktilskud, dog med bemyndigelse til at Økonomi- og indenrigsministeren ved modregning i bloktilskuddet kan gøre sanktionen helt eller delvis individuel for de kommuner, der overskrider den aftalte ramme. Dette vil afhænge af den enkelte kommunes budgetadfærd.
Det indebærer, at der hvert enkelt år kan foretages en konkret vurdering af baggrunden for, at kommunernes budgetter for serviceudgifterne i det pågældende år, samlet set overskrider de forudsatte rammer. På grundlag af denne vurdering træffer Økonomi- og indenrigsministeren beslutning om, hvorvidt den delvise udbetaling af det betingede bloktilskud skal foretages kollektivt til alle kommuner, efter individuelle kriterier eller som en kombination heraf.

Hvis der aftales et loft over anlægsinvesteringerne, kan 1 milliard af bloktilskuddet betinges af at kommunernes anlægsbudgetter ligger indenfor dette loft. Det skal bemærkes, at en eventuel nedsættelse vedrørende anlægsudgifterne vil blive afregnet som en generel nedsættelse af bloktilskuddet, dvs. i forhold til den enkelte kommunes andel af det samlede indbyggertal.

I regnskabssituationen:
Der er sanktion i regnskabssituationen, hvis kommunerne overskrider loftet for serviceudgifterne. Det indebærer at kommunerne ved en overskridelse af budgetterne sanktioneres via en nedsættelse af bloktilskuddet. Sanktionen fordeles 40 % kollektivt for kommunerne under ét og 60 % individuelt for de kommuner, som har faktiske regnskaber der overskrider budgetterne. Den individuelle modregning opgøres i forhold til størrelsen af den enkelte kommunes budgetoverskridelse. Aktuelt er der ikke sanktion i forbindelse med regnskab for anlægsudgifterne.

Byrådets økonomiske mål:

Silkeborg Byråd ønsker overordnet at sikre en strukturel balance mellem indtægter og udgifter (driftsudgifter, anlægsudgifter og afdrag på kommunens gæld).

Byrådet ønsker at konsolidere kassen til et niveau, hvor kassen rummer ikke disponerede midler på 250 mio.kr. Primo 2016 er det ikke disponerede beløb i kassen opgjort til 237 mio.kr.

Dette tiltag skal sikre at kommunen har en økonomi, der er så robust at uforudsigelige begivenheder, udgifter afledt af konjunktursituationen samt eventuelle statslige indgreb kan håndteres. Såfremt der anvendes midler som mindsker det ikke disponerede beløb til under 250 mio.kr. genoptages konsolideringen.

Den robuste økonomi skal desuden sikre, at de økonomiske mål realiseres samt at der er finansiering til den politisk prioriterede drift og udvikling af kommunens virksomhed.
Der ønskes på sigt et anlægsniveau på 250 mio.kr.

Strukturel balance:
Som et af midlerne til at sikre strukturel balance og opnåelse af byrådets økonomske mål, arbejdes med en årlig reduktion/effektivisering, inden for serviceudgifterne, på 1 til 3 %. Inden for dette interval indeholdes eventuelt omprioriteringsbidrag.

Herudover søges overførselsudgifterne reduceret gennem tiltag der fremmer muligheden for selvforsørgelse.

Den økonomiske politik for 2016 er i forbindelse med budgetaftale for 2016 fraveget som følge af kassefinansieret ekstraordinær indfrielse af gæld. Indfrielsen af gælden resulterede i nedbringelse af den ikke disponerede kassebeholdning, og medførte desuden reducerede afdrag og renter, og dermed reduceret nettoafvikling af kommunens gæld.

Økonomi- og Erhvervsudvalget har for budget 2017 fastlagt følgende økonomiske mål.

• Der sigtes fortsat mod en ikke disponeret kassebeholdning på 250 mio. kr.
(anvendes midler konsolideres på ny)

• Fra 2017 ses på afdrag på den ordinære gæld i forhold til optag af ordinære lån.
Afdragene på kommunens ordinære lån er i forhold til budget 2016 reduceret med 10 mio. kr. for at skaffe råderum på driften.

• For budget 2017 og overslagsårene sigtes i udgangspunktet mod et anlægsniveau (ex. ældreboliger og energiinvesteringer) på mellem 200 til 250 mio. kr.
Anlægsniveauet vurderes henset til niveauet for overførsel af ikke forbrugte anlægsmidler fra 2015 til 2016, samt henset til kommunens bidrag til samlet aftaleoverholdelse.

Eventuel andel af finansieringstilskud fordeles i forbindelse med indgåelse af budgetaftale.


Beskrivelsen af kommunens proaktive styringskultur er fastholdt fra de tidligere års politikker.

Silkeborg Kommune har – forankret i kommunens styringsmodel - en proaktiv styringskultur.
Kommunens strategiske udfordringer iagttages tidligt i processen med udarbejdelse af kommunens budget med henblik på at adressere udfordringerne i den videre budgetudarbejdelse.

