Trækstien ved Gudenåen

Trækstien er en natursti, der følger Gudenåen fra Silkeborg til Randers - i alt ca. 70 km. Du kan opleve unikke naturoplevelser i et varieret og til tider svært tilgængeligt landskab
Den renoverede Træksti nord for Silkeborg

Langs Gudenåen mellem Silkeborg og Randers løber den gamle Træksti som en vandresti, hvor du kan komme helt tæt på åen og naturen og har mulighed for enestående naturoplevelser. Stien er ca. 70 km og varierer meget - ikke mindst på grund af nærheden til vandet. Nogle gange er Trækstien så våd, at den kræver gummistøvler. Mindst! 

Nogle strækninger er renoveret med træ-stier - andre er mudrede og med højt græs. Vi har beskrevet turen i 5 delstrækninger, der gerne skulle gøre det lettere for dig at planlægge. Men vær opmærksom på, at den samme strækning, der med lav vandstand er en tør sti, efter regnvejr og med høj vandstand kan være nærmest oversvømmet. Trækstien er i den grad en dynamisk NATUR-sti! 

Generelt kan man sige, at Trækstien lettest tilgængelig fra april til midt i juni på grund af stor fordampning og ingen grøde. Du kan læse meget mere om den dynamiske Gudenå på videnomgudenaaen.dk 

Brug det digitale kort oplevgudenaa.dk til at finde overnatning, spisesteder, seværdigheder og meget mere undervejs.  

Trækstien, der også kaldes Pramdragerstien, er skabt for heste og pramdragere, der trak pramme med varer mellem Silkeborg og Randers især i anden halvdel af 1800-tallet.

Trækstien er ejet af Naturstyrelsen fra Silkeborg til Kongensbro. Fra Kongensbro til Fladbro er den i privat eje og fredet som trampesti og her gælder særlige regler, mens Randers kommune ejer stien fra Fladbro til Randers.

 

Vidste du, at du kan gå ad afmærkede ruter langs Gudenåen hele vejen fra Voervadsbro til Kattegat?

Trækstien for lystfiskere

Trækstien er også ideel til lystfiskeri. Flere steder er der fiskeplatforme.  

Lystfiskere

Du kan se mere om, hvorfra du kan fiske via nedenstående links - eller via oplevgudenaa.dk:

Mellem Silkeborg og Kongensbro - se mere her

Mellem Kongensbro og Tange Sø (Borre skov) - se mere her

Mellem Tange Sø og Åbro - se mere her og ved Ulstrup

Mellem Langå og Randers - se mere her 

God tur!

Sidst opdateret