Frivilligprisen i 2017

Fredag 29. september 2017 er "Frivillig Fredag" i hele landet. I Silkeborg er det også dagen, hvor Frivilligprisen uddeles

Du kan være med til at bestemme, hvem der skal have prisen ved at indstille en frivillig, der har gjort en særlig indsats i Silkeborg.

En gang om året uddeler Sundheds- og Forebyggelsesudvalget i Silkeborg Kommune Frivilligprisen.

Prisen går til en eller flere personer, organisationer eller netværk, der har ydet en særlig frivillig indsats på det social område.

Frivilligprisen består af 5.000 kr., der enten bliver uddelt til en person eller organisation eller splittes op i flere mindre dele.

For at få prisen skal modtageren indenfor det sidste år have:

  • bidraget særligt gennem frivilligt engagement til udvikling og fornyelse der styrker aktivt medborgerskab i Silkeborg Kommune
  • været særlig medvirkende til at forbedre effektivitet, samarbejde eller arbejdsmiljø
  • ydet et ekstraordinært frivilligt bidrag på anden måde

Kender du en, der har ydet en særligt indsats? Så kan du indstille ham/hende/organisationen ved at skrive til Carsten Andersen.

I emnefeltet skriver du "Frivilligprisen".

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget skal modtage indstillingen inden 29. august 2017.

Sidst opdateret