I forbindelse med udarbejdelsen af ”Oplæg til Målaftale” sker en tilpasning af driftsbudgettet. Dette sker via et politisk krav til koncernen om en årlig effektivisering/reduktion inden for serviceudgiftsområdet på 1-3%, understøttet af eksempelvis innovative tiltag, arbejdsgangsanalyser, forenklinger, digitaliseringsinitiativer og organisatoriske tiltag.

I de enkelte budgetår skal der løbende ske en tilpasning af driftsbudgettet i overensstemmelse med de økonomiske realiteter. Nøgleordene er stærk budgetdisciplin, fælles ejerskab til de langsigtede strategiske mål samt politisk opbakning til en styringskultur, der med rettidig omhu imødegår problemerne, før/når de opstår.

Der er enighed om, at alle udgiftsområder kan/skal styres (om end nogle områder er vanskeligt styrbare), det gælder såvel service- som overførselsudgifter samt anlægsprojekter.

Der skal fortsat være et fokus på vedligeholdelse af kapitalapparatet (veje, bygninger og øvrig infrastruktur), således at området ikke bliver underprioriteret, når den kommunale økonomi presses.

Budgetudarbejdelse:
Silkebor Byråd har vedtaget en styringsmodel hvoraf det fremgår, at Byrådet på et Målseminar (primo året) drøfter de politiske og strategiske mål for det kommende budgetår.
Nogle af disse mål kan gå på tværs af alle fagudvalg, mens andre kan være specifikt rettet mod ét fagudvalg / én bevilling. På målseminaret marts 2016 var fokus på byrådets økonomiske mål.

Herefter udarbejder Økonomi- og Erhvervsudvalget ”Oplæg til målaftale”.
Der arbejdes med et ”Oplæg til målaftale” frem til budgettets endelige vedtagelse, hvor ”Målaftalen” endeligt godkendes. (Status på arbejdet med budgettet kan ses på: http://silkeborgkommune.dk/Kommunen/Oekonomi-tal-og-fakta/Budgetter/Budgetlaegning-2017)

Den Økonomiske Politik understøtter, set i sammenhæng med Byrådets Målseminar, et flerårigt sigte i budgetlægningen og danner grundlaget for de rammer inden for hvilke fagudvalgene udarbejder budgetbidrag for 2017-2020.


Styring af udgifterne i budgetåret:

• Der gives i udgangspunktet ikke ufinansierede tillægsbevillinger på serviceudgifterne (jf. bevillingsregler)

• Der er dog adgang til at overføre +/- 5% mellem årene (jf. decentraliserings-reglerne), men der sigtes mod at det tildelte budget anvendes og ikke overskrides.

• Ved forventede budgetoverskridelser iværksættes korrigerende handlinger inden for bevillingen / udvalget.

• Mer-/mindreforbrug vedrørende vintertjeneste og aktivitetsbestemt medfinansiering reguleres ved regnskabsårets afslutning over kassen. Der er ikke mulighed for at omdisponere de afsatte budgetbeløb.

• Likviditetsoversigter fremlægges månedligt for Økonomi-og Erhvervsudvalget.

• Halvårsregnskaber forelægges i henhold til reglerne herfor.

• Køb og salg forventes, set over en årrække, at balancere.

Styringsredskaber:

Politikken understøtter den økonomiske styring i kommunen ved at konkretisere rammerne for arbejdet med budgetoverholdelse i det enkelte budgetår.

Der udarbejdes en risikoanalyse ved budgetårets start.

I risikoanalysen vurderes budgettets holdbarhed ud fra den aktuelle viden om forudsætninger (eksempelvis pris og mængde) med henblik på at afgøre om der er sket ændringer, siden budgettet blev vedtaget.
Er der sket ændringer der medfører merudgifter stilles der forslag til korrigerende handlinger, der kan sikre budgetoverholdelse, enten inden for bevillingen eller inden for udvalgets område.

I særlige tilfælde kan Økonomi- og Erhvervsudvalget og byrådet, på fagudvalgets foranledning, drøfte problemstillingen.

Risikoanalysen anvendes ligeledes til at overveje om der skal ske en tættere opfølgning, end de nedennævnte tre årlige budgetopfølgninger, på udvalgte områder (bevillinger og/eller kontoafsnit).


Der gennemføres tre årlige budgetopfølgninger. Budgetopfølgningerne indeholder opdaterede risikoanalyser.

Er der ved budgetopfølgningerne forventning om overskridelse af budgettet udarbejdes forslag til korrigerende handlinger inden for bevillingen eller på tværs af bevillinger inden for udvalgets område. I særlige tilfælde kan Økonomi- og Erhvervsudvalget og byrådet, på fagudvalgets foranledning drøfte problemstillingen.

Silkeborg Kommune har desuden nedenstående strategier/principper relateret til den økonomiske styring:

• Økonomistyringsprincipper
• Finansiel strategi 
• Bevillingsregler og decentraliseringsregler 

Økonomistaben marts 2016

Godkendt i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 4. april 2016

Sidst opdateret