beSTEM i Silkeborg 2013

beSTEM i Silkeborg blev sat i verden for at få flere til at stemme ved byrådsvalget 19. november 2013. beSTEM i Silkeborg bliver gentaget ved byrådsvalget i 2017 med samme målgruppe.
Ung pige foran bestem skilt

Selv om mange lande fortsat er meget misundelige på vores høje valgdeltagelse i Danmark, så havde kommunalvalget i 2009 den laveste valgdeltagelse i 39 år. I Silkeborg Kommune stemte under halvdelen af de unge under 30 år. Kun ældre over 90 år havde en lavere valgdeltagelse. Det er et demokratisk problem.

Derfor udviklede vi beSTEM i Silkeborg og undersøgte, om man gennem viden fra forskningen og med et kærligt skub  (nudging), aktiverende leg (gamification) og involverende, brugerdrevne oplevelser kunne få flere unge til at stemme. Projektet foregik på uddannelsesstederne, i byrummet og virtuelt – der, hvor de unge er.

Projektet blev drevet af de unge selv, bl.a. fra Ungdomsplatformens workshop i maj 2013 med unge fra ungdomsuddannelserne, Kulturhus Sønderport og Ungdomsplatformen, samt fra kommunens Nærdemokratiudvalg og kommunen.

Læs mere om projektet i kronikken ’Skal de ældre bestemme det hele?’ i Danske Kommuner.

 

Hvordan får vi de unge til at stemme?

Fold alle ud

Mål

Vi vil have Danmarks højeste valgprocent blandt førstegangsvælgere.

Baggrund og evidens

Unge har lav valgdeltagelse: Kommunalvalget i 2009 havde den laveste valgdeltagelse i 39 år: 65,8 %. I Silkeborg var valgdeltagelsen 68,6 % Blandt de unge førstegangsvælgere lå valgdeltagelsen i Silkeborg Kommune på 49,8 % og også unge under 30 år havde en valgdeltagelse på under 50%. Set under et, havde de unge under 30 år en lavere valgdeltagelse end alle andre aldersgrupper bortset fra de 90+-årige.

Det er vanedannende at stemme

Hvis de unge ikke stemmer første gang, vil de sandsynligvis ikke stemme lige så meget som andre ved senere valg. Det at stemme er et vanespørgsmål. Forældrene har betydning (social arv): Hvis forældrene stemmer, er sandsynligheden for at de unge stemmer hhv. 30 % (mor stemmer) og 19 % (far stemmer) højere.

Hvis én stemmer, trækker det andre med

Social integration og netværk har betydning for om der stemmes, fx hvis man bor sammen eller er i samme gruppe. De unge er usikre på, om de vil stemme: Kun hver tredje vælger (35 %) mellem 17 og 24 år er helt sikre på, at de vil stemme til kommunal og regionsvalget til november. Tallet for hele befolkningen er 61 %.

De unge interesserer sig ikke for kommunalpolitik

Kun 14 % af unge under 25 år er interesseret i kommunalpolitik mod 40 % i hele befolkningen. 42 % af de unge er ikke eller slet ikke interesseret. Flere unge vil stemme, hvis ”omkostningerne” falder: 68% af de unge under 24 år siger, at chancerne for at de vil stemme stiger, hvis der bliver mulighed for at stemme på deres uddannelsessted.

Kommunernes legitimitet er truet

En lav valgdeltagelse kan medføre, at de unge begynder at stille spørgsmålstegn ved kommunernes berettigelse. Nærdemokratiet risikerer over tid at gå i opløsning.

Sidst opdateret