Ungeborgmester

Ungebyrådet skal have en ungeborgmester og to viceborgmestre. Læs her, hvordan de vælges.
glade unge

Vil du være ungeborgmester?
Hvis du har lyst til at lede ungebyrådets møder, være med til at lave dagsordenen for møderne, tale med pressen og andre, der er interesserede i ungebyrådets arbejde, skal du stille op som ungeborgmester. Det kræver noget ekstra arbejde, men til gengæld lærer du rigtig meget af det og får stor indflydelse.

Ungebyrådet vælger selv ungeborgmesteren og de to viceungeborgmestre. Det foregår ved, at alle, der har lyst til at være ungeborgmester, holder en lille tale på det første møde. Derefter stemmer ungebyrådet om, hvem der skal være ungeborgmester og viceungeborgmester.

Ungeborgmesteren planlægger møderne sammen med viceborgmestrene og er ordstyrer på ungebyrådets møder. Derudover er det ungeborgmesteren og evt. viceungeborgmestrene, der har kontakt til pressen mv.

Ungeborgmesteren og viceungeborgmestrene får god hjælp af folk fra kommunen til at planlægge møder mv. Derudover vil Hanne Ahrens, som er direktør i Silkeborg Kommune, være sekretær på ungebyrådets møder.
 

Sidst opdateret